Close Menu
Horsens_Original
JCI Horsens

Det lokale og sociale udviklingsnetværk

JCI Horsens’ formål er at skabe udviklingsmuligheder, så du kan styrke dine faglige og personlige kompetencer. Det sker gennem netværksarrangementer, træninger og projektarbejde. Det er sjovt, socialt, lærerigt og kan give dig oplevelser for livet. Læring er i højsædet og fejl er tilladt.

JCI Horsens er en del af et internationalt netværk bestående af omkring 150.000 medlemmer fordelt på mere end 100 nationer. I JCI Danmark alene er der 28 lokalafdelinger.

Hør historien om JCI og bliv klogere på vores netværk her:

JCI Horsens i tal

17

JCI Horsens består af 17 medlemmer, som alle er erhvervsaktive, der brænder for at tage nye udfordringer op og for at udvikle sig selv og andre. Vi tror på, at der er styrke i antal og vil derfor gerne være endnu flere.

Hos os er alle velkomne; alle uddannelser, baggrunde og personlighedstyper, medarbejdere som selvstændige. Vi er nemlig et tværfagligt netværk, hvor du kan møde forskellige fagligheder som ledelse, marketing, økonomi, jura, iværksætteri, IT m.m. Der er masser at lære fra og plads til flere.

1958

JCI Horsens blev etableret i 1958 og vi er dermed den næstældste afdeling i JCI Danmark, som vi var med til at stifte i 1959.

Vi er en stolt afdeling med solide traditioner, men vi byder hellere end gerne nyt blod velkommen, og har et ønske om at forny os og udvikle os. Det interne sammenhold i JCI Horsens er stærkt, vi vil hinanden, og som medlem af afdelingen får du derfor et solidt netværk, du kan række ud til med store og små ting.

11

I løbet af et år holder vi 11 spændende afdelingsaftener. De holdes den 2. onsdag i hver måned fra kl. 17.30-21.30 på forskellige lokationer i Horsens. Vores afdelingsaftener består typisk af en middag, et et oplæg, en workshop eller et virksomhedsbesøg, mulighed for at netværke og generel intern information.

Udover vores afdelingsaftener, kan du også deltage i forskellige træninger og sociale arrangementer.

1

Som gæst er din første afdelingsaften gratis og du er velkommen på besøg flere gange, inden du melder dig ind. På den måde kan du lære mere om JCI, og vi kan se hinanden an, da det er vigtigt, at vi er et godt match. Inden dit møde vil én fra afdelingen række ud og tage en snak om mulighederne i JCI og hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå dét, du gerne vil have ud af dit medlemskab.

4

JCI Horsens' bestyrelse består lige nu af 4 engagerede medlemmer. Dette tal kan variere lidt fra år til år, og er fastsat nærmere i vores vedtægter. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af afdelingen og arbejdet er fuld af udviklingsmuligheder.

Du kan bl.a. deltage i målrettede uddannelser for både bestyrelser, lokalformænd og næstformænd, hvor der også er mulighed for sparring på tværs af landets lokalafdelinger.

18-40

Du kan være medlem i JCI, når du er mellem 18 og 40 år gammel. Når du fylder 40 år, overgår du til at være seniormedlem. Det betyder, at du stadig kan engagere dig og fortsætte din udvikling; du kan dog ikke længere stemme og stille op til poster i organisationen. Seniorerne er en stor kilde til til læring, og vi ser meget gerne at de fortsat deltager aktivt i afdelingerne.

JCI_Horsens_bestyrelse_2023

Bestyrelse

Den overordnede ledelse af JCI Horsens bliver varetaget af en bestyrelse, som vælges på vores valgforsamling i september. I 2024 består vores bestyrelse af:

Malene Thorsgaard – Local President (formand)
Jane Josefsen – Bestyrelsesmedlem.
Rasmus Thomsen – Bestyrelsesmedlem.
Signe Johansen – Bestyrelsesmedlem.

I JCI har vi ledelsestilgangen “one year to lead”, hvilket betyder at alle ansvarsposter besættes for ét år, hvorefter posten gives videre. På den måde kan flest muligt prøve den viden og de værktøjer, de har fået i JCI, af i praksis og derigennem opbygge erfaring og gøre en forskel for deres afdeling.

Lokalt, nationalt og globalt

Som medlem af JCI Horsens, bliver du først og fremmest medlem i et socialt netværk i dit lokalområde. Her får du udviklingsmuligheder og kan deltage i arrangementer sammen med andre, der enten bor eller arbejder i Horsens.

Har du lyst, kan du også får du også mulighed for netværk og udviklingsmuligheder både nationalt og internationalt. Du er f.eks. velkommen til at deltage i de andre lokalafdelingers afdelingsaftener (se dem på JCI.dk/events), nationale kongresser og internationale akademier.

I JCI er grundprincippet ”learning by doing”. Du er ansvarlig for din egen udvikling og vi forventer, at du som medlem deltager aktivt, engagerer dig og bidrager positivt til gruppen. Det er sådan vi alle får mest ud af netværket. JCI er nemlig dét vi skaber sammen og dét vi giver til hinanden.

Vi arbejder indenfor de følgende områder, som i JCI kaldes “the four areas of opportunity”:
● Individual development
● Business and entrepreneurship
● Community action
● International cooperation.

Mød nogle af JCI Horsens' medlemmer

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_Andreas

Andreas Kisum Nielsen

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_terese

Terese Berg

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_Torben

Torben Jensen Lund

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_Jane

Jane Josefsen

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_Gorm

Gorm Falkenberg

Mod-et-medlem-JCI-Horsens_Luise

Luise Madsen

JCI: Developing leaders for a changing world