Gå til hovedindhold
Ældre
Digital
Ydelser og tillæg

Pension

Her kan du læse om pension, og om hvad du kan søge af tillæg og ydelser, når du er folkepensionist eller førtidspensionist.

Indhold

    SELVBETJENING

    Ring til Den Digitale Hotline på 70 20 00 00 hvis du har brug for hjælp.

    Sådan søger du pension og tillæg

    Du skal selv søge om at få eller udskyde din folkepension. Den bliver ikke udbetalt automatisk. Du kan søge et halvt år før, du bliver folkepensionist. Læs om hvornår du kan få folkepension.

    Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning og udbetaler folkepension.

    Læs mere og ansøg på borger.dk

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension.

    Delpension er en økonomisk kompensation til dig, der ønsker at gå ned i tid uden at forlade arbejdsmarkedet helt.

    Du kan søge, hvis du opfylder en række krav.

    Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning og udbetaler delpension.

    Læs mere og ansøg på borger.dk

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension.

    Hvis du har spørgsmål om beregning og udbetaling af din førtidspension, skal du kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61.

    Hvis du vil søge førtidspension, skal du henvende dig til din sagsbehandler i Jobcentret

    Læs også om reglerne for at få førtidspension på borger.dk

    Du kan først søge din førtidspension udbetalt, når du har fået den tilkendt af kommunen.

    Det er vigtigt du søger den digitalt. Den bliver ikke udbetalt automatisk. 

    Læs mere og søg på borger.dk 

    Forhøjelser af førtidspensioner bevilget før 1. januar 2003, jf. førtidspensionslovens kap.2       Sagsbehandlingstid 3 måneder

    Bistands- og plejetillæg for førtidspensioner bevilget før 1. januar 2003, jf. førtidspensionslovens § 16   Sagsbehandlingstid 3 måneder

    Personlige tillæg, jf. førtidspensionslovens § 18 samt pensionslovens kap. 2.                           Sagsbehandlingstid 3 uger

    Helbredstillæg, jf. førtidspensionslovens § 18 samt pensionslovens kap. 2.                                       Sagsbehandlingstid 3 uger

     

    Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent.

    Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i slutningen januar sammen med din folkepension.

    Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du gøre det for at få udbetalt ældrechecken. Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning og udbetaler ældrechecken.

    Læs mere på borger.dk

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension.

    Varmetillæg er tilskud til dine varmeudgifter, dvs. til el, gas, olie og andre former for brændsel.

    Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter gamle regler (tilkendt førtidspension før 1. januar 2003).

    Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning og udbetaler varmetillæg.

    Læs mere og ansøg på borger.dk

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension.

    Almindeligt helbredstillæg 

    Du kan søge helbredstillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter de gamle regler (tilkendt førtidspension før 1. januar 2003),

    Et helbredstillæg (almindeligt helbredstillæg) dækker op til 85 % af dine egne udgifter, og gives til bl.a.

    • medicin
    • tandlæge
    • fysioterapi
    • kiropraktor
    • fodterapi
    • psykolog
    • høreapparater.

    Det er et krav, at den offentlige sygesikring giver tilskud til medicinen eller behandlingen.

    Hvis du bliver bevilget helbredstillæg, sender vi helbredskortet til dig. Hvis du har Digital Post, bliver det sendt dertil. Det er vigtigt, du tager helbredskortet med, når du er på apoteket, hos lægen, tandlægen eller behandler. 

     

    Udvidet helbredstillæg

    Du kan søge udvidet helbredstillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist efter de gamle regler (tilkendt førtidspension før 1. januar 2003).

    Udvidet helbredstillæg kan du søge, hvis du har et helbredskort. Du kan søge til

    • briller
    • tandproteser
    • fodpleje.

    Horsens kommune har indgået prisaftaler for at fastlægge udgangspunktet for bevillingens størrelse. Det betyder, at den leverandør der er indgået prisaftale med, garanterer at briller, tandproteser og fodpleje kan købes til de aftalte priser. Der er frit valg af leverandør.

    Fodpleje

    Fodpleje med tilskud – sådan gør du

    Horsens Kommune har en prisaftale med Fodplejer Helle Ovesen, Solvangsallé 4, 8700 Horsens.

    Prisen pr. behandling er:

    • 325 kr. på klinikken

    • 350 kr. ved hjemmebesøg

    • Vælger du en anden fodplejer, der tager en højere pris, får du kun tilskud svarende til prisaftalen.

    Vigtigt: Du skal søge om tilskud før behandlingen.

    Fodpleje kan ikke søges digitalt. I stedet skal du:

    • Hente eller printe ansøgningsskemaet – det fås i Borgerservice eller på kommunens hjemmeside
    • Få fodplejeren til at udfylde en erklæring, som er en del af skemaet
    • Aflevere eller sende det udfyldte skema til Borgerservice

    Du må ikke få behandlingen, før ansøgningen er sendt afsted.

    Print skema til fodpleje (pdf)

    Briller

    Vigtigt: Du skal søge gennem optikeren – og vente med at bestille

    Horsens Kommune har en prisaftale med Friis Optik, som ligger på Hospitalsgade 19 og Søndergade 51 i Horsens.

    Vælger du en anden optiker, der er dyrere, vil du kun få tilskud svarende til prisaftalen.

    Når du skal søge om udvidet helbredstillæg til briller, skal du:

    • Medbringe dit helbredskort til optikeren

    • Oplyse, at du ønsker at søge om udvidet helbredstillæg

    • Optikeren sender herefter ansøgningen digitalt til os

    Det er meget vigtigt, at du ikke bestiller eller betaler for brillen, før du har fået en bevilling fra os.

    Du kan vælge mellem 5 forskellige stel hos Friis Optik. Prisen dækker også synsprøve, afprøvning og tilretning.

    Se prisaftale (pdf)

    Tandproteser

    Vigtigt: Du skal søge gennem din behandler – ikke selv

    Horsens Kommune har en prisaftale med Tandteknikeren, Frederik Bajers Gade 1, 8700 Horsens. Vælger du en anden leverandør med en højere pris, ydes der kun tilskud svarende til prisaftalen.

    Når du skal søge om udvidet helbredstillæg, skal du:

    • Medbringe dit helbredskort til tandlægen eller tandteknikeren

    • Oplyse, at du skal søge om udvidet helbredstillæg

    • Din behandler sender herefter den digitale ansøgning til os

    Du må ikke bestille eller betale noget, før du har fået en skriftlig bevilling fra os.

    Se prisaftale (pdf)

     

    I 2025 er sagsbehandlingstiden igen 3 uger. 

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension på telefon 76 29 29 29.

    Læs også om helbredstillæg på borger.dk

    Du kan søge personligt tillæg, hvis du er folkepensionist, eller førtidspensionist efter de gamle regler (tilkendt førtidspension før 1. januar 2003).

    Du skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg.

    Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Det kan f.eks. søges til flytteudgifter.

    Vi laver en konkret individuel vurdering af din og evt. ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, hvor vi vurderer ud fra din/jeres:

    • Rådighedsbeløb (det beløb, som du har tilbage af din indkomst, når de rimelige faste udgifter er betalt).
    • Fasteudgifter (husleje, boliglån, varme, el, vand, indboforsikring, licens m.v.)
    • Likvid formue (husstandens kontante beholdning, indestående i banken, obligationer, aktier og andre værdipapirer)
    • Værdien af dine større ejendele som bil, motorcykel, sommerhus og båd.

    Vi vurderer også om udgifterne er rimelige og nødvendige.

     

    2025 er sagsbehandlingstiden igen 3 uger.  

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Den Digitale Hotline 70 20 00 00. Du kan også få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket. Husk NemID.

    Hvis du ikke kan søge digitalt, eller hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Borgerservice - Enkeltydelse og Pension på telefon 76 29 29 29.

    Læs også om personligt tillæg på borger.dk