Gå til hovedindhold

Louise

Du kan læse mere om Louise her

Billede af Krokushaven

Indhold

    Mit navn er Louise, og jeg har arbejdet som dagplejer siden 2009. Jeg bor i hus med en stor, lukket have, som vi bruger ofte og til mange forskellige ting. I haven har jeg legehus, sandkasse, gynge, rutsjebane, scooter og biler. Derudover har vi drivhus og urtehave, som børnene passer og nyder godt af. Indenfor har jeg legeværelse og køkken-alrum, som børnene kan bruge frit.

    Min hverdag

    Børnene møder ind efter behov om morgenen, og herefter får de børn, der har behov for en morgenlur, tilbudt dette.

    For de børn der ikke sover morgenlur, vil morgenen stå på leg, læsning, krea, sang og forberedelse til resten af dagen. 

    Kl. 9.00 spiser vi formiddagsmad, og herefter går vi i gang med dagens aktiviteter. Vi bruger en del af vores tid på at lege ude. Her bruger vi vores nærområde, som byder på en masse spændende ting. Det kan være på legepladsen, sportspladsen, bevægelsesparken, diverse grønne områder, haven herhjemme, osv.

    Én gang om ugen besøger vi en kollega, hvor vi ofte har fokus på kreativitet og årstidens bestemte begivenheder.

    Om onsdagen går vi i hallen, hvor vi mødes med en masse andre dagplejere og har fokus på krop og bevægelse.

    Når klokken nærmer sig 11.00, begynder oprydning og forberedelse til middagsmad. Her hjælper vi hinanden efter alder/kunnen med at gøre klar til dette.

    Kl. 11.30 – 12.00 bliver børnene puttet til middagslur.

    Når børnene vågner, spiser vi eftermiddagsmad. Derefter står den på leg inde eller ude i haven, indtil børnene bliver hentet.

    Fokus

    Jeg bestræber mig på, at hverdagen er tilpasset min børnegruppe og tager højde for deres individuelle behov. Et af de områder, som jeg også lægger stor vægt på, er sprog. Vi bruger konceptet "læseleg" som en fast del af vores hverdag. Det vil sige, at vi altid har en bog, som vi løbende læser i, samt forskellige aktiviteter der understøtter bogen.

    Det ligger mig nært at hjælpe børnene med at tro på egne evner, være en god ven og blive selvhjulpen i det omfang, der kan lade sig gøre.

    Uddannelse/kurser

    Pædagogisk assistent

    DGI certificeret dagplejer

    Barnets første 1000 dage – Børn i særlige udsatte positioner

    Kursus i inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud

    Kursus i samspil og relationer i pædagogisk arbejde

    Førstehjælp