Gå til hovedindhold
Job i kommunen

Bliv ferievikar

Har du lyst til at være med til at skabe stjernestunder og trivsel hos ældre?

  • Læs op

Indhold

    Hvad får du?

    • mulighed for at hjælpe ældre og sårbare
    • en god introduktion af gode kolleger
    • et godt job til CV’et
    • måske et supplement til dit nuværende job eller dine studier
    • arbejdstider der passer dig
    • og en helt masse mere…

    Ferievikar på ældreområdet

    Du vil blive introduceret godt til dine opgaver, så det er trygt for både dig og borgerne.

    Din primære opgave er at yde omsorg og pleje. Der forventes derfor en naturlig interesse for at arbejde med mennesker.

    I hjemmeplejen hjælper du borgerne med personlig pleje og praktisk bistand i deres eget hjem. Du cykler rundt. Vi stiller el-cykel til rådighed, hvis ikke du selv har en cykel, du gerne vil køre på. Dine kollegaer er aldrig længere væk end et opkald. Du kan ansøge det område, der passer dig bedst.

    Hvis jobbet fanger din interesse, så udfyld ansøgningsskemaet og skriv lidt om dig selv.

    Du kan kun sende din ansøgning til ét sted - og når du søger, bliver du bedt om at vælge, hvor du ønsker at arbejde

    Vi tilbyder timelønnet arbejde og er meget fleksible med arbejdstider. Vi har både korte og længerevarende vikariater, som vores vikarer dækker. Du kan læse meget mere om at arbejde i Sundhed og Ældreområdet på faglighedoghjerte.horsens.dk

    Du kan se eksempler på timeløn her:

    • Man-fredag

      • Kl. 07-17: 138 kr.

      • Kl. 17-23: 179 kr.

    • Lørdag

      • Kl. 08-17: 179 kr.

      • Kl. 17-23: 220 kr.

    • Søndag

      • Kl. 07-17: 206 kr.

      • Kl. 17-23: 247 kr.

     

    Tilmeld dig som vikar på ældreområdet her

    Kontaktoplysninger

    Har du spørgsmål?

    Så er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Hanne Christensen på telefon 76 29 35 24.

    Hvis hun ikke besvarer dit opkald, er du velkommen til at lægge dit nummer på telefonsvareren, så hun kan kontakte dig senere.

    Hvad sker der, når vi modtager din tilmelding?

    Når du tilmelder dig, vil vi bede dig svare på et par spørgsmål, så vi bedre kan matche dine ønsker og vores behov. 

    1. Når vi modtager din tilmelding, får du en kvittering fra os.
    2. Hvis vi har en jobåbning, der matcher dig, indkalder vi dig til en samtale.
    3. Du kan godt blive kontaktet af flere afdelinger, hvis du har ønsker til flere arbejdssteder eller ønsker flere timer.
    4. Du er kun i vores vikar-jobbank, så længe du vil. Du kan slette dig selv via det link til vores karrierebank, du modtager, eller ved at ringe på telefon 76 29 28 00 mellem kl. 8 og 12 i hverdagene.