Plan- og Miljøudvalget - Referat, 3. marts 2020

Resume

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af planer om at sammenlægge Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium på Studentervænget i Horsens.

Sammenlægningen betyder, at der er behov for at opføre yderligere faciliteter på skolens grund, bl.a. en ny undervisningsfløj samt tilbygninger til en eksisterende sciencebygning og idrætshal.

Bygherren har forud for planlægningen afholdt en totalentreprisekonkurrence, der indeholdt arkitekters forslag til det nye byggeri. Vinderprojektet fra konkurrencen danner grundlag for disponeringen af området, det ønskede byggeri og de bestemmelser, lokalplanforslaget i øvrigt indeholder.  

Formålet med lokalplanen er, at udbygningen af den nuværende bygningsmasse på Horsens Statsskole sker i harmoni med områdets karakter og kulturhistorie.

Planlægningen forudsætter nedrivning af de eksisterende rektor- og pedelboliger, der begge er bevaringsværdige i SAVE 4. (SAVE er en sammenskrivning af ”Survey of Architectural Values in the Enviroment” = Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet)

Bevaringsværdien i forhold til SAVE angives på en skala fra 1-9. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Efter lokalplanen træder i kraft, kan der gives en nedrivningstilladelse.

Der er udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2017, der blandt andet øger den maksimale bebyggelsesprocent i området fra 30 til 50 og fastholder den maksimale bygningshøjde til 10 meter.

Administrationen har vurderet, at planlægningen kan påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor gennemført en miljøvurdering.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet vedtager forslag til Kommuneplantillæg 2017-17 og forslag til Lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens samt miljørapport, til offentliggørelse i minimum 8 uger.
2. Byrådet vedtager, at lokalplanforslaget åbner mulighed for, at de SAVE 4 registrerede rektor- og pedelboliger på sigt kan rives ned.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af planer om at sammenlægge Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium på Studentervænget i Horsens.

Sammenlægningen betyder, at der er behov for at opføre yderligere faciliteter på skolens grund, bl.a. en ny undervisningsfløj samt tilbygninger til en eksisterende sciencebygning og idrætshal.

Formålet med lokalplanen er at sikre, at udbygningen af den nuværende bygningsmasse på Horsens Statsskole sker i harmoni med områdets karakter og kulturhistorie.

Planlægningen forudsætter nedrivning af de eksisterende rektor- og pedelboliger, der begge er bevaringsværdige.

Indhold

Lokalplanen fastlægger og fastholder områdets anvendelse til offentlige formål som uddannelsesinstitution.

Der gives mulighed for at opføre tilbygninger og nyt byggeri til undervisning bl.a. klasserumsundervisning, idrætsfaciliteter, auditorier etc.

Desuden planlægges der for en udvidelse af skolens parkeringskapacitet og flytning af en læringssø, og der sikres bestemmelser for den eksisterende hovedbygning og beplantning.

Fremtidigt byggeri

Det nye byggeri, herunder også tilbygninger til sciencebygning og idrætshal, skal placeres inden for de nærmere angivne byggefelter, der er vist i lokalplanen. Herved sikres en eksakt placering, der skaber en harmoni i anlæggets helhed.

Det nye byggeri må højst opføres i 10 meters højde og skal have facader i gule teglsten som det fremherskende materiale.

I 2019 har bygherre afholdt en totalentreprisekonkurrence, der indeholdt arkitekters forslag til det nye byggeri. Vinderprojektet fra konkurrencen danner grundlag for det ønskede byggeri og de bestemmelser, lokalplanforslaget indeholder.

Eksisterende byggeri

Horsens Statsskoles hovedbygning samt rektor- og pedelbolig blev tegnet af arkitekt Viggo Norn i 1939 og indviet i efteråret 1940.

Hovedbygningen er kategoriseret med en høj bevaringsværdi i SAVE 3, mens rektor- og pedelboligerne begge har medium bevaringsværdi i SAVE 4.

I lokalplanen er der detaljerede bevarende bestemmelser for den eksisterende hovedbygning, der skal sikre, at den i fremtiden bevarer sit ydre udtryk, trods eventuelle indvendige ombygninger og mindre tilbygninger.

Rektor- og pedelbolig forudsættes nedrevet.

Ønsket om nedrivningen skyldes dels de to bygningers placering, hvor den nye fløj ønskes opført, dels deres utidssvarende og begrænsede anvendelsesmuligheder i et moderne undervisningsmiljø.

