Gå til hovedindhold

Stadeplads til aktiviteter på vandarealer ved Horsens Marina

Ansøgningsfrist 1. maj 2026

Indhold

    Horsens Kommune udbyder hermed en stadeplads på vandarealet ved Horsens Marina for perioden 1. oktober 2026 til 28. februar 2027.

    Kontrakten kan laves for flere år ad gangen dog maks. 5 år.

    Stadepladsen tildeles inden for et afgrænset område, som anvises af Havnefogeden, og kan anvendes til aktiviteter på vandarealer. 

    Formål

    Udbuddet omfatter en tilladelse til at etablere og drive et stade på vandarealet på Horsens Marina inden for den angivne periode.

    Periode

    Perioden er fra 1. oktober til 28. februar.

    Kontrakten kan laves for flere år ad gangen dog maks. 5 år. Tilladelsen er stadig kun gældende fra 1.oktober til 28 februar årligt.

    Område og afgrænsning

    Se kortbilag nederst på siden. Området anvises af Havnefogeden. Ansøger afholder alle udgifter til fysisk afgrænsning, etablering og sikkerhedsmærkning m.m. Det er ansøgers ansvar, at området er forsvarligt afgrænset fysisk og sikkerhedsmæssigt.

    Badning og ansvarsforhold

    Badning sker på eget ansvar.

    Ansøger skal sikre vandkvalitetsprøver, som skal godkendes før badning. Ansøger afholder samtlige omkostninger til vandprøver, herunder udtagning, analyse og eventuelle genprøver. Der skal tages prøver iht. gældende vejledninger/lovgivning.

    Horsens Kommune er ikke ansvarlig for, og kan ikke gøres ansvarlig for at sikre, at vandkvaliteten er god nok til at må bade i.

    Pris og betaling

    Prisen er 1.100 kr. pr. m² af hele området pr. sæson. Prisen indeksreguleres hvert år.

    Betaling sker forud for en sæson ad gangen og refunderes ikke ved ophør før tid, eller hvis det ikke er muligt at bruge stadet af diverse årsager, hvis fx vandkvaliteten er ikke er god nok til at bade i eller ved vejrlig.

    Tilkøb

    Adgang til badefaciliteter og el indgår ikke i leje prisen og afregnes særskilte. Der er adgang til offentligt toilet.

    Andre myndighedstilladelser

    Det er til enhver tid ansøgeres ansvar at have alle relevante tilladelser og myndigheds-godkendelser til stadet, herunder at må drive forretning m.m.

    Forsikringer

    Det påhviler til enhver tid ansøger at have de nødvendige forsikringer, hvis der sker skade på stadet, personer eller tingskade fx på Marinaens udstyr (broer, pæle, belysning, el- og vandstander m.m.). Forsikringspapirer skal kunne forvises ved forlangende.

    Ansøgere

    Alle kan ansøge. Ved flere ansøgere vurderes det, om der kan tildeles flere pladser.

    Ansøgningens indhold

    Ansøgningen skal indeholde

    • beskrivelse af stadet og formål
    • forventet arealbehov
    • aktivitetsniveau
    • afgrænsning
    • sikkerhedstiltag
    • plan for vandprøver.

    Frist for ansøgninger

    Ansøgninger skal fremsendes til følgende mail trafik@horsens.dk og skal udfyldes med emnet ”Stadeplads Horsens Marina”.

    Ansøgningen skal være fremsendt senest den 1. maj 2026.

    Kontraktindgåelse

    Der vil blive indgået en kontrakt med stadeholderne, hvor de nærmere vilkår/betingelser, økonomi m.m. vil blive præciseret.

    Angivelse af område, hvor stadet kan placeres. Det er Havnefogeden, der anviser den konkrete plads.