Oplysningspligt - Booking af pladsbillet til MF Endelave
Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med booking af pladsbillet til MF Endelave, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.
Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne identificere dig ved booking af pladsbillet på MF Endelave samt for automatisk at kunne sende dig beskeder, hvis færgen er aflyst, eller der er ændringer i sejlplanen.
Horsens kommune behandler dine personoplysninger efter samtykke fra dig.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine almindelige personoplysninger udgøres af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a for så vidt angår den automatiske sms-service og artikel 6, stk. 1, litra b for så vidt angår identifikation i forbindelse med booking af pladsbillet.
Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?
Den kategori af personoplysninger, der behandles, er almindelige personoplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Fødselsdato
- Forbrugshistorik
- Betalingsinformationer
- Opholdshistorik
- Registreringsnummer
Horsens Kommune er data ansvarlig
Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig. Kommunen kan kontaktes på:
Horsens Kommune
Service og Beredskab
Endelavevej 5
8700 Horsens
Tlf.: 76292929
E-mail: endelavefaergefart@horsens.dk
Hvor har vi dine personoplysninger fra?
Horsens Kommune indsamler kun oplysninger fra dig.
Andre modtagere af dine personoplysninger
Hvis der anmodes om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven, kan Horsens Kommune være forpligtet til at videregive oplysninger om dig til den person, der har anmodet om aktindsigt.
Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.
Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.
Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:
- indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
- berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
- begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
- at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
- at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og vi har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at slette personoplysninger).
Databeskyttelsesrådgiver
Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen, eller hvordan du bruger dine rettigheder.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76294226 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk
Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk.