Oplysningspligt - Sagsbehandling i Folkeregistret
Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med sagsbehandling i Folkeregistret, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig eller dit barn – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.
Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne sikre korrekt registrering i Det Centrale Personregister.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger udgøres desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, for så vidt angår de almindelige personoplysninger, samt databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, for så vidt angår de følsomme personoplysninger.
Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?
De kategorier af personoplysninger, der behandles kan være:
- Almindelige personoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer
- Følsomme personoplysninger, fx helbredsoplysninger, oplysninger om race, etnicitet, religion, filosofisk eller politisk overbevisning, fagforeningsforhold eller seksuel orientering
- Oplysninger om strafbare forhold
- Oplysninger om cpr.nr.
Horsens Kommune er dataansvarlig
Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig. Kommunen kan kontaktes på:
Horsens Kommune
Borgerservice
Samsøgade 3
8700 Horsens
Tlf.: 76292125
E-mail: borgerservice@horsens.dk
Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.
Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89
Hvor har vi dine personoplysninger fra?
Vi indsamler blandt andet oplysninger fra dig selv, en erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til og fra dennes ejendom eller lejlighed mm., hvis det har relevans for sagen.
Andre modtagere af dine personoplysninger
Horsens Kommune vil i forbindelse med sagsbehandlingen måske have brug for at videregive dine personoplysninger til andre myndigheder, der har lovmæssigt krav på oplysningerne.
Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.
Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.
Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:
- indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
- berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
- begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
- at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
- at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed, er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og har derfor kun i begrænset omfang adgang til at slette personoplysninger).
Databeskyttelsesrådgiver
Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen eller hvordan du bruger dine rettigheder.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76294226 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk
Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger. Husk at skrive Databeskyttelsesrådgiver i emnefeltet.
Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89
Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk