Gå til hovedindhold

Oplysningspligt - familieafdelingen

‎Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med familieafdelingen, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.

Indhold

    Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig og dit barn – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.

    Hvad skal Horsens Kommune bruge oplysningerne til?

    Vi behandler dine og dit barns personoplysninger for at kunne give dig og dit barn den bedst mulige indsats efter servicelovens regler. Det kan fx dreje sig om en eller flere af følgende indsatser:

    • Forebyggende foranstaltninger for eksempel: Rådgivning, vejledning og kursus, (servicelovens § 11)
    • Hjælp tabt arbejdsfortjeneste, hjemmetræning og træningsredskaber i forbindelse med hjemmetræning jf. servicelovens § 32 a stk. 5 og 6.
    • Tabt arbejdsfortjeneste og/eller nødvendige merudgifter medvidere, jf. servicelovens §§ 41, 42 og 43
    • Hjælp til ledsagelse jf. servicelovens § 45
    • Børnefaglig undersøgelse for at klarlægge, hvilken hjælp, der bedst matcher jeres familie, jf. servicelovens § 50
    • Indsats efter servicelovens bestemmelser om foranstaltninger, fx støtte- kontaktperson, anbringelse uden for hjemmet, familiebehandling, aflastning, økonomisk støtte til efterskoleophold mv. jf. servicelovens §§ 52 og 52 a
    • Støtte til forældre til anbragte børn jf. § 54

     

    • Hjælp til efterværn eller fortsat anbringelse 76 og 76 a
    • Handleplaner og opfølgning jf. servicelovens §§ 70 og 140
    • Hjælp og pleje jf. servicelovens § 83, aflastning ved nedsat funktionsevne jf. servicelovens § 84, stk. 1 og hjælp til at vedligeholde færdigheder jf. § 86, stk. 2
    • Hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil og boligindretning jf. servicelovens §§ 112, 113, 114 og 116

     

    Vi behandler personoplysningerne efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området.

    Vores lovhjemmel er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og e for så vidt angår almindelige oplysninger. For så vidt angår følsomme oplysninger, sker behandlingen efter artikel 9, stk. 2, litra a eller f.

    Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

    Såfremt du selv har oplyst om strafbare forhold, sker behandlingen af oplysninger om straffe og lovovertrædelser efter databeskyttelsesforordningens artikel 10.

     

    Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?

    De kategorier af personoplysninger, der behandles er:

    • Almindelige personoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer, sociale forhold, herunder evt. væsentlige sociale forhold.
    • Følsomme personoplysninger, fx helbredsoplysninger.
    • Oplysninger om cpr.nr.

    Horsens Kommune er dataansvarlig

    Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, vi modtager om dig.

    Kontaktoplysninger:

    Familie og Forebyggelse, Horsens Kommune, Fuglevangsvej 1 og Robert Holms Vej 5, 8700 Horsens, tlf. 76 29 34 00.

    E-mail: familieafdelingen@horsens.dk

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89

     

    Hvor har vi dine personoplysninger fra?

    Oplysningerne kan bl.a. komme fra Horsens Kommune, andre kommuner, fra regionens hospitaler, praktiserende læge, kommunen selv, samarbejdspartnere, dig selv, dit barn og din evt. partner.

    Andre modtagere af dine personoplysninger

    Horsens Kommune vil i forbindelse med sagsbehandlingen måske have brug for at videregive dine personoplysninger til andre offentlige myndigheder.

    Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune oplysningerne?

    Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.

    Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.

    Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

    Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:

    • indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
    • berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
    • begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
    • at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
    • at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed, er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og har derfor kun i begrænset omfang adgang til at slette personoplysninger).

     

    Databeskyttelsesrådgiver

    Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen eller hvordan du bruger dine rettigheder.

    Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76 29 42 26 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger. Husk at skrive Databeskyttelsesrådgiver i emnefeltet.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89

     

    Datatilsynet

    Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk