Gå til hovedindhold

Oplysningspligt – Koordineringsskrivelser fra Kriminalforsorgen

Her på siden kan du læse, hvilke personoplysninger vi indhenter, og hvordan de behandles. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, når vi behandler dine personoplysninger.

11. feb. 2025

Indhold

    Vi behandler oplysninger om dig
    Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi orientere dig, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.

    Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?
    De kategorier af personoplysninger, der behandles, er:

    • Almindelige personoplysninger, fx navn, alder eller oplysninger om væsentlige sociale forhold
    • Følsomme personoplysninger, fx helbredsoplysninger
    • Oplysninger om cpr.nr
    • Oplysninger om strafbare forhold

    Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?
    Vi behandler dine personoplysninger for at kunne vurdere, om du bør tilbydes en handleplan efter bestemmelserne i serviceloven, og for at kunne give dig den bedst mulige indsats i Horsens Kommune.

    Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger udgøres desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, for så vidt angår de almindelige personoplysninger samt databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, for så vidt angår de følsomme personoplysninger samt databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, for så vidt angår cpr.nr. oplysninger samt databeskyttelseslovens § 8 for så vidt angår strafbare forhold. 

    Horsens Kommune er dataansvarlig
    Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, der modtages og behandles.
    Kommunen kan kontaktes på:

    Horsens Kommune
    Chr M Østergaards Vej 4
    8700 Horsens
    Tlf.: 76292929

    Digital post: Klik her 

    Hvor har vi dine personoplysninger fra?
    Horsens Kommune modtager koordineringsskrivelser fra Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen skal rette henvendelse til kommunen vedr. alle personer, som f.eks. er indsat eller i tilsyn, og hvor Kriminalforsorgen har pligt til at udarbejde en handleplan, dvs. også selvom Kriminalforsorgen vurderer, at der ikke er noget, der skal koordineres/samarbejdes om. 

    Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?
    Horsens Kommune kan i forbindelse med sagsbehandlingen have brug for at videregive dine personoplysninger til fx din læge eller andre relevante myndigheder. Videregivelse af oplysninger sker altid efter forudgående samtykke fra dig, jf. bestemmelserne i retssikkerhedsloven, eller med hjemmel i lov. 

    Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?
    Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling. Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger, og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune. 

    Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
    Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:

    • indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
    • berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
    • begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
    • at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
    • at få slettet dine personoplysninger hos kommunen. Du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og vi har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at slette personoplysninger.

    Databeskyttelsesrådgiver
    Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen, eller hvordan du bruger dine rettigheder.

    Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76294226 eller via digital post. Husk at skrive ”Databeskyttelsesrådgiver” i emnefeltet.

    Digital post: Klik her 

    Datatilsynet
    Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk.