Gå til hovedindhold

Lejere til madboder i Horsens

Vi søger lejere til vores stadepladser på Torvet og Søndergade i forbindelse med Jul i Horsens.

  • Læs op

Indhold

    Sælger du de sprødeste æbleskiver, den bedste gløgg og varme kakao, lækre brændte mandler, de sødeste honninghjerter eller noget helt sjette?

    MÆRK Byen søger lejere til stadepladser på Torvet og Søndergade i Horsens fra den 29. november til og med den 23. december 2024 i forbindelse med Jul i Horsens.

    Krav

    • At du kan stille med minimum to boder (én på Torvet og én foran Det Gl. Rådhus).
    • Salgsvognene skal som minimum være åbne for salg i perioden d. 29. november – 23. december.
    • At salgsvognene er mobile.

    Tildelingskriterier

    • Udseende: Din salgsvogns udtryk er i rød tråd med den øvrige indretning, der er baseret på nordisk jul med et nostalgisk udtryk.
    • Bæredygtighed: Der vil blive lagt vægt på, at der anvendes bæredygtige materialer, råvarer, emballager mm.
    • Udvalg: Differentieret udvalg af mad og drikkelse.

    Stadepladserne stilles gratis til rådighed, men stadeholderen betaler selv for forbrug. Der vil være mulighed for at stille en tredje salgsvogn op foran Det Gl. Rådhus.

    Er du interesseret?

    Send os en mail på maerkbyen@horsens.dk med følgende:

    • Navn, evt. cvr-nummer, adresse, telefonnummer og mail
    • Eksempler på, hvad vil du sælge
    • Info om størrelse og et foto af salgsvognene.

    Ved spørgsmål kan du kontakte Anne-Mai Vig Mott, projektkoordinator hos MÆRK Byen, på tlf. 23372203.

    Seneste ansøgningsfrist er 1. marts 2024, og der gives svar umiddelbart derefter.

    Vi ønsker lejere, der søger for hele perioden.

    Handicappede har fortrinsret efter reglerne om fortrinsadgang i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.