Denne vejledning er til dig, der er fx entreprenør eller landinspektør og leverer geodata til os i forbindelse med blandt andet udstykninger og anlægsarbejder. Vi bruger dine data til at ajourføre kommunens digitale kort.
Denne vejledning erstatter tidligere vejledninger angående levering af geodata.
Der er følgende krav til data
- Understøttede filformater
*.shp, ESRI shape
Du skal levere data i selvstændige filer for geometrityperne punkt, linje eller flade
- Koordinatsystem
Data (x,y) skal leveres i koordinatsystem: ETRS89 / UTM zone 32 N, EPSG 25832.
Data (z) skal leveres i koordinatsystem: DVR90
- Encoding
Filerne skal leveres i UTF-8
- Indhold
Det er vigtigt, at filerne kun indeholder de faktiske data. Filerne skal altså ikke indeholde baggrundsdata, matrikelkort og lignende.
Alle højdedata skal indeholde attributter for koteværdierne. Koterne på punkter og linjer skal indeholde z-værdi som attribut og ikke være label/tekst.
Linjer skal være sammenhængende. Flader skal være lukkede.
Fra CAD er det vigtigt før eksporten, at kurver og buer er erstattet med polylinjer med nok punkter til at beskrive det faktiske forløb.
Specielt vedrørende shp: En shape-fil består teknisk af en "samling" filer, hvoraf den ene har fil-typen shp, og derudover skal der som minimum være en shx- og en dbf-fil. Men der vil ofte være flere filer. Se dette eksempel:

Vær opmærksom på at få alle filerne med.
Vi modtager også gerne Zip eller Rar-komprimerede pakker med shape-filer.
Særlige krav vedrørende data fra anlægsarbejder og udstykninger
For arealer med anlægsarbejde eller udstykninger skal du levere data efter følgende yderligere specifikationer:
Du skal sende digital vejplan, højdekurveplan, punkter fra fladenivellement og kotepunkter i grundenes skelpunkter som filer med hhv. punkt, linje og flade i shp-format med koordinatsystem UTM zone 32 ETRS89, EPSG 25832, højdesystem DVR90 på mail til:
teknikogmiljo@horsens.dk - skriv gerne Att. Datateamet i emnefeltet.
Planer og koter skal være for den udførte opgave, når projektet er færdigt.
Koterne på punkter og linjer skal indeholde z-værdi som attribut og ikke være label/tekst.
Linjer skal være sammenhængende. Flader skal være lukkede.
Eksempel på eksport fra CAD til .shp*
Hent dette eksempel på hvordan du eksporterer et element fra CAD over i shape-format (pdf).