Gå til hovedindhold
Børn og unge

Dagtilbud

Dine muligheder for børnepasning.

  • Læs op

Indhold

    Find pasning til dit barn

    I Horsens Kommune kan dit barn blive passet i et kommunalt dagtilbud - dagpleje, vuggestue og børnehave. Vi lægger vægt på en god og fleksibel børnepasning som et afgørende element i et velfungerende familieliv.

    Du kan også se de privatinstitutioner og private pasningsordninger, der ligger i Horsens Kommune. 

    Skriv dit barn op til pasning her

    Læs mere om dine muligheder for tilskud til pasning af dine egne børn 

    Pasningsmuligheder

    Søg på din adresse og se hvilke dagtilbud, der ligger i nærheden af dig. 
    Tryk på ikonet for at se nærmere oplysninger og komme videre til deres hjemmeside.  

    Hvis du overvejer at få en kommunal dagplejeplads til dit barn, kan du på kortet se alle de dagplejere, der har sagt ja til at blive vist her. 

    Alle dagplejere har børn i alderen 0-3 år og arbejder med pædagogiske mål, der har fokus på dit barns trivsel, læring og udvikling.

    Alle dagplejere har åbent i 48 timer pr. uge og er fleksible i forhold til dine behov. 

     

    Skriv dit barn op til pasning her

    Hvis dit barn er under tre år, kan det gå i dagpleje vuggestue. Dit barn begynder i børnehave den 1. i den måned, efter han eller hun bliver tre år, og kan gå der frem til skolestart.   

    Vores daginstitutioner består af flere huse 

     

     Dagtilbud Huse

    Daginstitution Bankager

    Krokushaven: vuggestue og børnehave

    Humlebien: børnehave

    Trækronen: børnehave

    Frugthaven: vuggestue

    Dagtilbud Brædstrup

    Tinggården: vuggestue og børnehave

    Eventyrhuset: vuggestue og børnehave

    Børnehuset Himmelblå: vuggestue og børnehave

    Dagtilbud Dagnæs 

    Dagnæs Børnehus: vuggestue og børnehave 

    Dagtilbud Egebjerg 

    Kaskelotten: vuggestue og børnehave 

    Skovgården: børnehave

    Dagtilbud Gedved 

    Børnehuset Livstræet: vuggestue og børnehave 

    Daginstitution Hatting 

    Børnehave Solstrålen: vuggestue og børnehave 

    Dagtilbud Hovedgård 

    Vildrosen: vuggestue og børnehave

    Naturhuset: vuggestue og børnehave

    Dagtilbud Højvang 

    Pyramiden: vuggestue og børnehave

    Fjordparken: vuggestue og børnehave

    Børnehuset Evigglad: vuggestue og børnehave

    Daginstitution Langmark 

    Rytterkilden: vuggestue og børnehave

    Flintebakkens børnehave: børnehave

    Flintebakkens vuggestue: vuggestue

    Daginstitution Lund 

    Lund Børnehus: vuggestue og børnehave 

    Børnelunden: vuggestue og børnehave

    Børnehuset Bygholm Bakker: vuggestue og børnehave

    Daginstitution Midtby 

    Børnehuset Østre Allé 1: vuggestue og børnehave 

    Børnehuset Østre Allé 5: vuggestue og børnehave

    Vuggestuen Skolestien: vuggestue

    Børnehuset Langelinie: vuggestue og børnehave

    Dagtilbud Nim 

    Nim Børnehus: vuggestue og børnehave 

    Daginstitution Stensballe 

    Væksthuset: vuggestue og børnehave

    Armilla: børnehave

    Triton: børnehave

    Solsikken: børnehave

    Legehuset: vuggestue

    Daginstitution Søndermark 

    Børneuniverset: vuggestue og børnehave 

    Sct Georgs vuggestue: vuggestue

    Dagtilbud Søvind  

    Børnegården: vuggestue og børnehave 

    Daginstitution Torsted 

    Sirius: vuggestue og børnehave

    Malurt: vuggestue og børnehave

    Neptun: vuggestue og børnehave

    Østerhåb: vuggestue og børnehave

    Eventyrbakken: vuggestue og børnehave

    Daginstitution Vestbyen 

    Dusines Hus: vuggestue og børnehave

    Horsens Børneasyl: børnehave

    Børnehuset Vestbyen: vuggestue og børnehave

    Dagtilbud Østbirk

    Skovhuset: vuggestue og børnehave

    Børnehuset Østbirk: børnehave

    Specialinstitution Spiren 

    Spiren

    Spirrevippen

     

    Skriv dit barn op til pasning her

    Horsens Kommune har ansvaret for, at alle børn, der har behov for støtte i dagtilbuddet for at kunne trives og udvikle sig, får den støtte i dagtilbuddet de har brug for.

