Gå til hovedindhold

Valgkort

Forud for et valg får alle stemmeberettigede borgere tilsendt et valgkort.

Indhold

    Hvis du er stemmeberettiget, modtager du dit valgkort med posten senest torsdag den 19. marts 2026.

    På valgkortet finder du information om, hvor du skal stemme henne. Tag dit valgkort med, når du skal stemme. Skulle du glemme dit valgkort, kan du sagtens stemme alligevel. Du skal møde op på dit valgsted, hvor vi sørger for at printe et nyt til dig.

    Har du ikke modtaget dit valgkort?

    Har du ikke modtaget dit valgkort den 19. marts 2026, og er i tvivl om hvor du skal stemme, kan du kontakte Borgerservice på tlf. 76 29 21 11 for at få oplyst dit afstemningssted.

    Du kan stadig stemme på valgdagen, selvom du ikke har modtaget dit valgkort. Så møder du blot op på dit afstemningssted og medbringer legitimation i form af sundhedskort, kørekort eller pas. Så sørger vi for at printe et nyt til dig.