Efter lokalplanens ikrafttræden kan der gives nedrivningstilladelse.

Ubebyggede arealer

Lokalplanen sikrer, at parkrummet på hjørnet af Lovbyvej og Studentervænget ikke inddrages til bebyggelse og, at udvalgte træer og bevoksninger bevares. Hækken langs hele området skal ifølge lokalplanen bevares, der hvor der ikke er indgange og overkørsler. Desuden skal beplantningen langs Schüttesvej bevares.

Den eksisterende læringssø kan flyttes i forbindelse med planlægningen, men der stilles krav om, at erstatningssøen er 1½ gange større end den nuværende, og at der skal være en afstand mellem søen og bygningerne i overensstemmelse med lokalplanens kortbilag.

Parkering

For at skabe de nødvendige arealer til gymnasiets parkeringsbehov, disponeres der i planlægningen over en eksisterende parkeringsplads, der ligger syd for området.

Parkeringspladsen ligger i dag i en kommuneplanramme til rekreative formål. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg i forbindelse med planlægningen, der overfører det pågældende areal til offentlige formål.

Parkeringspladsen er et offentligt vejareal, der forudsættes nedlagt og solgt til gymnasiet.

Der etableres også nye parkeringspladser i det nordøstlige hjørne på hjørnet af Lovbyvej og Studentervænget, der ligeledes forudsættes solgt til gymnasiet.

Gældende lokalplaner

Lokalplan 150 - 2013, Horsens By - Skilte og facaderegulering, gælder for et areal langs Schüttesvej inden for området.

Byggefeltet for tilbygningen til den eksisterende idrætshal vil ligge indenfor Lokalplan 150's afgrænsning, men ikke øvrig bebyggelse i lokalplanområdet. Da ingen af bestemmelserne i Lokalplan 150 vurderes at være uforenelige med formålet i denne lokalplan, aflyses den ikke. Lokalplanen vil derfor fortsat være gældende inden for området.

Lokalplan 176, lokalplan for boliger på Studentervænget og for stryg ved Bygholm Å, gælder for et lille areal inden for området. Det drejer sig om arealet, der allerede er anlagt som parkeringsplads, syd for boldbanerne. 

Den del af Lokalplan 176, der ligger inden for denne lokalplan, bliver aflyst og erstattet af bestemmelserne i denne lokalplan - Lokalplan 325, Offentlige formål, Horsens Statsskole, Horsens.

Kommuneplantillæg

Der er ikke overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til Horsens Kommuneplan 2017 rammebestemmelser.

For at bringe overensstemmelse med Horsens Kommuneplan 2017 er der udarbejdet et tillæg nr. 17. Kommuneplantillægget ændrer rammebestemmelserne for lokalplanområdet samt ændrer to rammers geometri.

Rammeområde 13OF03, der gælder for gymnasiet i dag, har fastsat den maksimale bebyggelsesprocent for området til 30.

I dag er bebyggelsesprocenten ca. 28 %, og det er derfor nødvendigt at udarbejde et tillæg til kommuneplanen for at gøre det muligt at bygge yderligere i området.

Med planlægningen fastsættes derfor en maksimal bebyggelsesprocent på 50 %, og dermed kan det ønskede byggeri opføres. Den maksimale bygningshøjde for fremtidigt byggeri er fortsat 10 meter.

Det tilføjes i notatfeltet, at ovenlys og tekniske installationer på tage er undtaget den maksimale bygningshøjde på 10 meter.

Rammeområde 13RE11 reduceres med arealet, der ligger indenfor Lokalplan 325, der overføres til rammeområde 13OF03.

Bestemmelserne for rammeområdet fastholdes i øvrigt.

Miljøvurdering

Horsens Kommune har vurderet, at planforslagene må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor foretaget en miljøvurdering, der foreligger i form af en miljørapport.

Miljørapporten belyser påvirkningen af følgende emner: Kulturhistoriske værdier, fredede og bevaringsværdige bygninger, støjbelastede arealer, trafikbelastning (kapacitet), trafiksikkerhed, visuel påvirkning (udsigt og indblik) skygge, bilag IV arter og § 3 områder.

Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslagene.

/ASA

Resume

Administrationen har udarbejdet Kommuneplantillæg 25 og forslag til Lokalplan 348 Parkeringshus, Rædersgade, Horsens.

