Stofbehandling
Har du problemer med stoffer og er du over 18 år? Du kan her finde hjælp til behandling der tager udgangspunkt i hvad du har brug for.

Du kan få gratis, professionel rådgivning og behandling, hvis du ønsker at ændre dit forbrug af stoffer. Pårørende kan også få støtte og rådgivning.
Du er sikret behandling inden for 14 dage, grundet vores behandlingsgaranti.
Stofbehandling
Hvis du er under 18 år, skal du kontakte U-turn, der tilbyder målrettet rådgivning og behandling for unge.
Hvis du har problemer med stoffer, kan du få et behandlingsforløb, der:
- tager udgangspunkt i dine egne ønsker og mål for fremtiden
- hjælper dig med at finde veje til at leve et liv uden stoffer
- støtter dig i at forebygge, at dit forbrug af stoffer udvikler sig til et længerevarende misbrug med sociale og personlige konsekvenser som hjemløshed og afhængighed af offentlig støtte
Stofbehandlingen består primært af samtaler med en rusmiddelkonsulent, og kan i nogle tilfælde suppleres med medicinsk behandling – som fx abstinens- og substitutionsbehandling.
Behandlingen tilpasses dine individuelle behov, og derfor kan både varighed og indhold variere.
Vi tilbyder blandt andet:
- Individuelle samtaler
- Dagbehandling i grupper
- Online samtaler
- I særlige tilfælde kan der bevilliges døgnbehandling
Visitationssamtale
For at komme i gang med din behandling, skal du til en visitationssamtale, hvor formålet med samtalen er at:
- få et overblik over din situation og problemets omfang
- vurdere dit behov for behandling eller anden form for støtte
- drøfte hvilke muligheder for rådgivning, behandling og hjælp der findes
- aftale en plan for det videre forløb, fx behandling, opfølgende samtaler eller henvisning til andre tilbud
Samtalen varer ca. 1 time, og du er velkommen til at tage en pårørende med.
Hvordan kommer jeg i kontakt med en rusmiddelkonsulent?
Du kan ringe, skrive eller henvende dig personligt og anonymt.
Vil du gerne ringes op af en rusmiddelkonsulent/visitator?
Udfyld denne blanket så ringer vi dig op inden for 3 hverdage.
Er du under 30 år arbejder vi med metoderne:
- MOVE
- MOVE+
- Særligt tilrettelagt forløb
Er du over 30 år arbejder vi med metoderne:
- MI
- KAT
Er du ven, kæreste, kollega eller i familie med én, der tager stoffer?
Måske har du igennem længere tid oplevet at din hverdag er præget af mistillid, magtesløshed og frygt for, hvilke konsekvenser din næres misbrug har.
Måske har du en oplevelse af frustration og modløshed i forhold til den situation, du befinder dig i som pårørende til en misbruger.
Kontakt os og book en individuel samtale med en af vores rusmiddelkonsulenter for at få:
- viden om- og indsigt i misbrug, afhængighed og misbrugsadfærd
- indsigt i begrebet ”medafhængighed”, roller i familien og netværket
- viden om misbrugerens proces mod forandring, herunder behandlingsmuligheder
- redskaber til at støtte misbrugeren uden at du skal begrænse din livskvalitet.
- hjælp til grænsesætning.
Sted:
Vesterled 1, 8700 Horsens
Tilmelding:
Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning
Telefon: 76 29 14 80
Du kan få uforpligtende og gratis samtale eller rådgivning om dit alkohol- eller stofbrug.
Vores samtaler tilpasses dine behov og kan foregå anonymt, hvis du ønsker det.
Vi tilbyder også rådgivning og støtte, hvis du er pårørende til en person med alkohol- eller stofproblemer.
Du kan læse mere her: Åben rådgivning
Kontakt os
Adresse og kontaktoplysninger:
Rusmiddelsrådgivningen, Vesterled 3, 8700 Horsens
Telefon: 76 29 14 80
Afdelingsleder
Jens Frederik Overgaard
Telefon: 51 62 72 14
jfov@horsens.dk
Telefontider:
Mandag: 8.00 - 10.00 og 14.00 – 16.00
Tirsdag: 8.00 – 10.00
Onsdag: 8.00 – 10.00
Torsdag: 8.00 – 10.00 og 15.00 – 17.00
Fredag: 8.00 – 10.00
Stofbehandling
For yderligere oplysninger kontakt:
Rusmiddelsrådgivningen
Vesterled 3, 8700 Horsens
Telefon: 76 29 14 80
Åbningstider:
Mandag: 8:00-10:00/14:00-16:00
Tirsdag: 8:00- 0:00
Onsdag: 8:00-10:00
Torsdag: 8:00-10:00/15:00-17:00
Fredag: 8:00-10:00
Afdelingsleder
Jens Frederik Overgaard
Telefon: 51 62 72 14
jfov@horsens.dk