Gå til hovedindhold

Digitale valglister

For at undgå kø og gøre registreringen nemmere, bruger valgstederne i Horsens Kommune (undtagen på Endelave) digitale valglister.

Indhold

    Valgfrit stemmebord

    På dit valgkort er der en digital kode i form af en stregkode, som det f.eks. kendes fra varerne i et supermarked.

    Når du ankommer til valgstedet, er du ikke længere tilknyttet et fast stemmebord, men det er derimod valgfrit hvilket stemmebord, du vil benytte dig af. Det vil sige - slut med lange køer ved ét stemmebord, mens der er tomt ved andre.

    Sikkerheden ligger i selve stregkoden, som registreres og sikrer, at du kun kan stemme én gang. Det betyder, at når først koden er registreret i systemet, kan den ikke anvendes igen. Valgbøgerne er elektroniske, men oplysningerne om hvilke personer, der har stemt, slettes på præcis samme måde som ved en almindelig valgbog.

    Hvis du er i tvivl om, hvordan det kommer til at foregå, er der hjælp at hente på valgstedet, hvor dygtige hjælpere kan træde til.