Gå til hovedindhold

Christina Schaumann

Velkommen til dagplejen Blæsbjergvej 12.
Jeg har særligt fokus på natur og udeliv og i mit daglige arbejde lægger jeg vægt på tryghed, omsorg og nærvær for det enkelte barn.

Indhold

    Jeg bor i en 3 plans villa med tilhørende have, tæt på Nørrestrand og Lunden. Jeg bruger hele stueplanen til dagplejen. Jeg bruger naturens egen legeplads. Vi er derfor ofte i egen have, en tur i Lunden eller Nørrestrand. Jeg gør opmærksom på, der er hund og kat i mit hjem. Mit hjem er røgfrit. 

    Vores samarbejde omkring dit barn

    For at skabe den bedste hverdag for jeres barn, er det vigtigt, at forældresamarbejdet fungerer godt, da gensidig information er yderst vigtigt for dit barns trivsel hos mig. Der er altid plads til forskellighed, og gennem god dialog, samt respekt for hinanden, finder vi gode løsninger for dit barn.

    Mit forældresamarbejde er baseret på tillid, tryghed og tilfredshed.

    Hvordan er hverdagen hos mig

    Jeg lægger stor vægt på, at jeres barn har en tryg og harmonisk dag, med faste rammer og struktur. Desuden lægger jeg stor vægt på at fejre årets traditioner. 

    Jeg har stort fokus på, at morgenen er stille og rolig, tilpasset dit barns behov. 

    Omkring kl. 8.30 får vi formiddagsmad og snakker om, hvad vi skal i løbet af dagen. Kl. 9.00 er vi klar til at lave aktiviteter, fx lege, at gå i haven eller tage på ture ud af huset. Alle aktiviteter bliver tilrettelagt efter børnenes behov. Det er vigtigt for mig, at alle børn har gode muligheder for, at udfolde sig fysisk og kreativt, både inde og ude. Jeg lægger stort vægt på, at alle dagens rutiner og aktiviteter har en sammenhæng, så det understøtter de nye styrkede læreplaner.

    Omkring kl. 11 spiser vi frokost. Hos mig får jeres barn, en sund og varieret kost (varm mad 2-3 gange om ugen), hvorefter børnene får en middagslur, i deres barnevogn eller inde på en madras. Når de fleste er vågnet, spiser vi eftermiddagsmad. Derefter er vi klar, til at fordybe os i leg, ude eller indenfor.

    Hver anden onsdag, er vi på besøg i Multirummet på Østre Allé 1. Her mødes vi med de andre dagplejere og deres børn. Jeres barn bliver afleveret og hentet på Østre Allé, så vi har en hel dag sammen med de andre dagplejebørn i distriktet. Det giver os mulighed for, at benytte vuggestuens mange spændende faciliteter.  

    Hvem er jeg

    Jeg har stor erfaring med børn og unge. Jeg har arbejdet i børnehave, på specialskole og siden 2007, har jeg været ansat som dagplejer. Jeg er gift og har 5 børn.