Huslejenævnet
Huslejenævnet behandler sager for udlejere og lejere i private beboelseslejemål.

Det hjælper Huslejenævnet med:
- Lejens størrelse
- Lejevarslinger
- Mangler ved lejemålet
- Forbrugsregnskaber
- Husordenssager
- Forhåndsgodkendelse af lejens størrelse, hvis du kun udlejer et lejemål
Fakta om klager til Huslejenævnet
Inden du beder nævnet om at tage stilling til din sag, skal du først tage kontakt til din lejer (hvis du er udlejer) eller udlejer (hvis du er lejer) og søge en løsning på konflikten. Lykkes det ikke, kan du anmode Huslejenævnet om at vurdere sagen.
Gebyr for huslejenævnssag er: 345 kr.
Gebyr for sag vedr. forhåndsvurdering af lejens størrelse: 576 kr.
En udlejer kan pålægges et ekstragebyr på 6.597 kr., hvis lejeren får fuldt medhold.
Klager til nævnet skal sendes skriftligt til Huslejenævnet, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.
En sag er først indbragt, når betalingen er sket.
Ekspeditionstid: Ca. 4 måneder
Vejledende takster for 2023
Takster, udlejer kan benytte ved udarbejdelse af driftsbudget:
Administrationsudgifter, udokumenterede: 3.500 kr. pr. lejlighed
Vicevært/renholdelse, udokumenteret: 2.500 kr. pr. lejlighed