Se indsatsplanerne
Se vores indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på sektorplaner.horsens.dk.
Vi skal sikre varig vandforsyning med rent drikkevand
Vi udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det er for at sikre rent drikkevand til dig - nu og i fremtiden.
Miljøstyrelsen har gennemført en detaljeret grundvandskortlægning af ”områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD) og oplande til almene vandværker udenfor OSD med en vurdering af bl.a. grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed.
På baggrund af kortlægningen har staten udpeget indsatsområder, hvor grundvandet er særligt sårbart.
Inden for de udpegede indsatsområder skal grundvandet i særlig høj grad beskyttes - udover det som den generelle lovgivning medfører af beskyttelse.
Vi skal udarbejde indsatsplaner for de områder, som staten har udpeget til indsatsområder.
Indsatsplanområderne i vores kommune er markeret på kortet:
Hvad er en indsatsplan?
En indsatsplan er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes af indsatser for at beskytte grundvandet i et bestemt område.
Formålet med en indsatsplan er at få overblik og en tidsplan over de indsatser, der er behov for at sætte i værk for at beskytte områdets drikkevandsinteresser på lang sigt. De parter, der er ansvarlige for at indsatserne realiseres, er som regel os og det vandværk, der har gavn af indsatsen.
Hvad finder du i indsatsplanerne?
I indsatsplanerne finder du:
- Gennemgang af grundvandskortlægning både den geologiske, hydrogeologiske og arealmæssige kortlægning af området.
- Oversigt over hvilke trusler, der er mod grundvandet/vandforsyningen.
- Hvilke tiltag, der er nødvendige at gennemføre for at beskytte grundvandet og dermed sikre godt drikkevand indenfor området.
- Hvem, der er ansvarlig for at gennemføre tiltagene/indsatserne.
- En tidsplan for iværksættelse af de nødvendige tiltag/indsatser.
Godkendte indsatsplaner
Endelave Indsatsplan - vedtaget i 2004. Læs den på sektorplaner.horsens.dk
Rugballegård Indsatsplan - vedtaget i 2005. Læs den på sektorplaner.horsens.dk
Nim Indsatsplan - vedtaget i 2020. Læs den på sektorplaner.horsens.dk
Brædstrup Indsatsplan – vedtaget i 2021. Læs den på sektorplaner.horsens.dk
Indsatsplaner i høring
Der er p.t. ingen indsatsplaner i høring.
Indsatsplaner, som er undervejs
Indsatsplan for Vandværker uden for OSD – udarbejdes i 2022
Rugballegård Indsatsplan – revideres i 2023
Endelave Indsatsplan – revideres i 2023
Hovedgård Indsatsplan – udarbejdes i 2024.
Læs vores administrationspraksis vedrørende indsatsplanlægning
Administrationspraksis vedrørende indsatsplanlægning - målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune (pdf).
Praksis er vedtaget af Plan- og Miljøudvalget den 5. november 2019.