Pernille Bach Segenstrøm
Her kan du læse om Pernille
Hvad er jeg optaget af i hverdagen i dagplejen?
I min dagpleje lægger jeg vægt på tryghed, nærvær og forudsiglighed.
Børnene skal føle sig set, hørt og betydningsfulde - hver dag. Jeg arbejder med faste rutiner og genkendelige aktiviteter, så dagen bliver overskuelig og rolig for børnene.
Jeg er optaget af at skabe en legende og lærerig hverdag, hvor sange, bevægelse, kreativitet og naturen er en naturlig del af børnenes oplevelser.
Jeg følger børnenes nysgerrighed og støtter dem i at blive selvstændige og modige gennem små succesoplevelser.
Legen er børnenes vigtigste læringsrum. Her lærer de at indgå i et fællesskab, vise empati, vente på tur og tro på sig selv. Udeliv er en vigtig del af hverdagen - vi leger hver dag og tager også gerne på små ture i nærområdet, hvor børnene får mulighed for at udforske natur og samfund omkring os.
Hvilke rammer kan jeg tilbyde?
Jeg har et stort legeværelse med god plads til leg, hygge, fordybelse og motoriske udfordringer. Desuden har jeg en stor have med legeplads bestående af sandkasse, rutsjebane, scootere og cykler. Jeg bor i et skønt lokalområde, der er præget af dejlig natur.
I skuret er der plads til børnenes barnevogne.
Mit hjem er røgfrit.
Vores samarbejde
Et godt forældresamarbejde er meget vigtigt for mig. Jeg ser os som et fællesskab omkring barnet, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for trivsel og udvikling.
Jeg lægger vægt på åbenhed og tillid i samarbejdet, og jeg ønsker, at I som forældre altid føler jer trygge ved at komme til mig - både med stort og småt.
Jeg deler gerne observationer, billeder og små fortællinger fra barnets dag, så I kan følge med i deres oplevelser og udvikling.
Jeg prioriterer også at skabe sammenhæng i barnets liv, både mellem hjem og dagpleje og i overgangen til børnehave til den tid, så barnet oplever tryghed og kontinuitet.
Hvem er jeg?
Jeg er født i 1996, og jeg bor i Sattrup sammen med min Casper og vores to børn.
Jeg er uddannet social - og sundhedsassistent og har desuden erfaringer fra mit tidligere arbejde i vuggestue, hvor jeg havde glæden af at støtte børns trivsel, udvikling og selvstændighed i det daglige pædagogiske arbejde.
Jeg elsker hverdagen med leg, grin og nærvær, og jeg finder stor glæde i at følge børnenes udvikling og se dem vokse gemme leg, mestring og fællesskab.
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Pernille Bach Segenstrøm
Potmosevej 43
8752 Østbirk
Danmark
Kontakt
Pladsanvisning
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:15 |
| Onsdag | 06:30 – 16:15 |
| Torsdag | 06:30 – 16:15 |
| Fredag | 06:30 – 15:30 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |