Droneflyvning 2026: Overflyvning af alle kommunale ejendomme
I foråret 2026 kan du måske spotte en drone i luften over en kommunal ejendom. Det er planlagte overflyvninger.
Servicemeddelelse om vores overflyvninger
Fra den 28. marts 2026 er vi i gang med at overflyve alle kommunens ejendomme, legepladser og sportsarealer med droner.
Formålet med overflyvningen er at lave opmålinger og få et bedre overblik over tage, facader og udearealer - til gavn for kommunens ansatte, som varetager vedligehold af kommunens bygninger, legepladser og sportsarealer.
Overflyvningen bliver udført af et professionelt firma.
Dronen vejer cirka 1,5 kilo, og dronepiloten vil altid være synlig på området, mens opmålingen foregår.
Vinduer og mennesker bliver naturligvis sløret på materialet.
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os:
Horsens Kommune
Ejendomme
Telefon 76 29 24 69
E-mail ejendomme@horsens.dk