I Horsens Kommune er det gået endnu bedre end forventet med at reducere udledning af CO₂ inden for kommunegrænsen. En sammenligning mellem kommunens forrige klimaregnskab fra 2018 og det nyeste baseret på data fra 2021 viser, at den positive udvikling gør sig gældende inden for primært de to største sektorer energi og transport, som har markant reduktion. Tallene for landbrugssektoren er også gået den rigtige vej. Samlet set er der tale om en reduktion fra 2018 til 2021 på 21,6 %.

Den betydelige reduktion i CO₂-udledningen i kommunen betyder, at udviklingen er helt på linje med det, der forventes at skulle til, for at kommunen kan nå sit mål om at blive CO₂-neutral inden for de næste 7 år.

Den gode nyhed fremgår af kommunens klimaevalueringsrapport, som sidste tirsdag blev fremlagt for Bæredygtigheds-, Natur- og Klimaudvalget. Udvalgsformand Rikke Christensen glæder sig over udviklingen:

- Det er så fedt, at vi indtil videre er lykkedes med lige præcis at ramme vores mållinje. Tallene viser, at vi holder kursen mod byrådets ambition om klimaneutralitet i 2030 - og at det faktisk er gået bedre i de forgangne år, end vi havde forventet. De tal, vi kigger på nu, er jo bagudrettede, og et af Horsens Kommunes helt store fokusområder i de foregående år har været udrulning af fjernvarme. Effekten kan allerede nu ses i vores klimaregnskab som en betydelig reduktion i forbruget af naturgas og udledningen herfra. Det batter virkelig, konstaterer Rikke Christensen.

Den største reduktion fra 2018 til 2021 ses netop inden for energi, som dækker både den strøm og den varme, der bliver brugt i kommunen.

Masser af naturgas har måttet vige pladsen for fjernvarmen, som på nuværende tidspunkt forsyner 80 % af boligenheder i Horsens Kommune. Den nationale udbygning af vedvarende energi bonner også ud som en stor CO₂-reduktion i kommunens klimaregnskab. Den grønne strøm, som Horsens Kommune importerer i elnettet til kommunens forbrugere, kommer primært fra vindmøller.

Energien udgør 41 % af den samlede udledning i Horsens Kommune og er dermed den største sektor inden for kommunegrænsen. Derfor er energi også et meget centralt tema i kommunens klimaplan og en vigtig brik i at nå klimamålet i 2030.

- Energien bliver hele tiden mere grøn gennem udvikling af vedvarende energi som vindmøller, solceller og biogas. Dette har vi i Horsens også et stort fokus på i klimaplanen, som rummer en lang række af tiltag, der alle skal være med til at reducere udledningen inden for kommunegrænsen. Blandt de indsatser, som vi i Horsens har særlig opmærksomhed på lige nu, er fx solceller på tagene, udnyttelse af overskudsvarme fra biogasanlæg og klimapartnerskaber med blandt andet erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, siger Rikke Christensen.

I klimaevalueringsrapporten bliver det illustreret, hvordan den faktiske CO₂-reduktion, der kan måles i klimaregnskaberne, er bedre end forventet - sammenholdt med den fremskrivning, som kommunen havde lavet over CO₂-udviklingen.

Fremskrivningen er et estimat på den udvikling, der vil ske, hvis de målbare tiltag i kommunens klimaplan udføres. Med klimaplanen arbejder Horsens Kommune med alle de ideer og redskaber, der er og kan sættes i søen inden for kommunegrænsen.

Horsens Kommune er bevidst om, at nogle af de ting, der sidst bliver omstillet, vil være dem, der er sværest at ændre - og at der ligger meget svære reduktioner forude.

Ved den fremadrettede årlige evaluering kigger kommunen blandt andet på, om der er dukket nye muligheder op, om der er sket teknologisk udvikling, som ændrer perspektivet, og om det har vist sig, at nogle indsatsområder har et andet potentiale end først antaget.

- Vi skal fortsætte med at gøre meget og mere. Jeg tror på, at det nyeste klimaregnskab kan være med til at give et ekstra pust af optimisme og motivation i vor alles fælles indsats fremadrettet, slutter Rikke Christensen.