Gå til hovedindhold
Søg støtte

Oplandspuljen

Du kan søge om støtte til din landsby eller lokale centerby.

  • Læs op

Indhold

    Bor du i en landsby eller lokal centerby i Horsens Kommune, og har I planer om en ny legeplads, stier, shelters, bålhytter eller noget helt femte? Så bør I overveje, om oplandspuljen er noget for jer.

    Helt konkret kan puljen give støtte til:   

    • Etablering eller udvikling af en landsbypedelordning  

    • Lokal by- og landskabsudvikling (f.eks. nye stier, nye træer eller belysning, forskønnelse, belægninger - men ikke vejprojekter)  

    • Leg og bevægelse for børn, unge og andre  

    • Foreningsdannelse eller udvikling af eksisterende foreninger  

    • Skabelse, udvikling eller samling af lokale mødesteder  

    • Initiativer, der understøtter og styrker lokal aktivitet  

    • Midlertidige projekter for at teste ideer.  

    Alle med gode ideer til relevante projekter i landsbyer og lokale centerbyer kan søge Oplandspuljen. Det er f.eks.:  

    • Foreninger   

    • Enkeltpersoner med cvr-nummer. 

    I søger om puljen via det elektroniske ansøgningsskema (MitId)

    Vi behandler løbende ansøgninger under 30.000 kr. Søger du mere end 30.000 kr. til dit projekt, bliver din ansøgning behandlet i Oplandsudvalget.   
     

    I 2024 er ansøgningsfristerne:  

    • Søndag den 4. februar 2024. I får svar på ansøgningen den 19. april 2024.  

    • Søndag den 4. august 2024. I får svar på ansøgningen den 10. oktober 2024. 

    Oplandspuljen kan højest give 300.000 kr. (inkl. moms) i støtte. Mindstebeløbet er 10.000 kr. (inkl. moms). 

    Vi prioriterer projekter ud fra følgende kriterier:   

    • Projektets mulige betydning for fællesskab og sammenhold i lokalsamfundet  
    • Om projektet tager udgangspunkt i byens og områdets identitet og stedbundne kvaliteter  

    • Der lægges vægt på tiltag af natur- og klimaforbedrende karakter.  

    Oplandspuljen giver ikke støtte til: 

    • Analyser og undersøgelser  

    • Tilskud til drift og vedligehold  

    • Arrangementer og events  

    • Initiativer af kommerciel karakter  

    • Nyt inventar i bygninger  

    • Forsamlingshuse.  

    Læs gerne retningslinjerne for oplandspuljen inden du søger.

    Har du spørgsmål til puljen, er du velkommen til at kontakte Søren Nellemann på tlf. 23 25 82 11 og planogby@horsens.dk eller Jesper Nielsen på tlf. 76 29 70 30 og ssjn@horsens.dk.  

    Vi glæder os til at læse din ansøgning.