    Det kan for eksempel være, at der i en periode er brug for

    • en ”tæller-for-to” dagplejeplads
    • en daginstitutionsplads hvor der er færre børn eller flere voksne end normalt på stuen
    • eller at der er behov for at personalet har særlige faglige kvalifikationer.

    Det er den enkelte dagtilbudsleder som vurderer, hvordan de bedst imødekommer dit barns behov for støtte i dagtilbuddet. Det gør lederen på baggrund af viden om dit barns konkrete behov, og på baggrund af lederens viden om personalets kompetencer og ressourcer. I vurderingen indgår også lederens viden om de øvrige børn i dagtilbuddet – herunder om den aktuelle børnegruppes sammensætning og behov og deres trivsel og udvikling.

    Den løsning som bedst imødekommer dit barns behov i ét dagtilbud, er således ikke nødvendigvis den samme løsning, som bedst imødekommer dit barns behov i et andet dagtilbud.

    Det skal du gøre

    Hvis dit barn allerede går i et dagtilbud, skal du rette henvendelse til dagtilbuddets leder, hvis du er bekymret for dit barns udvikling.

    Hvis du endnu ikke har fået en plads til dit barn i et dagtilbud, skal du henvende dig til Pladsanvisningen, så vi kan registre dit barns særlige behov inden vi tildeler en dagtilbudsplads.


    Inkluderende læringsmiljøer

    Det er vores udgangspunkt, at alle vores dagtilbud kan imødekomme det enkelte barns behov, og at alle vores dagtilbud kan tilbyde det enkelte barn og den samlede børnegruppe den nødvendige støtte.

    At dét er vores udgangspunkt tager afsæt i Horsens Kommunes Strategi for inkluderende læringsmiljøer, og i at inkluderende læringsmiljøer giver alle børn mulighed for at opleve sig som betydningsfulde deltagere i fleksible fællesskaber, hvor de trives, og hvor deres læringspotentiale kan udfoldes og udfordres. Med et fagligt fokus på generel god pædagogik suppleret med støtte og særligt tilrettelagt specialpædagogik kan børnene udvikle sig i et inkluderende fællesskab og læringsmiljø med plads til forskellighed.

    Alle børn har brug for at være en del af et fællesskab, hvor de lærer og udvikler sig, og det er vores pligt at sikre, at ingen står uden for.

    Mad i dagtilbuddet
    Dagtilbuddene prioriterer maden i dagtilbuddet højt, uanset om der er madordning, eller børnene har madpakker med. Børnene skal have ro til at spise maden i hyggelige omgivelser, hvor både børn og voksne indgår i fællesskabet omkring måltidet.

    Du kan læse mere i vores mad- og måltidspolitik (pdf)


    Mad i dagplejen

    Børn, der er i dagpleje, får den mad, de har brug for, når de er i dagplejen. Du skal ikke betale ekstra for maden.


    Mad i vuggestuer og børnehaver
    Vi har velfungerende køkkener med fagligt dygtige medarbejdere, der med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen laver sund, klimavenlig og velsmagende mad.

    Hvis dit barn er i vuggestue eller børnehave, kan du som forælder være med til at bestemme, om der skal være madordning eller ej.   

    Hvis der kun er ét hus i dit barns dagtilbud, er det forældrebestyrelsen, der beslutter, om der skal være madordning i dagtilbuddet. Hvis der er flere huse, er det en afstemning blandt forældrene, der afgør det. Beslutning af madordning eller ej gælder for hele huset og for alle børnene både i vuggestue og børnehave.

    Der er valg i september i ulige år. Valget har virkning fra januar i efterfølgende lige år.


    Du skal betale for maden
    Hvis der er madordning i dit barns vuggestue eller børnehave, skal du betale for det. Det er nyt, at du skal betale for maden i vuggestuen, og det gælder fra 1. januar 2024.

    Se takster for madordning

     

    Tilsyn

    Horsens Kommune fører tilsyn med de kommunale dagplejere og daginstitutioner. Det gør vi for at sikre, at dagtilbuddene har en god kvalitet, og at de følger mål og rammer i dagtilbudsloven. Vi bruger også tilsynet til fortsat at arbejde med at udvikle pædagogikken og kvaliteten i de kommunale dagtilbud.

    Du kan se tilsynsrapporter for de enkelte dagtilbud på dagtilbuddenes hjemmesider 

    Du kan se en samlet tilsynsrapport for dagplejen i Horsens Kommune her (pdf)

    Læs mere her:
    Læs retningslinjer for tilsyn med kommunale dagtilbud (pdf)

    Kvalitetsrapporter

    Hvert andet år udarbejdes en fælles kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet i Horsens Kommune.

    Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet:

    Kvalitetsrapport 2024 (pdf)

    Faktaark

    Som en del af tilsynet udarbejdes der én gang om året et databaseret faktaark for dagtilbudsområdet.
    I faktaarket fremgår eksempelvis, hvornår dagtilbuddene senest har haft legepladstilsyn, en opgørelse over dagtilbuddets personalesammensætning samt hvornår de pædagogiske læreplaner sidst er evalueret og drøftet i forældrebestyrelsen.

    Faktaark 2023 (pdf)

    Kvalitetsaftaler

    Hvert andet år vedtager Børne- og Dagtilbudsudvalget, som har det politiske ansvar for dagtilbudsområdet, en kvalitetsaftale for hele dagtilbudsområdet.
    På baggrund af den fælles kvalitetsaftale indgås der lokale kvalitetsaftaler for de enkelte dagtilbud.

    Kvalitetsaftale for dagtilbudsområdet:

    Kommunekvalitetsaftale 2022-2024 (pdf)

    Forældrenes tilfredshed

    Indenrigs- og Boligministeriet laver cirka hvert 3. år en landsdækkende undersøgelse af, hvor tilfredse forældrene er med de kommunale dagtilbud.
    Den seneste undersøgelse er lavet i perioden oktober 2021 – februar 2022, og du kan se resultaterne her:
    Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2022 (im.dk) 

    Byrådet har fastsat mål og rammer for de kommunale dagtilbud i Horsens.
    Rammerne skal sikre, at vi lever op til kravene i dagtilbudsloven, og dermed giver dit barn en høj kvalitet i dagtilbuddet.

    Rammerne består af 5 dele, som du kan læse mere om på følgende sider:

    1.  Børne- og Dagtilbudsudvalgets arbejdsgrundlag

    2. Den sammenhængende børne- og ungepolitik

    3. Kommunekvalitetsaftale for dagtilbudsområdet
        (se menupunktet "Tilsyn, kvalitetsrapport og kvalitetsaftale for dagtilbud" på denne side)    

    4. Det aktuelle budget (se under Børne- og Dagtilbudsudvalgets bemærkninger) 

    5. Principper for sammenhæng i børns liv:

    Dine muligheder for privat pasning

    Hvis du gerne vil have dit barn passet privat, er der flere muligheder

    • privat pasningsordning: privat passer og børnepasser i eget hjem
    • privat dagplejer
    • privatinstitution

    På kortet øverst på siden kan du se de private pasningsmuligheder. 

    Du skal tage kontakt til det private pasningstilbud for at få en plads.  

    Deltidsplads i forbindelse med barsel i privatinstitutioner

    Du har ret til en deltidsplads i en privatinstitution, hvis du har fravær i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption.

    Læs mere om deltidspladser og søg 

    En privat pasningsordning kan være to typer af pasning

     

     Pasningsordning Beskrivelse 
     Privat passer Personen passer flere børn i sit eget hjem. 
     Ansat børnepasser Personen er ansat af forældrene til at passe barnet. 
    Pasningen foregår i barnets hjem. 

     

    En privat pasningsordning er ikke et dagtilbud. Private pasningsordninger er oprettet efter dagtilbudslovens § 78, og dagtilbud er oprettet efter dagtilbudslovens §§ 19 og 21.

    I Horsens Kommune er der følgende dagtilbud:

    • kommunale dagplejere
    • kommunale daginstitutioner
    • privatinstitutioner.

    Forskellen mellem private pasningsordninger og dagtilbud

     Tema Private pasningsordninger Dagtilbud
    Læreplaner  Skal tilrettelægges, så børnenes læring fremmes gennem trygge læringsmiljøer, men er ikke omfattet af dagtilbudslovens formålsbestemmelse for dagtilbud, og af reglerne for udarbejdelse af pædagogiske læreplaner. Er omfattet af dagtilbudslovens formålsbestemmelse for dagtilbud, og skal udarbejde og evaluere pædagogisk læreplan.
     Støtte Der kan ikke ydes støtte efter dagtilbudsloven til børn i private pasningsordninger.  Der skal ydes støtte efter dagtilbudsloven til de børn som har behov for støtte for at trives og udvikle sig. 
    Alternativ pasning  Der er ikke pligt til at stille anden pasning til rådighed ved sygdom, ferie, kurser eller lignende. Det er pasningsaftalen som fastsætter i hvilket omfang der tilbydes pasning ved sygdom og lukkedage.  Der skal tilbydes pasning alle hverdage – også ved sygdom og ved lukkedage.
     Madordning  Afgør selv om, og i givet fald hvordan, den vil have madordning.  Mad indgår som en del af dagtilbudsydelsen på 0 – 2 års området. Fra 3 år til skolealderen, er der frokost i dagtilbuddet, med mindre forældrene har fravalgt det.  
     Forældreindflydelse Der er ingen regler om at forældrene skal sikres indflydelse på den private pasningsordnings arbejde med børnene.  Forældrene skal sikres indflydelse på dagtilbuddets arbejde med børnene. Der er fastsat nærmere regler for det i dagtilbudsloven. 
     Økonomisk tilskud  Der kan ikke ydes økonomisk fripladstilskud. Der kan – efter ansøgning – ydes økonomisk fripladstilskud. 
     Opsigelse Både forældrene og den private pasningsordning kan opsige pasningsaftalen.  Barnet kan ikke opsiges fra et dagtilbud.

    Når dit barn skal passes i en privat pasningsordning, skal du lave en pasningsaftale. Du kan også søge om tilskud til den private pasningsordning.

    Søg om pasningsaftale og tilskud til privat pasningsordning her

    Vi godkender din pasningsaftale, inden vi udbetaler tilskuddet.

    Du skal på pasningsaftalen udfylde oplysninger om:
    • evt. vikardækning
    • hvordan evt. særlige behov hos dit barn vil blive varetaget
    • om den private passer tidligere har indsendt dokumentation for sine danskkundskaber til Horsens Kommune

    Pasningsaftalen indeholder også oplysninger om:
    • dit barn: navn, adresse, CPR nummer, og særlige behov
    • den private passer: navn, adresse, CPR nummer og e-mail
    • pasningsadresse

    Du kan få tilskud til en privat pasningsordning når:
    • du bor i Horsens Kommune
    • dit barn er 26 uger og frem til skolestart


    Dit tilskud vil højst være 75% af dine udgifter til den private pasningsordning, dog fastsætter Horsens Kommune et maksimumbeløb. I udgifterne kan du medregne løn, ATP, feriepenge, kost og logi mv.

    Du skal selv dække minimum 25% af dine udgifter.

    Se mere om takster og tilskud her

    Den maksimale sagsbehandlingstid er 4 uger 

    Du skal selv opbevare kvitteringer

    For at få udbetalt tilskud skal du hver måned underskrive en kvittering for vederlag/løn. Den private pasningsordning skal også underskrive kvitteringen. 

    Du skal opbevare alle kvitteringer og kun sende dem til os, hvis vi beder om at se dem. 

    Hent kvitteringsskemaet her (pdf)

    Hvis du vil melde dit barn ud af en privat pasningsordning, skal du være opmærksom på de udmeldelsesregler, du har skrevet under på, da du lavede pasningsaftalen.

    Du melder dit barn ud direkte ved den private pasningsordning. 

    Hvis du skifter til kommunal pasning, skal du være opmærksom på, at:

    • dit tilskud til den private pasningsordning ophører, den dag dit barn får en plads i et kommunalt tilbud
    • du selv skal huske at udmelde til fristen ved den private pasningsordning
    • du ikke både kan have en kommunal plads og få udbetalt tilskud til privat pasning.

    Privat pasningsordning eller privat dagplejer

    Hvis du gerne vil være privat dagplejer eller oprette en privat pasningsordning, skal du godkendes, inden du kan begynde. 

