Skip Navigation

Stalking

Hvis en person gentagne gange følger efter dig, overvåger dig, chikanerer eller lignende, kan det være stalking

Stalking er, når en person kontakter og/eller chikanerer dig mod dit ønske. For at der er tale om stalking, skal du have sagt tydeligt fra over for kontakten. Når du ikke svarer eller gengælder henvendelserne bliver kontakten ensidig.

For at uønsket kontakt kan karakteriseres som stalking, skal der være tale om, at henvendelserne til dig fortsætter og tegner et mønster. Henvendelsernes indhold kan være alt fra kærlighedserklæringer til hærværk og trusler om vold.

Det kan opleves meget ubehageligt at være udsat for stalking – særligt hvis henvendelserne er truende. Andre henvendelser kan også opleves ubehagelige, og skabe frygt på grund af omfanget og indholdet.

  • Både mænd og kvinder kan være udsat for stalking, ligesom at udøveren kan være både en mand og en kvinde.
  • Stalking kan fx opstå efter et brudt parforhold, på baggrund af følelsen af uretfærdighed eller vrede og forelskelse.
 

Læs mere på Dansk Stalking Centers hjemmeside

Sådan handler du på stalking

Du kan anmelde stalking ved at ringe til politiet på 1-1-4, skriftligt via Digital post eller e-mail, eller ved at møde personligt op på en politistation.
Hvis du er i akut fare, skal du ringe 1-1-2.

 

Anonym rådgivning

Dansk Stalking Center telefon 25 17 73 74 tilbyder gratis hjælp og rådgivning til alle personer, der er berørte af stalking, herunder stalkingudsatte, deres børn samt pårørende. Du kan være anonym, når du ringer til rådgivningen.


Du kan bl.a. få rådgivning om:

  • Er det, du oplever, stalking?
  • Strategier for afskærmning af stalking
  • Hvordan du indsamler beviser
  • Kontakt til politi
  • Hvordan du taler med din arbejdsplads om stalking
  • Håndtering af digital stalking
  • Hvordan du håndterer magtesløshed

Du kan også kontakte Horsens Kommune, hvis du har spørgsmål om stalking ved at skrive til send sikker mail (kræver NemID)

Luk alle
Åbn alle