Formålet med planlægningen er at give mulighed for at opføre et parkeringshus, der er centralt placeret i Horsens bymidte.

Planlægningen giver mulighed for, at parkeringshuset kan opføres i op til 20 meters højde og kan rumme op til 200 parkeringspladser.

Der vil blive mulighed for el-ladestationer.

Planforslagene fastlægger bestemmelser om materialer, detaljering og begrønning af facaderne, så byggeriet tilpasses det eksisterende gadeforløb og den omkringliggende bebyggelse.

Planområdet anvendes i dag som parkeringsplads på terræn.

For at bringe overensstemmelse med Kommuneplan 2017 er der udarbejdet et tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2017.

Kommuneplantillægget ændrer bygningshøjden og bebyggelsesprocenten i rammebestemmelserne.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet vedtager forslag til Kommuneplantillæg 25 og Lokalplan 348 for Parkeringshus, Rædersgade, Horsens til offentliggørelse i minimum 8 uger.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Esben Hedeager (Det Konservative Folkeparti) kunne ikke tiltræde indstillingen, idet bebyggelsesprocenten i forhold til tidligere kommuneplanramme er for høj, ligesom byggeriet er for højt.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at etablere et parkeringshus, der er centralt placeret i Horsens midtby.

Parkeringshuset skal med op til 200 parkeringspladser understøtte parkeringsbehovet i Horsens midtby og er i overensstemmelse med målsætningen om central parkering i Horsens midtby i Trafikplan 2030 og i Midtbystrategien.

Planområdet er ca. 1.700 m². Det skitserede projekt er centralt placeret i Horsens historiske bymidte og fungerer i dag som betalingsparkeringsplads på terræn.

  

Området er i dag omfattet af Temalokalplan 150 - Skilte og facaderegulering og Lokalplan 62.

Lokalplan 348 erstatter delvist den gældende Lokalplan 62. Lokalplan 150 vil fortsat være gældende for lokalplanområdet.

Indhold

Byggeriet opføres med en bygningshøjde på max. 20 meter. Enkelte elementer, som trappe- og elevatortårn, kan være højere.

Der vil blive mulighed for el-ladestationer.

P-huset er med til at skabe en fortætning i bymidten og slutter gaderummet mod Rædersgade.

Lokalplanen fastlægger detaljerede bestemmelser om skala, materialer, detaljering og begrønning for at sikre tilpasning til det eksisterende gadeforløb og den omkringliggende bebyggelse.

Mod gaden tilpasses parkeringshuset visuelt byens hustypologi, med en base, en midte og en tagetage.

Basen formidler den fysiske overgang til byens rum - med indgang og åbninger.

Midten er her, hvor man typisk finder herskabslejlighederne med højt til loftet og store vinduer. De perforerede vertikale facadepaneler i p-huset går over flere p-dæk og bliver adskilt af horisontale gesimsbånd.

Øverst nedskaleres det typiske hus i byen. Det markeres i parkeringshuset ved, at facadepanelerne udføres smallere og lavere. På den måde er der i p-huset arbejdet med at tilpasse bygningen til den eksisterende by.

Basen udføres i tegl, mens store dele af facaderne udføres i fletmurværk, for at sikre luftgennemstrømning.

Lette facader omkring p-dæk udføres i brunlige nuancer, som hulplade eller strækmetal i corten stål eller legeret aluminium. På det lette bygningsvolumen mod gadesiden udføres facaden som vertikale paneler. De lette facader på gadesiden understreges af recesbånd, der refererer til byens eksisterende bygninger.

Mod nord udføres facader over basen som en komposition af facaderammer i forskellige størrelser. Trappetårnet udføres i beton, der delvist begrønnes. Tårnet er en vigtig del af p-husets komposition og markerer hovedindgangen ved stå i sit eget materiale.

Buslommen i området fastholdes, og der skabes siddenicher, udstillingsmuligheder i facaden og belysning integreret i p-husets stueetage og udhæng, så der skabes gode forhold for de, der venter på bussen. Siddenichernes siddeflader og evt. indramning udføres i træ eller aluminium. Underbeklædning af udhæng udføres i trælameller.

Kommuneplantillæg

De gældende kommuneplanrammer for henholdsvis centerområde, bolig og erhverv, giver mulighed for bygningshøjder på henholdsvis max. 16 og 20 meter og en bebyggelsesprocent på henholdsvis max. 200 for den store del af området og 90 for en mindre del af området.

