Gå til hovedindhold
Planer i høring (kommune- og lokalplaner)

Forslag til Lokalplan 422, Boliger, Lykkebjergvej og Skovvej, Gedved Øst

Høringsfrist 3. juli 2025

Indhold

    Plan- og Vejudvalget har på mødet den 3. juni 2025 vedtaget at offentliggøre Forslag til Lokalplan 422, Boliger, Lykkebjergvej og Skovvej, Gedved Øst.

    Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for, at området kan anvendes til boliger, enfamiliehuse samt række-/dobbelthuse. Området er ca. 16,6 ha stort, og ligger mellem Lykkebjergvej, Skovvej og et eksisterende boligområde (Præstehøj og Frydenslund). Samlet tillader lokalplanen opførelse af op til 70 boliger, indenfor de byggeretsgivende delområder (områder der må udstykkes til boliger).

    For at sikre områdets fremtidige sammenhæng, udtryk og relation til Gedved by, rummer lokalplanen en række generelle principper og bestemmelser for alle delområderne. Med lokalplanen kan borgerne orientere sig i den overordnede ide og fremtidige planlægning for området. 

    Planen sendes i høring i 4 uger.

    Frist for at indsende høringssvar er den 3. juli 2025 – læs mere i forslaget. 

    Du kan indsende høringssvar ved at trykke her eller læs mere i planforslagene. 
    Dit høringssvar skal være modtaget hos Horsens Kommune senest kl. 23.59 på dagen hvor høringen udløber.

    Der er truffet afgørelse om, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 10. 

    Se forslaget og afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering til Lokalplan 422 på lokalplaner.horsens.dk.