Gå til hovedindhold

Sådan får du informationer i krisesituationer

Når en krise rammer, er det vigtigt, at du hurtigt og sikkert kan få den information, du har brug for. Her kan du læse, hvordan Horsens Kommune kommunikerer i en krisesituation.

Indhold

    Information fra kommunen og andre myndigheder

    Hvis en kritisk situation påvirker Horsens Kommunes drift eller service, vil vi løbende informere på horsens.dk og kommunens Facebook-side: www.facebook.com/endelafflokken

    Hvis der sker en større ulykke eller katastrofe, bliver du advaret af myndighederne. Information deles på sociale medier, hjemmesider og i pressen – og akutte beredskabsmeddelelser sendes også ud via DR og TV 2.

    Myndighederne kan også advare via de fysiske varslingssirener. Hører du en varslingssirene, skal du gå indenfor og finde information fra myndighederne på DR, TV 2 eller i radioen (P4). Skulle andre systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen. Med en FM-radio, der kører på batterier/solceller/håndsving, kan du holde dig opdateret, hvis andre systemer svigter.

    Det er en stor hjælp, hvis du i en krisesituation også hjælper med at orientere fx ældre naboer, familie eller andre, som kan have svært ved selv at finde information.