Der er derfor udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2017, hvor der oprettes en ny særskilt ramme for det ønskede p-hus.

Rammen fastlægger, at bebyggelsen må være op til 20 meter, og bebyggelsesprocenten fastsættes til 350. Dermed skabes der overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen.

/ASA

Resume

Sagen vedrører behandling af ansøgninger om tildeling af midler fra Mellembypuljen. Der er indkommet to ansøgninger til puljen.

Hatting søger puljen om 250.000 kr., til en toiletbygning i Hatting Parken. Det samlede budget for projektet er 350.000 kr.

Nim søger puljen om 250.000 kr., til forbedrede toiletforhold i Nim Borger- og Forsamlingshus. Det samlede budget for projektet er 461.375 kr.

Der stilles krav om egenfinansiering på min. 25 % af det ansøgte beløb.

Begge projekter opfylder dette krav.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget tildeler 250.000 kr. fra puljen til Hatting Parkens Venner, til en ny toiletbygning i Hatting Parken.
2. Plan- og Miljøudvalget tildeler 250.000 kr. fra puljen til Nim Borger- og Forsamlingshus, til forbedrede toiletforhold. 

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Hatting Parkens Venner og Nim Borger- og Forsamlingshus har begge ansøgt Mellembypuljen, om midler til nedenstående projekter:

• 250.000 kr. til et offentligt toilet i Hatting Parken - det samlede budget for projektet er 350.000 kr.
• 250.000 kr. til nye toiletter i stueetage, Nim Borger- og Forsamlingshus - det samlede budget for projektet er 461.375 kr.

Begge ansøgere har redegjort for projekternes realisering i vedhæftede bilag.

Hatting Parkens Venner fik i 2018 tildelt midler fra Mellembypuljen, til realisering af en legepark og et mødested for byens borgere. Legeparken er nu realiseret, og man ønsker at opføre et offentligt toilet til legeparkens brugere.

Nim Borger- og Forsamlingshus ønsker at skabe bedre toiletforhold i forsamlingshuset. I dag findes toiletterne i forsamlingshusets kælderetage, og der søges om midler til at kunne etablere nye toiletter i stueetagen.

Ejendommen ejes af foreningen Nim Borger- og Forsamlingshus. Af vedtægterne fremgår det, at foreningen har til formål at varetage fælles interesser for borgere i Nim og Underrup sogne samt at drive forsamlingshus, hvor egnens beboere kan samles.

Projekternes gennemførsel er betinget af, at

• Relevante myndighedstilladelser indhentes og godkendes
• Ansvaret for den fremtidige drift og vedligehold ligger hos lokalrådet

Der stilles desuden krav om egenfinansiering på min. 25 % af det ansøgte beløb. Begge projekter opfylder kravene.

Økonomi

Hvis ansøgningerne imødekommes, vil der restere 1,350 mio. kr. i Mellembypuljen i 2020 (inkl. overførte midler fra 2019).

Sagen har været behandlet af § 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund.

Udvalget tiltrådte indstillingen fra direktionen med anbefalinger om, at Plan- og Miljøudvalget også godkender indstillingen.

/ASA 

Resume

Den 7. maj 2018 trådte nye adresseregler i kraft. De kræver, at vejnavnet Pilevangen ændres, fordi der indenfor en afstand på 15 km allerede findes en vej ved navn Pilevangen. Denne ligger i Hedensted Kommune.

Forslag til nyt vejnavn er Pilelunden.

Vejnavnet Pilevangen blev, sammen med Lokalplan 303, Boliger i  Mosevangen, vedtaget i Plan- og Miljøudvalget i december 2018.

I den forudgående lokalplanproces, der startede i 2016, indgav bygherre ønske om dette vejnavn, og det blev indskrevet i lokalplanforslaget.

Forud for det var det blevet undersøgt, at der i Horsens Kommune ikke fandtes andre enslydende vejnavne.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget godkender, at nyt vejnavn for området er Pilelunden.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget vedtog sammen med Lokalplan 303, Boliger i Mosevangen, et nyt vejnavn til området i december 2018. Vejen kom til at hedde Pilevangen.

Lokalplanprocessen startede i 2016, hvor det nye vejnavn, som var et ønske fra bygherre, blev skrevet ind i planen. Forud for det var det blevet undersøgt, at der i Horsens Kommune ikke fandtes andre enslydende vejnavne.

