Gå til hovedindhold
Job i kommunen

Seniorjob

Er du berettiget til et seniorjob? Her kan du søge om det.

Indhold

    Du skal opfylde fire krav for at komme i betragtning til seniorjob:

    1. Du skal være meldt ledig.
    2. Du skal være medlem af en a-kasse.
    3. Du skal være tilmeldt efterlønsordningen.
    4. Du har opbrugt dagpengeretten, og du har samtidig højst fem år til efterlønsalderen.

    Kontakt din a-kasse, hvis du har brug for at kende datoen for, hvornår du har opbrugt din dagpengeret og dermed er berettiget til et seniorjob.
    Din a-kasse kan informere dig yderligere om seniorjob-ordningen.

    Om at være i seniorjob

    Vi skal modtage din ansøgning:

    • senest to måneder efter din dagpengeret er udløbet.

    • tidligst når du har tre måneder tilbage på dagpenge.

    Du kan tidligst starte i seniorjobbet dagen efter din dagpengeret er udløbet.

    Send dit CV samt dokumentation fra din a-kasse med datoen for, hvornår du er berettiget til at gå på efterløn.

    Send CV og dokumentation fra din a-kasse her

    Du kan også aflevere det personligt ved receptionen på Rådhuset.

    Vi vil forsøge at finde et seniorjob, der matcher dine kompetencer, erfaringer og interesser. Matchet sker ud fra dit CV og en personlig samtale med lederen inden for området.

    Ansættelsen foregår på overenskomstmæssige vilkår.

    • Er du fuldtidsforsikret, tilbydes du et seniorjob på fuld tid

    • Er du deltidsforsikret, kan du arbejde på deltid

    • Du optjener ikke ny ret til dagpenge i et seniorjob.

    Almindeligt job 

    Selv om du er ansat i et seniorjob, har du pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde fra Jobcentret. Får du et almindeligt job, mens du er i seniorjob, bevarer du retten til et nyt seniorjob ved ny ledighed.

    Din ansættelse i seniorjobbet ophører:

    • Den dag, du når efterlønsalderen

    • Hvis du afslår et job, som du er blevet henvist til af Jobcentret

    • Hvis du ikke længere vil kunne gå på efterløn, når du når efterlønsalderen, fordi du f.eks. har meldt dig ud af din a-kasse eller ikke længere indbetaler dine medlems- eller efterlønsbidrag til a-kassen.

    Du har mulighed for at klage over en række af kommunens afgørelser vedrørende seniorjob. Hvilke afgørelser du kan klage over, fremgår af Bekendtgørelse af lov om seniorjob, kapitel 6.