Systemisk tænkning

Ifølge den systemiske teori er systemets adfærd et udtryk for interne processer, der enten er forstærkende eller balancerende.

Gregory Bateson beskriver, hvordan vi skaber vores ”verdensbillede” – vores perception af verden. Ifølge Bateson skaber vi vores egen virkelighed, hvilket også betyder, at der findes mange ”virkeligheder”.
Vores verdensbillede hører til i de utilgængelige, ubevidste lag af det mentale og er derfor meget vanskeligt at ændre. Verdensbilledet er ikke noget, der opdages, men er i vidt omfang noget, der skabes af ubevidste mentale processer, som vi ikke selv er herre over.

En persons (ofte ubevidste) antagelser eller overbevisninger om, hvilken slags verden han lever i, vil bestemme, hvordan han ser den og handler i den, og omvendt vil hans måde at handle og opfatte på bestemme hans overbevisninger om verdens natur.

For Bateson er det mentale et kybernetisk system, hvilket vil sige et levende eller maskinelt system, der er styrende, kontrollerende og kommunikerende. Det er vigtigt at skelne klart mellem det mentale system og den/de materielle ting, som systemet er implementeret i, for systemet kan være af et langt videre omfang, end det materielle ydre antyder.

Et system er noget abstrakt, immaterielt og ikke-lokaliserbart. Det mentale optræder i alle kybernetiske systemer, som er kendetegnet ved en tilstrækkelig kompleksitet, og som indeholder en kommunikativ kredsløbsstruktur.

Det mentale er altså ikke noget, som kun findes hos mennesket, men noget, der opstår, “når som helst og hvor som helst der findes en passende kredsløbsstruktur af kausalløkker”. Fx er koralrev og fyrreskove komplekse nok til at udgøre “mentale systemer”.

Du kan læse mere her: Systemisk tænkning – at forstå systemet, mønsteret og sammenhængene