Lokalplanen blev endeligt vedtaget i december 2018.

I maj 2018 blev adressereglerne ændret, så der ikke må være veje med samme navn inden for 15 km. Det viser sig, at der 12,77 km.fra Pilevangen i Horsens findes en anden vej ved navn Pilevangen, der ligger i Hedensted Kommune.

Horsens Kommune har søgt Styrelsen for Datastyring og Effektivisering om dispensation, da man blev bekendt med problemet. Dispensationen blev ikke imødekommet, og der skal derfor gokendes et nyt vejnavn.

Bygherren til det kommende boligområde er orienteret om vejnavnsændringen.

/ASA 

Resume

Denne sag handler om godkendelse af køreplaner for den kollektive bustrafik i perioden den 28. juni 2020 til den 26. juni 2021.

Midttrafik har i perioden den 8.-22. januar sendt forslag til køreplaner i høring på deres hjemmeside.

I Horsens Kommune har de kommende bybuslinjer 13 og 14, som forligspartierne besluttede skulle indsættes til Hatting og Egebjerg-Gedved i budgetaftalen 2020-2023, samt rute 104, 110, 112, 114, 220 og 502 været i høring.

Midttrafik modtog i alt 57 høringssvar.

Administrationen i Horsens Kommune og Midttrafik har i samarbejde set på høringssvarene, hvilket har ført til ændringer, der enten fastholdes eller tilpasses.

Efter høringsbehandlingen med bemærkninger fra borgere er der sket yderligere ændringer for bybus 13 og 14 samt rute 502.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget godkender køreplanen for de to nye bybuslinjer 13 og 14.
2. Plan- og Miljøudvalget godkender køreplanændringer for rute 104, 110, 112, 114, 220 og 502.
3. Plan- og Miljøudvalget godkender den tidligere afgang om morgenen på rute 502 fra Brædstrup til Skanderborg, med en merudgift fordelt mellem Horsens Kommune og Skanderborg Kommune på maksimalt 100.000 kr. årligt og, at tiltaget disponeres af de bevilligede 1 mio. kr. til forbedring af den kollektive bustrafik. 

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Forligspartierne har i budgetaftale 2020 besluttet, at linje 13 til Egebjerg-Gedved og linje 14 til Hatting er nye bybuslinjer, der skal indsættes fra sommeren 2020.

Midttrafik foretager hvert år høring af køreplaner for kommende buskørsel i kommuner, hvor borgere kan tilkendegive deres mening om planlagte køreplanændringer.

Høring af køreplaner kan vedrøre bybusser, lokal- og regionale ruter samt Flextrafik.

Kun de linjer og busruter, der har køreplanændringer, kommer i høring. I Horsens Kommune har linje 13 og 14 samt rute 104, 110, 112, 114, 220 og 502 været i høring.

Administrationen i Horsens Kommune og Midttrafik har i samarbejde set på høringssvarene med bemærkninger fra borgere, hvilket har ført til yderligere ændringer og tilpasninger for bybus 13 og 14 samt rute 502. På de resterende ruter fastholdes høringsforslagene fra Midttrafik.

I bilaget "Forslag til køreplanændringer" indgår flere oplysninger om de enkelte linjer og ruter samt høringssvar.

Bybus 13

Høringsforslag fra Midttrafik: Den nye buslinje fra næste køreplanskifte har været i høring.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Afgangen kl. 07.35 flyttes til 07.25, så borgere omkring Vestergade og Hanstedvej tilgodeses med den nye bybus. Derudover er afgangstiderne blevet tilpasset skoler og uddannelsesinstitutioner i det omfang, det har været muligt om morgenen og om eftermiddagen.

Bybus 14

Høringsforslag fra Midttrafik: Den nye buslinje fra næste køreplanskifte har været i høring.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Flexbuskørslen om aftenen flyttes, så den kommer til at passe bedre for medarbejdere, der skal videre mod Horsens Sygehus. Derudover er der enkelte justeringer om morgenen og midt på dagen med køretiden, af hensyn til bindinger videre mod Horsens Sygehus og uddannelser.

Rute 104

Høringsforslag fra Midttrafik: Afgangen kl. 14.25 fra Horsens Trafikterminal flyttes til 14.30 af hensyn til tilpasning til bybus.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der er ikke foretaget nogen yderligere ændringer, og høringsforslag fra Midttrafik fastholdes.

