Gå til hovedindhold

Sikkerhed på nettet

Her kan du læse om, hvordan du beskytter dig mod falske henvendelser på nettet. Kriminelle bruger blandt andet phishing (falske e-mails) og smishing (falske sms’er) til at få fat i dine personlige oplysninger.

Indhold

    Det er vigtigt at være opmærksom på falske henvendelser på nettet. Kriminelle forsøger ofte at narre dig til at dele personlige oplysninger gennem såkaldt phishing (falske e-mails) og smishing (falske sms’er).

    Disse beskeder kan se ægte ud og udgive sig for at komme fra fx din bank, offentlige myndigheder eller kendte virksomheder. Formålet er at få dig til at oplyse personlige data som betalingskortoplysninger, MitID eller andre følsomme oplysninger via e-mail, sms eller falske hjemmesider.

    At kende til disse metoder er en vigtig del af generel sikkerhed på nettet – det hjælper dig med at beskytte dine oplysninger og undgå at blive snydt online. 

    Fem tegn, du skal være opmærksom på, hvis du vil undgå at blive svindlet:

    1. Kræves der, at du sender dine personlige oplysninger?
    2. Er der sprog- og stavefejl?
    3. Er der mistænkelige eller direkte links?
    4. Insisterer afsenderen på, at du skal handle med det samme?
    5. Er beskeden fra en virksomhed, du ikke har en relation til?

    Gode råd omkring phishing - fra Sikkerdigital:

    1. Modtager du en phsihing mail, skal du ikke reagere på denne.
    2. Har du allerede videregivet dine oplysninger, så skal du sørge for at standse skaden
      • Få spærret dit betalingskort eller dit MitID
      • Kontakt din bank med henblik på at stoppe overførslen
    3. Er der sket et misbrug så anmeld det via politi.dk og kontakt Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37

    Læs mere om phishing og smishing her.

    (Kilde: Sikkerdigital.dk)