Gå til hovedindhold

Spørgsmål og svar

Find svar på typiske spørgsmål om affaldsordningen

Indhold

    Spørgsmål og svar om den nye affaldsordning

    Et flertal i Folketinget har besluttet, at alle danskere skal til at sortere deres affald i 10 affaldstyper - nemlig rest-, mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt mad- og drikkekartoner og farligt affald.

    Derfor indfører vi en ny affaldsordning henover efteråret 2024.

    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi med den nye affaldsordning skal have tre affaldsbeholdere stående ved en-families-ejendomme: to beholdere, som er todelte, og en beholder, som er udelt.

    Herunder kan du finde svar på de spørgsmål, som ofte bliver stillet i forbindelse med den nye sortering i 10 affaldstyper:

    Gå til Miljøministeriets hjemmeside, hvor du har mulighed for at blive lidt klogere på det hele via deres informationskampagne Affaldssortering Nytter

    Den nye sortering i 10 affaldstyper er besluttet af et bredt flertal i Folketinget tilbage i juni 2020. Det er de samme 10 affaldstyper, som skal indsamles i hele landet.

    Formålet er at øge genanvendelsen af affaldet, når alle i Danmark sorterer ens.

    Det betyder blandt andet, at vi i Horsens Kommune ikke må fortsætte med at indsamle emballageaffald, som vi gør i dag, fordi glas og plast fra 2025 ikke må blandes.

    Vi sorterer allerede de fleste af affaldstyperne, men vi mangler at sortere blød plast, mad- og drikkekartoner, pap og tekstilaffald.

    I de nuværende beholdere er der ikke nok rum til den øgede sortering. Derfor får alle parcelhuse fremover tre beholdere:

    • Beholder 1: Todelt til restaffald og madaffald, tømmes hver 2. uge
    • Beholder 2: Todelt til emballageaffald (hård/blød plast og mad-/drikkekartoner samt glas og metal), tømmes hver 3. uge
    • Beholder 3: Udelt til papir, pap og tekstilaffald, tømmes hver 5. uge.

    Etageejendomme og større bebyggelser skal også sortere affaldet i 5 rum. Her vil de fleste få en affaldsbeholder til hver affaldstype.

    Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at sortere og genanvende, så vi passer på klodens ressourcer.

    I dag genanvendes 56% af vores husholdningsaffald. Med den nye affaldsordning forventer vi at kunne genanvende hele 65% af husholdningsaffaldet.

    Derved udleder vi mindre CO2 og opnår, at endnu mere affald genanvendes i nye produkter.

    Den nye affaldsordning gælder alle borgere i Horsens Kommune, uanset om du bor til leje eller ej.

    I større etagebyggerier eller områder med fællesløsninger kan der være andre beholderstørrelser eller beholdere, der ikke er rumdelte. Det vil fremgå af piktogrammet på beholderen, hvilken type affald, der skal i.

    Bor du til leje, vil din boligforening eller ejeren af ejendommen sørge for, at jeres fælles affaldsløsning bliver klar til, at du kan sortere dit affald i de 10 typer. Den nye sortering starter til efteråret 2024, og du vil få brev fra os med yderligere information, når vi nærmer os startdatoen for den nye sortering.

    Indtil den nye affaldsordning starter, skal du sortere dit affald, ligesom du plejer. 

    Få overblikket over, hvornår ordningen starter hos dig som lejer.

    Ja, ordningen gælder også for sommerhuse.

    De ejendomme, hvor affaldet i dag indsamles i sække, skal fra september 2024 sortere affaldet i følgende typer:

    • Restaffald
    • Hård og blød plast samt mad- og drikkekartoner
    • Glas og metal
    • Papir, pap og tekstilaffald

    Bliv klogere på, hvad der ændrer sig for dig med sækkeløsning.

    Den nye affaldsordning træder i kraft til september 2024.

    Vejen frem til den nye affaldsordning er beskrevet herunder:

    Brev til ejendomsejere om valg af beholdere

    Februar 2024

    Orientering til borgere over 18 år om ny affaldsordning

    Juli - september 2024

    Ny affaldsordning træder i kraft

    Fra september 2024

    Klargøring af offentlige nedgravede affaldsstationer

    September 2024

    De nye beholdere på hjul leveres 
    Gamle beholdere på hjul tages hjem inden for en uge efter levering af nye beholdere

    September - oktober 2024

    Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad den nye affaldsordning kommer til at koste for den enkelte husstand.

    Gebyrændringen afhænger af de mange udbud, som forvaltningen skal til at lave for indsamling af affald, indkøb af nye affaldsbeholdere og afsætning af de nye typer affald.

    Vi opdaterer om gebyrændringen, så snart det er muligt.

    På nuværende tidspunkt kender vi desværre ikke gebyret for henteordningen. Men der vil være tale om en gebyrstigning, da det koster at sortere mere.

    Stigningen skyldes indkøb af den tredje beholder, flere tømninger og øgede sorterings- og behandlingspriser.

    Gebyret kan først beregnes, når alle udbud i forbindelse med den nye affaldsordning er faldet på plads. Herefter skal affaldsgebyrerne vedtages af byrådet.

    Vi opdaterer om gebyrændringen, så snart det er muligt.

    For at have en ordning med 2 beholdere skal der etableres omkring 360 miljøstationer til indsamling af glas.

    Udgifterne til etablering og tømning af miljøstationerne vil gøre, at en ordning med 2 beholdere overstiger udgifterne til 3 beholdere.

    Bliv klogere på de nye beholdere

    Vi begynder at levere de nye beholdere i løbet af september og oktober måned. Så snart du har fået dine nye beholdere, skal du begynde at bruge dem.

    I slutningen af august måned får du mulighed for at slå din adresse op på horsens.dk/sortering2024 for se mere præcist, hvornår vi kommer forbi med nye beholdere til dig.

    Det er vigtigt, at du lader de gamle beholdere stå fremme, så vi kan finde dem. Vi kommer tilbage og henter dem inden for en uge fra, at de nye beholdere er leveret.

    Du har mulighed for at se de nye beholdere på 240-liter på kommunens tre genbrugspladser i Horsens, Brædstrup og Vedslet indtil november.

    I perioden fra 12. august og én måned frem har du også mulighed for at se de nye beholdere på 240-liter på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12, 8700 Horsens.

    De nye beholdere er en anden model end de nuværende, og de fylder mere. Det betyder, at du i alt skal afsætte mindst 250 cm i bredden til dine tre nye affaldsbeholdere. Dette er en standardløsning, som består af tre 240 liters-beholdere. Har du flere eller større beholdere, skal du tage højde for dette.

    Du kan se beholdernes mål på tegningerne herunder og se, hvor meget de nye beholdere fylder i forhold til de gamle.

    Se alle størrelserne nedenfor.

    En standardløsning består af tre 240 liters-beholdere. Dette er den mindste løsning - du kan ikke vælge mindre.

    240 liters-beholder:

    Som udgangspunkt får alle enfamiliehuse udleveret tre 240 liters-beholdere.

    360 liters-beholder:

     

    400 liters-beholder:

    400 liters beholder

    660 liters-beholder:

    660 liters beholder

     

    140 liters-beholder:

    140 liters-beholderen kan du vælge at få som en ekstra beholder, hvis du har brug for mere volumen oven i dine tre 240 liters-beholdere. Du kan altså ikke vælge denne som erstatning for en 240 liters-beholder.

    140 liters beholder

    Sorteringen i de gamle affaldsbeholdere lever ikke op til de nye sorteringskriterier.

    Desuden er nuværende beholdere indkøbt i 2015 og ved at være slidt op.

    Vi oplever, at mange af beholderne går i stykker, og det er dyrt og ressourcekrævende hele tiden at køre fra den ene ende af kommunen til den anden for at skifte enkelte beholdere.

    De gamle beholdere knuses og smeltes om til nye beholdere.

    Analyser viser, at der bliver mere papaffald, fordi internethandlen stiger. Pappet kan sætte sig fast i en todelt beholder, og derfor skal papir, pap og tekstilaffald i den udelte beholder.

    Når vi får den nye affaldsordning, bliver der mindre affald, der skal i beholderen til restaffald, da vi også skal sortere blød plast og mad-/drikkekartoner fra. Ud fra analyser af sammensætningen af affaldet, kan vi se, at de fleste husstande vil kunne have deres restaffald i en delt beholder.

    For at have en ordning med kun 2 beholdere til den nye affaldsordning, skal der etableres omkring 360 miljøstationer til indsamling af glas.

    Udgifterne til etablering og tømning af miljøstationerne vil gøre, at en ordning med 2 beholdere overstiger udgifterne til 3 beholdere.

    Nej, du kan ikke slippe for den 3. beholder.

    Som borger i Horsens kommune kan du ikke frasige dig nogle af de nye beholdere. Alle borgere i kommunen skal affaldssortere efter de 10 affaldstyper til efteråret og benytte sig af de beholdere, som kommunalbestyrelsen har besluttet.

    Den øgede sortering kræver flere beholdere, og det mindste beholdersæt består af tre beholdere á 240 liter fordelt i 5 rum til den nye sortering. Det er ikke muligt få mindre.

    Det er ikke længere muligt at få ændret størrelsen på dine nye beholdere, inden du har fået dem udleveret til den nye affaldsordning pga. datahåndtering og planlægning af udlevering.

    Du kan først få ændret størrelsen på dine nye beholdere og få størrelsen ombyttet, når du har fået dem udleveret og haft første tømning i efteråret.

    Du skal selv kontakte os efter den første tømning for at få ændret størrelsen.

    Vær opmærksom på, at tre 240-liters beholdere er det mindste beholdersæt, man kan få.

    Sættet består af:

    • 1 stk. 240-liters todelt beholder til rest- og madaffald, tømmes hver 2. uge.
    • 1 stk. 240-liters todelt beholder til emballageaffald (plast og mad-/drikkekartoner samt glas og metal), tømmes hver 3. uge.
    • 1 stk. 240-liters udelt beholder til papir, pap og tekstilaffald, tømmes hver 5. uge.

    Nej, du må ikke bruge rummet til madaffald i din beholder til andet affald end madaffald.

    Skraldebilen er indrettet med to rum, så de passer til fordelingen af affaldet i de nye beholdere. Hvis du begynder at smide andet affald end madaffald i rummet til madaffald, kan renovatøren ikke tømme din beholder.

    Nej, du kan ikke slippe for at få en beholder til papir, pap og tekstilaffald i den nye affaldsordning.

    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at papir, pap og tekstilaffald skal hustandsindsamles, og derfor kan man ikke frasige sig beholderen til papir, pap og tekstilaffald i den nye affaldsordning gældende fra efteråret.

    Nej, det må du desværre ikke. Beholderne er kommunens ejendom. De skal samles ind, så materialet kan knuses og genanvendes.

    Nej, det kan du desværre ikke.

    Tre 240-liters beholdere er det mindste standardsæt, vi kan tilbyde, så du kan affaldssortere i fem rum.

    Det er ikke muligt opdele 140-liter beholderen, da den er for lille til at blive delt op i to rum. For at kunne affaldssortere efter de nye sorteringskriterier, kræver det, at du har fem rum at sortere i.

    140-liters beholderen kan du kun vælge at få som en ekstra beholder, hvis du har brug for mere volumen oven i dine tre 240-liters beholdere. Du kan altså ikke vælge denne som erstatning for en 240-liters beholder.

    Få svar på spørgsmål om dit affald, og hvordan det skal sorteres?

    For vi kan genanvende emballageaffald såsom plast, mad-/drikkekartoner, glas og metal, skal det være tømt og skrabet for rester. Du behøver ikke at vaske det.

    Papir og pap skal være rent og tørt.

    I vores nye sorteringsvejledning gældende fra efteråret, kan du læse meget mere om, hvordan du sorterer dit affald korrekt i den nye affaldsordning.

    Det kommer an på affaldet. Hvis du for eksempel har et tomt marmeladeglas med et metallåg, hvor delene nemt kan skilles ad, skal det skilles ad, selvom det skal i den samme beholder for metal og glas.

    Nyere mælkekartoner, hvor skuelåget af plast er fæstnet til kartonen, behøver du ikke at skille ad. Mælkekartonerne skal blot smides i beholderen til mad-/drikkekartoner med det fæstnet skruelåg. Hvis skruelåget ikke er fæstnet til kartonen, skal det skrues af og smides i beholderen til plast.

    Du kan allerede nu begynde at forberede dig på at sortere mere. Vores nye sorteringsvejledning gældende fra efteråret hjælper dig godt i gang med at sortere i de 10 affaldstyper.

    Når den nye affaldsordning træder i kraft til efteråret, skal alt plast sorteres og smides i beholderen til plastaffald. Det gælder både hård plast, blød plast og alle farver plast.

    Klem affaldet sammen, inden du smider det i beholderen. Så er der plads til mere.

    Du må ikke stille dig op i beholderen og hoppe på affaldet for at klemme det sammen. Du kan risikere, at beholderen går i stykker, og at affaldet sætter sig fast i beholderen. Hvis affaldet sætter sig fast i beholderen, kan renovatøren ikke tømme din beholder.

    Når den nye affaldsordning træder i kraft til efteråret, lancerer vi en ny sorteringsapp, som kommer til at erstatte vores nuværende app "AffaldsGuide Horsens".

    Hold derfor godt øje her på siden, hvor vi fortæller mere, når den nye app er tilgængelig.

    Indtil da, kan du allerede nu downloade vores sorteringsvejledning gældende fra efteråret og begynde at forberede dig på at sortere mere. 

    Dit sorterede affald bliver sendt ud på en rejse. Denne rejse hedder genanvendelse. Læs om affaldets rejse, og hvordan de forskellige typer af affald bliver anvendt til nye produkter.