Gå til hovedindhold

Vær med, når vi sender en brandbil til Ukraine

- og send selv en hilsen med til ukrainerne

Indhold

    Vi har besluttet at donere en brandbil til det ukrainske beredskab.

    Torsdag den 19. marts 2026 overleverer vi brandbilen til den frivillige organisation 'Biler til Ukraine', som sørger for at køre bilen hele vejen til et af brændpunkterne i Ukraine. Her kommer den til at indgå i det ukrainske beredskabs arbejde med at slukke brande i det krigshærgede land.

    Vær med på dagen, hvor du og din familie kan

    • se brandbilen indefra og tale med nogle af vores dygtige brandmænd
    • høre, hvordan ideen bliver realiseret gennem kommunens samarbejde med 'Biler til Ukraine' og organisationen 'Together we are stronger'
    • høre ukrainske Anna – som lige nu bor i Horsens – fortælle, hvordan hun og andre kvinder hjælper med at køre biler ned til de enheder, hvor deres mænd og sønner kæmper
    • donere legetøj, babybleer og hjælpemidler som fx krykker og kørestole. Det indsamlede bliver sendt med til ukrainske børn og sårede soldater
    • tegne en tegning til de ukrainske brandmænd, som nu får glæde af brandbilen.

    Bare mød op på brandstationen i Horsens, hvor der også vil være kaffe på kanden og kage til de fremmødte.

    Hvor: Endelavevej 5, 8700 Horsens
    Hvornår: Kl. 16.00 - ca. 17.30