Vibeke
Du kan læse mere om Vibeke her
Jeg hedder Vibeke og har været dagplejer siden år 1995. I løbet af årerne har jeg været på mange forskellige kurser inden for området - sidst et DGI-kursus. Jeg bor i hus, hvori der er indrettet et legeværelse, og derudover har jeg også en stor have med legehus, sandkasse, græsplæne og en masse andre spændende sager.
En dag hos mig
Jeg tager imod dit/jeres barn, når I kommer om morgenen. Her hører jeg lige kort, hvordan barnets nat har været, inden I siger farvel til hinanden.
Herefter læser vi, hører musik og leger.
Kl. 8.30/9.00 spiser vi brød, frugt og grønt og drikker vand hertil., hvorefter vi begynder med dagens aktiviteter.
Cirka kl. 11.15 spiser vi frokost. De fleste dage består det af rugbrød med pålæg, men engang imellem laver jeg varm mad til børnene.
Efter frokost er det blevet tid til en middagslur.
Eftermiddagen går med, at hver enkelt barn kommer op, når det vågner. Når barnet/børnene er oppe, får de brød og frugt. Derefter er der leg og aktiviteter ude/inde, indtil du/I henter dit /jeres barn.
Aktiviteterne kan f.eks. være: gåture med læring omkring naturen, besøg af/besøger en kollega, tur til legeplads, motorik/bevægelser i alle former ude som inde, klippe/klister, m.m.
Jeg arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan hver dag, hvor der er fokus på, hvad barnet skal lære/øve sig i. En til to gange om ugen er jeg sammen med en kollega, hvor vi arbejder med det emne i læreplanen, som er aktuelt på dette tidspunkt.
I min hverdag vægter jeg:
At give barnet en harmonisk og tryg hverdag.
At barnet hele tiden lærer nyt og ikke mindst har lyst til det.
At barnet lærer at tage hensyn og drage omsorg for andre.
At have et godt samarbejde med jer som forældre, der er baseret på tillid, tryghed og tilfredshed.
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Vibeke
Violvej 97
8700 Horsens
Danmark
Kontakt
Pladsanvisningen
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:30 – 16:00 |
| Onsdag | 06:30 – 16:00 |
| Torsdag | 06:30 – 16:00 |
| Fredag | 06:15 – 16:15 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |