Gå til hovedindhold
Om Horsens
Kultur og events

Torvehandel

Du har mulighed for at sætte din stand op på Torvet i Horsens onsdage og lørdage, når vi afholder torvedage.

Indhold

    Horsens er en attraktiv og levende handelsby i positiv udvikling. De seneste år har vi investeret i at modernisere vores gågade og torv, så vi kan byde de handlende velkommen på en grøn, skøn og indbydende handelsgade. 

    Har du lyst til at sætte din stand op på Torvet, kan du læse mere her. 

    Du er også altid velkommen til at kontakte Annette Gammelby på mail teag@horsens.dk eller telefon 76 29 26 11.

    Der afholdes torvedage onsdage fra kl. 8.00-17.30 og lørdage fra kl. 8.00-15.00. 

    Ved særlige lejligheder kan torvedagene være aflyst. Send os en mail på trafik@horsens.dk, så giver vi dig besked på forhånd, hvis torvedagene er aflyst eller flyttet.

    • Det er ikke nødvendigt at søge tilladelse for at sætte din stand op, så længe du overholder retningslinjerne.
    • På kortet her kan du se, hvor på Torvet du må placere din stand. 
    • Din stadeplads må være max 25 m2, og af sikkerhedsmæssige hensyn er det vigtigt, at du holder dine varer, skilte mv. inden for dette område. 
    • Du må sætte din stand op fra kl. 7.00. Når torvedagen er slut, har du en halv time til at pakke sammen og rengøre området.

    Du kan læse mere om regler og vilkår for torvehandel i vores gågaderegulativ lige her. 

    • Det er helt gratis at sætte en stadeplads op hos os.
    • Vi har moderniseret vores gågade og torv, så vi nu kan byde de handlende velkommen på en grøn og skøn handelsgade.
    • Vi har en blomstrende detailhandel, der i modsætning til mange andre byer oplever både flere, større butikker og en stigende omsætning. 
    • Vi har tusindvis af p-pladser få minutters gang fra gågade og torv.
    • Vi har et veletableret samarbejde mellem byens handlende, cityforening og kommune. 

    Gågaderegulativet på kort

    Kortet viser oplysninger om udstilling og udeservering, stadepladser og brandvejene i kommunens gågader.

    På kortet kan du se, hvor på Torvet du må placere din stand.