Gå til hovedindhold

Sådan stemmer du

Er det første gang, du skal stemme? Eller har du bare brug for en opfrisker på, hvordan det nu lige er, man gør? Her er vores miniguide, som kan hjælpe dig godt på vej.

Indhold

      Trin for trin-guide

      Kommunalvalget afholdes tirsdag den 18. november 2025, og valgstederne er åbne fra kl. 08.00 til kl. 20.00.

      Du modtager et valgkort i din postkasse. På det står der, hvor du skal stemme henne. Tag dit valgkort med, når du skal stemme, men skulle du glemme det, kan du sagtens stemme alligevel. Så udsteder vi et nyt til dig, når du møder op.

      Når du møder op på dit valgsted, får du to stemmesedler af os. Dem tager du med dig ind i stemmeboksen, hvor du kan sætte dit kryds.

      Du må kun sætte ét kryds på hver stemmeseddel. Sætter du flere, kan din stemmeseddel være ugyldig, men kommer du til at lave en fejl, kan du altid sige til - så kan vi udstede en ny stemmeseddel til dig.

      Når du kommer ud af stemmeboksen, skal du lægge dine stemmesedler i de rigtige kasser.