Havnen – glæd dig til en ny bydel

Frisk vind i ansigtet og caféer i området. Det er nogle af de ting, vores nye bydel på havnen kommer til at byde på.

Indhold

    Horsens Havn har i mange år været lig med tung industri, men nu realiserer vi en drøm om at give flere adgang til den smukke Horsens Fjord og den bynære natur, vi har et stenkast fra midtbyen. Derfor er vi ved at transformere havnen til en ny bydel, som giver plads til 5.000 horsensianere og nye virksomheder.

    Arbejdet er i fuld gang, og de første bygninger står færdige. Her er en stor flok horsensianere allerede rykket ind til nogle af byens bedste udsigter, for bydelens boliger ligger nemlig helt tæt på både vand og by.

    Bydelen kommer også til at rumme en promenade fra Havnetrekanten til Langelinie, hvor første del af strækningen burde være klar til gåture inden for de næste par kommende år. Der kommer også skønne rekreative områder til ophold og udkig samt en kanal med adgang til vandet for alle. Første del af kanalen står færdig nu, og der er mere på vej.

    Havnen bliver både et dejligt sted at bo og drive virksomhed. Og med de mange nye tiltag, der vokser i området, er det et oplagt sted for gåture, udflugter, sejlsport og motion for alle horsensianere.


    Se lignende sider

    Horsens vokser