Charlotte Kjær
Jeg er en glad og udadvendt pige, født i 1972. Jeg er super glad for mit job som dagplejer. Jeg har været ansat siden 2005, og inden det var jeg ansat i en børnehave i ni år, så det er efterhånden blevet til mange års erfaring med små børn.
Jeg er gift med en dejlig mand, (som også er glad for børn), der til daglig arbejder som maler. Jeg har tre voksne drenge, som alle er flyttet hjemmefra. Derudover har vi en sød lille hund, Freja - hun er en Cavalier King Charles, en stille og rolig familiehund.
Jeg vil med glæde byde jer og jeres guldklump velkommen i mit hjem.
Hvilke rammer kan jeg tilbyde jeres barn?
Vores hus ligger i Brædstrup by, dog ugeneret fra naboer. En stor indkørsel, så der er god plads til at aflevere og hente jeres barn. Vi har et stort køkken-alrum og et dejligt legeværelse, som børnene kan boltre sig på. En dejlig, lukket have med stor sandkasse, vippe, rutsjebane, legehus, græs, fliser - alt hvad der skal til for, at børnene bliver motorisk stimulerede.
På en almindelig hverdag
Jeg åbner døren kl. 6.15. De børn, som møder tidligt, hygger vi om med deres morgenmad og leger i køkkenet og på værelset, mens vi tager imod de næste børn.
Kl. 8.30 - 9.00 spiser vi formiddagsmad. Jeg vil opfordre til, at jeres barn kommer og er med til formiddagsmad, da vi her snakker om, hvad dagen kan/skal indeholde. Det kan både være planlagte aktiviteter eller lige dét, der passer ind den pågældende dag.
Til frokost spiser vi et sundt og varieret måltid, som både kan være koldt eller varmt. Derefter er det puttetid i børnenes egne barnevogne eller på mine madrasser.
Når vi står op, serveres der frugt og brød - eller hvad vi lige finder på denne dag. Vi snakker om dagens oplevelser og hygger med et par sange eller en bog, eller hvad børnene har lyst til.
Så er det afhentningstid. Jeg vægter højt, at jeg har tid til at fortælle, hvad jeres barn har oplevet, og sige farvel og tak for i dag.
Forventninger til vores samarbejde omkring jeres barn
Jeg forventer, at der er åbenhed, tillid og ærlighed, så vi sammen kan sikre, at jeres barn får en dejlig, tryg og lærerig tid i dagplejen. Jeg håber, at I spørger ind, hvis I undrer jer over noget, jeg gør. Måske har jeg en god grund til at gøre, som jeg gør - eller måske kan jeg gøre tingene på en anden måde.
Mine kompetencer
- Jeg har dagplejernes grunduddannelse
- Jeg har læreplanskursus
- Jeg har førstehjælp
- Jeg har inklusionskursus
- Jeg har kursus i for tidligt fødte børn
- Jeg har den nye PAU-uddannelse
- Jeg er "Grøn Spire" naturdagplejer
- Jeg arbejder målrettet med den nye styrkede læreplan
- Jeg arbejder målrettet med "Vi lærer sprog"-projektet
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Charlotte Kjær
Havrevangen 10
8740 Brædstrup
Danmark
Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:15 – 16:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:15 – 16:00 |
| Onsdag | 06:15 – 16:00 |
| Torsdag | 06:15 – 16:00 |
| Fredag | 06:15 – 15:15 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |