Gå til hovedindhold
Helhedsplaner

Forslag til helhedsplan for Sønder Vissing

Høringsfrist 23. september 2024

  • Læs op

Indhold

    Byrådet har på mødet den 18. juni 2024 vedtaget at offentliggøre Forslag til Helhedsplan for Sønder Vissing.

    Helhedsplanen skal danne et samlet overblik over kvaliteterne og potentialerne i bysamfundet Sønder Vissing som helhed.  

    Helhedsplanen definerer en fælles vision og en række konkrete strategier for en positiv og sammenhængende fremtidig udvikling af bysamfundet. Visionen og strategierne skal fungere som rettesnor for kommende initiativer, planer og projekter i bysamfundet.

    En helhedsplan er ikke juridisk bindende som f.eks. en lokalplan er, men er en langsigtet vision og strategi forankret i indbyggernes egne idéer, ønsker og forslag. 

    Planen kortlægger blandt andet byens særkender og udviklingspotentiale med et tilbageblik på bysamfundets historiske udvikling, beskrivelse af de eksisterende forhold, herunder fysiske forhold, demografi o.l. 

    Helhedsplanen for Sønder Vissing er blevet til takket være et tæt samarbejde med Sønder Vissing Fællesråd, som har bidraget med oplysninger, synspunkter og forbedringsforslag.

    Frist for at indsende høringssvar er 23. september 2024.

    Du kan indsende høringssvar ved at trykke her eller læs mere i planforslagene. Dit høringssvar skal være modtaget hos Horsens Kommune senest kl. 23.59 på dagen hvor høringen udløber.

    Der er truffet afgørelse om, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 10. 

    Se forslaget og afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering til Helhedsplan for Sønder Vissing på lokalplaner.horsens.dk.