Gå til hovedindhold
Planer i høring (kommune- og lokalplaner)

Forslag til Kommuneplantillæg 2021-25, Boliger Monbjergvej, Etape 2 og Lokalplan 450, Boliger Monbjergvej, Etape 2.

Høringsfrist 19. februar 2025

Indhold

    Byrådet har på mødet den 16.december vedtaget at offentliggøre Forslag til Kommuneplantillæg 2021-25, Boliger Monbjergvej, Etape 2 og Lokalplan 450, Boliger Monbjergvej, Etape 2.

    Med Kommuneplantillæg 2021-25 justeres afgrænsningen af området til boligformål. Ændringen sker med henblik på at tilpasse rammen til landskabets terræn og dermed sikre et område, der er bedre egnet til boligudstykning.

    Samtidig udlægges et nyt grønt område til rekreative formål. Området skal friholdes for større bygningsanlæg, men der kan etableres nødvendige anlæg til drift af området samt tekniske anlæg til håndtering af overfladevand.

    Med kommuneplantillægget ændres desuden en mindre del af det nuværende boligområde til offentlige formål. 

    Formålet med lokalplanlægningen er at skabe mulighed for udstykning til boligformål som parcelhuse og rækkehuse i 1-2 etager i Østbirk.

    Planlægningen er næste etape i udbygning af det østlige Østbirk langs Monbjergvej.

    Området vejbetjenes fra nord via Monbjergvej.

    Det er beliggende på kanten mellem Østbirk by og det åbne land og er karakteriseret ved at ligge højt i terrænet med udsigt til landskabet øst og sydøst for Østbirk.

    Lokalplanen sikrer en attraktiv udstykning til boligformål i en blanding af parcelhuse og andre boligtyper, der tilgodeser områdets landskabelige potentiale.


    Lokalplanen er opdelt i 2 delområder.

    Delområde 1 giver mulighed for opførelse af ca. 34 åben-lav boliger og regnvandshåndtering i delområde 1A samt enten 6 åben-lav boliger eller 12 tæt-lav boliger i delområde 1B. 

    Delområde 2 udlægges til grønne fællesarealer, med mulighed for enkelte stiforbindelser og regnvandshåndtering. Området rummer beskyttet natur som overdrev, jorddiger, eksisterende beplantning og et markant skrånende terræn. Det skal fremstå naturpræget og uden planlagte funktioner.

    Der gives kun begrænsede muligheder for terrænregulering for at bevare områdets landskabelige og geologiske karakter. Lokalplanen stiller krav om, at byggeri skal indpasses det eksisterende terræn og, at ændringer i terrænet minimeres, for at bevare landskabets naturlige udtryk og geologiske struktur.

    Planen sendes i høring i 9 uger

    Frist for at indsende høringssvar er den 19. februar 2026 – læs mere i forslaget. 

    Du kan indsende høringssvar ved at trykke her eller læs mere i planforslagene.

    Dit høringssvar skal være modtaget hos Horsens Kommune senest kl. 23.59 på dagen hvor høringen udløber.

    Der er truffet afgørelse om, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 10.

    Se forslaget og afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering til Lokalplan 450 på lokalplaner.horsens.dk.

    Kommuneplantillæg 2021-25 på kommuneplan2021.dk