Gå til hovedindhold

Sådan stemmer du

Er det første gang, du skal stemme? Eller har du bare brug for en opfrisker på, hvordan det nu lige er, man gør? Her er vores miniguide, som kan hjælpe dig godt på vej.

Indhold

    Trin for trin-guide

    Folketingsvalget afholdes tirsdag den 24. marts 2026, og valgstederne er åbne fra kl. 08.00 til kl. 20.00. Dog først fra kl. 09.00 på Endelave.

    Du modtager et valgkort i din postkasse. På det står der, hvor du skal stemme henne. Tag dit valgkort med, når du skal stemme, men skulle du glemme det, kan du sagtens stemme alligevel. Så udsteder vi et nyt til dig, når du møder op.

    Når du møder op på dit valgsted, får du en stemmeseddel af os. Den tager du med dig ind i stemmeboksen, hvor du kan sætte dit kryds. 

    Du må kun sætte ét kryds på stemmesedlen. Sætter du flere, kan din stemmeseddel være ugyldig, men kommer du til at lave en fejl, kan du altid sige til - så kan vi udlevere en ny stemmeseddel til dig.