Gå til hovedindhold

Til dig med en diagnose

Nogle tænker hurtigt, andre tænker dybt. Nogle ser detaljer, andre ser helheder. Uanset hvordan din hjerne fungerer, er der brug for dig!

Indhold

    Har du for eksempel ADHD, autisme eller angst, kan du stadig bidrage med værdifulde evner som struktur, kreativitet, fokus eller vedholdenhed. 

    Gode råd til dig, som søger job med neurodivergens

    • Fokusér på dine styrker – hvad gør dig god i en arbejdsrolle?
    • Vær åben – hvis du har lyst – det kan skabe bedre forståelse og støtte.
    • Forbered dig på samtalen – tænk over, hvad der skal til, for at du trives.
    • Brug dit netværk – tal med andre, der kender til din situation, eller få hjælp fra en jobkonsulent.
    • Forskellighed er en styrke – også på jobbet. 

     

    Sådan nævner du udfordringer – uden at gøre dem til svagheder 

    Du behøver ikke fortælle alt. Del kun, hvad du er komfortabel med, og hvad der er relevant for jobbet.

    Hvis du vil nævne udfordringer, så gør det med fokus på løsninger og styrker. 

    3 enkle trin:

    1. Beskriv kort, hvad der kan være en udfordring

      Undgå diagnoser – fokuser på konkrete behov.

      Eksempel: "Jeg kan have svært ved at skifte hurtigt mellem mange opgaver." 

    2. Forklar, hvordan du håndterer det

      Vis, at du kender dig selv og har strategier.

      Eksempel: "Jeg planlægger min dag i overskuelige blokke og bruger påmindelser aktivt."  

    3. Peg på dine styrker i forlængelse af dine udfordringer

      Det gør dit svar balanceret og positivt.

      Eksempel: "Til gengæld arbejder jeg meget fokuseret og grundigt, når jeg har klare rammer." 

    Husk: Det handler ikke om at forklare sig – men om at finde det rette match.