Gå til hovedindhold

Oplysningspligt - Myndighedsarbejde på natur- og miljøområdet (landbrug, jord, grundvand, spildevand, natur og friluftsliv)

‎Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med myndighedsarbejde på natur- og miljøområdet (landbrug, jord, grundvand, spildevand, natur og friluftsliv), samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.

Indhold

    Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.

     

    Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?

    Vi behandler dine personoplysninger i de tilfælde hvor oplysningerne er nødvendige for Horsens Kommunes arbejde på natur- og miljøområdet. Det kan f.eks. være som led i vores sagsbehandling af sager vedrørende overtrædelser, ansøgning om dispensationer eller tilladelser og godkendelser, anmeldelsessager, besigtigelsesopgaver samt klagesager.
    Grundlaget for sagsbehandlingerne findes i mange forskellige love samt bekendtgørelser udstedt i medfør af disse love.

    Vi indhenter oplysningerne med hjemmel i følgende lovgivninger og deres underliggende bekendtgørelser:

    Miljøbeskyttelsesloven

    • Meddele tilladelser, godkendelser samt påbud og forbud efter kapitel 3, 4 og 5
    • Foretage tilsyn og håndhævelse efter kapitel 9 og 10
    • Træffe afgørelser og meddele påbud efter kapitel 9a.

    Husdyrbrugloven

    • Meddele dispensation efter kapitel 2
    • Meddele tilladelser og godkendelser efter kapitel 3
    • Foretage håndhævelse, herunder påbud, forbud og revurderinger efter kapitel 4
    • Foretage tilsyn samt offentliggørelse efter kapitel 5 og 6

    Naturbeskyttelsesloven

    • Træffe afgørelser og meddele tilladelser efter kapitel 3 og 4
    • Rejsning af fredningssager og meddele foreløbige forbud efter kapitel 6
    • Meddele dispensationer efter kapitel 10
    • Foretage tilsyn og håndhævelse efter kapitel 11

    Jordforureningsloven

    • Foretage forureningskortlægning og meddele tilladelser efter kapitel 2
    • Træffe afgørelser og meddele påbud efter kapitel 4a og 4b
    • Foretage håndhævelse og tilsyn efter kapitel 5 og 8
    • Behandle anmeldelser af flytning, bortskaffelse og anvendelse af jord efter kapitel 6
    • Foretage underretning efter kapitel 9

    Vandløbsloven

    • Træffe afgørelser og meddele tilladelser, herunder om ekspropriation efter kapitel 2, 5, 6, 8, 9, 10, 11a og 13
    • Foretage håndhævelse, tilsyn og kontrol efter kapitel 11

    Vandforsyningsloven

    • Meddele tilladelser og forbud efter kapitel 4 og 5
    • Træffe afgørelser efter kapitel 6 og 7 og 11a
    • Indberette oplysninger efter kapitel 4a
    • Foretage tilsyn og håndhævelse efter kapitel 10 og 11

    Kystbeskyttelsesloven

    • Træffe afgørelser og meddele tilladelser om kystbeskyttelse, herunder ekspropriation efter kapitel 1a, 1c, 1d og 2
    • Foretage tilsyn, håndhævelse efter kapitel 5

    Planloven

    • Meddele landzonetilladelser efter kapitel 7
    • Foretage tilsyn og håndhævelse efter kapitel 12

    Sommerhusloven

    • Meddele tilladelser efter kapitel 1
    • Foretage håndhævelse efter kapitel 4

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer

    • Træffe afgørelser og meddele tilladelser efter kapitel 4 og 6

    Spildevandsbetalingsloven

    • Meddele tilladelser og træffe afgørelser

     

    Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger udgøres desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e for så vidt angår de almindelige personoplysninger samt databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, for så vidt angår de følsomme personoplysninger samt databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 for så vidt angår cpr. nr.

    Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?

    De kategorier af personoplysninger, der behandles er

    • Almindelige personoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer
    • Fortrolige oplysninger som cpr.nr.

    Horsens Kommune er dataansvarlig

    Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig. Kommunen kan kontaktes på:

    Horsens Kommune
    Natur & Miljø
    Chr M Østergaards Vej 4
    8700 Horsens
    Telefon 76292929
    E-mail: horsens.kommune@horsens.dk

     

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89

    Hvor har vi dine personoplysninger fra?

    Horsens Kommune indsamler blandt andet oplysninger fra dig selv, fra CVR-registeret, CPR-registeret, BBR-registeret, CHR-registeret, Gødnings- og husdyrindberetningen samt Krak og andre offentligt tilgængelige søgemaskiner.

    Andre modtagere af dine personoplysninger

    Horsens Kommune vil i forbindelse med sagsbehandlingen måske have brug for at videregive dine personoplysninger til andre myndigheder og forsikringsselskaber, samt til evt. klageberettigede i henhold til den lovgivning, din sag behandles efter.

    Hvis der anmodes om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven, kan Horsens Kommune være forpligtet til at videregive oplysninger om dig til den person, der har anmodet om aktindsigt.

    Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?

    Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.
    Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.

    Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

    Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:

    • indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
    • berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
    • begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
    • at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
    • at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og vi har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at slette personoplysninger).

    Databeskyttelsesrådgiver

    Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen, eller hvordan du bruger dine rettigheder.
    Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76294226 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.

    Husk at skrive ”Databeskyttelsesrådgiver” i emnefeltet.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89

    Datatilsynet

    Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk