Gå til hovedindhold
Ældre
Økonomi og støtte

Passer du en nærtstående, og ønsker du aflastning?

Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der bor hjemme og har behov for pleje, kan du søge om aflastning eller afløsning.

  • Læs op

Indhold

    Afløsning i hjemmet

    Afløsning foregår i hjemmet og består oftest i, at en hjemmehjælper kommer ud i hjemmet på tilsyn. I ekstraordinære situationer kan hjemmehjælperen også i et aftalt tidsrum varetage opgaver i forhold til den syge eller svækkede.


    Aflastning uden for hjemmet

    Aflastning foregår udenfor hjemmet og består i, at din nære syge eller svækkede i et aftalt tidsrum befinder sig udenfor hjemmet. Aflastning kan fx være i form af en daghjemsplads, hvor der er aktiviteter og træningsmuligheder tilrettet den enkeltes behov, eller det kan være ifm. et ophold på en korttidsplads på ét af kommunens plejecentre. I et korttidsophold indgår aktiverende personlig pleje og praktisk hjælp, psykisk pleje og omsorg samt sociale aktiviteter.

    Formålet med afløsning og aflastning er at:

    • støtte og hjælpe dig som pårørende, så du kan bevare det nødvendige overskud til fortsat at passe din nærtstående i hjemmet
    • du bevarer din livskvalitet og værdighed
    • lette din daglige tilværelse.

    Vi afgør efter en konkret, individuel vurdering af behovet, om du kan få aflastning eller afløsning.

    Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
    Telefontid: 8.30 - 9.30


    Ellers skal du rette henvendelse til:

    Rådgivningsteamet
    Telefon: 76 29 45 01
    Mandag – fredag: 8.30 - 9.30 og 12.00  -13.00

    Læs pjece om korttidsophold (pdf)

     

    Se oversigt over daghjem

    Daghjem

    På et daghjem kan du lave forskellige aktiviteter, træne og vedligeholde dine færdigheder og møde andre i et socialt fællesskab.

    En daghjemsplads giver også mulighed for, at dine pårørende kan blive aflastet ved, at du får aktiviteter rettet til dig med særlige behov.

    For at komme på daghjem skal du have vurderet, hvilken hjælp du brug for. En visitator i kommunen laver vurderingen.

    Har du spørgsmål ifm. daghjemspladser?

    Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
    Telefontid: 8.30 - 9.30


    Ellers skal du rette henvendelse til:

    Rådgivningsteamet
    Telefon: 76 29 45 01
    Mandag – fredag: 8.30 - 9.30 og 12.00  -13.00


    Send sikker post (kræver MitID)

    Du betaler en fast takst for hver dag, du kommer på daghjemmet.

    Vi tilbyder plads på det daghjem, der geografisk ligger tættest på din bopæl.