    Godkendelse af private pasningsordninger forudsætter, at de gældende lokalekrav er opfyldt. Du kan få nærmere vejledning om, hvilke lokalekrav der gælder i forhold til den private pasningsordning du ønsker godkendt, ved at rette henvendelse til Byggemyndigheden på telefon 76 29 25 80

    Læs retningslinjer for godkendelse af private pasningsordninger (pdf) 

    Der er forskel på, om du bliver godkendt som privat pasningsordning eller privat dagplejer.

    • Privat pasningsordning: følger reglerne i dagtilbudslovens § 78
    • Privat dagplejer: følger reglerne i dagtilbudslovens § 21

    Forskellen mellem § 21 og § 78

     Tema  § 21 - privat dagplejer § 78 - privat pasningsordning
    Driftsaftale Godkendes af kommunen og der skal indgås aftale med kommunen.  Tilladelse fra kommunen. 
    Anvisning af pladser Det kan aftales om den private dagpleje, kommunen eller begge i fællesskab anviser pladser.   Den private pasningsordning bestemmer hvilke forældre der indgås aftaler med og således hvilke børn der modtages i pasningsordningen.
    Forældrenes egenbetaling Forældrenes egenbetaling kan højest udgøre 25 % af de budgetterede brutto udgifter for den enkelte private dagpleje, som aftalt med kommunen.  Der er ikke noget loft over forældrenes egenbetaling.
    Forældrebetalt madordning Mad indgår som en del af ydelsen.   Den private pasningsordning afgør selv om, og i givet fald hvordan, den vil have madordning. 
    Forældreindflydelse  Forældrene skal sikres indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.   Der gælder ingen regler om forældreindflydelse for private pasningsordninger. 
    Pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering  Skal udarbejde pædagogisk læreplan efter dagtilbudsloven Reglerne om pædagogiske læreplaner gælder ikke for private pasningsordninger. 
    Straffeattester  Kommunen skal selv indhente børneattester på dagplejerne samt personer, der skal deltage i pasning af børnene mv.   Private pasningsordninger skal selv indhente børneattester 

     

    Udfyld skema, hvis du vil godkendes som privat pasningsordning § 78 

    Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte Tværgående Enhed for Læring på laering@horsens.dk 

    En privatinstitution fungerer næsten på samme måde som en kommunal daginstitution og drives privat med tilskud fra kommunen. 

    Du søger om en plads direkte ved privatinstitutionen, som selv styrer deres indmeldelser og eventuel venteliste. 

    Du kan på kortet øverst på siden se privatinstitutionerne og få et link videre til deres hjemmesider. 

    Hvis du gerne vil oprette en privatinstitution, er der en række kriterier, du skal opfylde. 

    Se kriterierne for godkendelse her (pdf)

    Se gældende takster for tilskud til private institutioner

    Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte Tværgående Enhed for Læring på laering@horsens.dk 

    Tilsyn med private pasningsordninger

    Vi fører tilsyn med private pasningsordninger og med de børn, der bliver passet her.

    Vi fører tilsyn for at sikre:

    • at det pædagogiske indhold i pasningsordningen har den fornødne kvalitet
    • at det enkelte barn trives og udvikler sig
    • at kriterierne for godkendelse bliver overholdt.

    Vi laver anmeldt tilsyn hvert andet år med alle private pasningsordninger.

    Læs retningslinjer for tilsyn med private pasningsordninger (pdf)  

    Tilsyn med private dagtilbud

    Horsens Kommune fører tilsyn med privatinstitutioner og private dagplejere, og hvordan dagtilbuddene udfører opgaven. Vi ser også på, om dagtilbuddene følger mål og rammer i dagtilbudsloven. 

    Vi fører tilsyn hvert andet år med alle privatinstitutioner.

    Læs retningslinjer for tilsyn med privatinstitutioner (pdf)

    Kombinationstilbud

    Et kombinationstilbud består både af:

    • privat pasning og
    • en deltidsplads i et kommunalt dagtilbud

    Du kan søge om tilskud til et kombinationstilbud, hvis du opfylder en række betingelser. 

    Læs betingelserne og retningslinjer for kombinationstilbud (pdf)

    Vi beregner tilskuddet med udgangspunkt i tilskud til privat pasning og en åbningstid på 51 timer.

    Se her, hvad du kan få i tilskud pr. time til fleksibel pasning:

    • 0-2 årige: 27 kr. 
    • 3-5 årige: 15 kr. 

    Den maksimale sagsbehandlingstid er 4 uger.