Rute 110

Høringsforslag fra Midttrafik: Afgangen kl. 06.25 fra Horsens flyttes til 06.20 af hensyn til mødetid i Brædstrup før kl. 07.00. Derudover er afgangen kl. 19.11 fra Horsens flyttet til 19.15.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der er ikke foretaget nogen yderligere ændringer, og høringsforslag fra Midttrafik fastholdes.

Rute 112

Høringsforslag fra Midttrafik: Da der indføres bybus mellem Horsens og Egebjerg-Gedved (bybus 13), føres rute 112 tilbage til sit vante ruteforløb via Sattrup. Dermed betjenes Gedved ikke længere, udover den nuværende rute 107 og kommende bybus 13.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der er ikke foretaget nogen yderligere ændringer, og høringsforslag fra Midttrafik fastholdes.

Rute 114

Høringsforslag fra Midttrafik: Afgangen kl. 12.41 kører tirsdag og fredag via Rask Mølle Skole og Aale Skole.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der er ikke foretaget nogen yderligere ændringer, og høringsforslag fra Midttrafik fastholdes.

Rute 220

Høringsforslag fra Midttrafik: Nuværende Flexbusture, der kun kører til Horsens og Hatting, nedlægges, da bybus 14 (med enkelte Flexbusture) indføres mellem Horsens og Hatting. Rute 220 bibeholder sine få afgange og tilføres afgange fra Horsens 15.45 og 16.39.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der er ikke foretaget nogen yderligere ændringer, og høringsforslag fra Midttrafik fastholdes.

Rute 502

Høringsforslag fra Midttrafik: Afgangen fra Brædstrup kl. 06.12 flyttes til 06.10 for at sikre bedre forbindelse med tog til Skanderborg.

Ændringer efter høringssvar fra borgere: Der indsættes en tidligere afgang med Flexbus fra Brædstrup omkring kl. 05.37 om morgenen, med ankomst i Skanderborg ca. kl. 06.15.

Indførslen af en tidligere afgang med Flexbus har en merudgift, der kan variere mellem 30.000 kr. og 100.000 kr. årligt afhængig af benyttelsen.

Merudgiften fordeles mellem Skanderborg Kommune og Horsens Kommune.

Tiltaget disponeres af de bevilligede 1. mio. kr. fra budgetaftalen, til forbedring af den kollektive bustrafik.

Tids- og procesplan for køreplanændringer 2020/2021

• September-december 2019: Midttrafik udarbejder, på baggrund af drøftelser med kommuner og vognmænd, forslag til ændringer, der sendes i høring. Det er køreplanerne for de enkelte ruter, der sendes i høring
• 8.-22. januar 2020: Høring af køreplaner med væsentlige ændringer på Midttrafik.dk. Der informeres om høringen i pressemeddelelse fra Midttrafik på Midttrafiks hjemmeside og ved hængeskilte i busserne (hængeskiltene hænger også før høringen er aktiv)
• 23. januar–primo/medio marts 2020: Midttrafik sagsbehandler alle indkommende høringssvar og disse sendes til kommunerne, så der kan tages endelig beslutning om eventuelle ændringer af høringskøreplaner
• 3. marts 2020: Plan- og Miljøudvalget i Horsens Kommune behandler de ændringer, der er foreslået i høringen
• 27. marts 2020: Midttrafik sender endelige køreplaner og vognløb til vognmændene. Vognmændene skal, jf. deres kontrakt, have endelige køreplaner 3 måneder før kørslens opstart. Køreplansåret 2020/2021 starter den 28. juni 2020. Når vognmændene modtager dette, laver de vagter til chaufførerne for det nye køreplanår. Det er som udgangspunkt ikke muligt at justere i køreplaner efter denne deadline
• 7. maj 2020: Køreplaner til køreplansåret 2020/2021 og sagsbehandling af høring med beslutninger fra kommunerne, offentliggøres på Midttrafiks hjemmeside

Alle ændringer træder i kraft søndag den 28. juni 2020.

/ALYHA

Resume

Forligspartierne besluttede i budgetaftalen for 2019, at der skal udarbejdes en Naturplan 2020.

Naturplan 2020 vil bestå af to strategier, hvoraf den ene er "Udeliv for alle - Friluftsstrategi for Horsens Kommune", mens den anden er "Biodiversitetsstrategi - strategi for en rigere natur i Horsens Kommune".

Grøn Ressource og Omstilling - Horsens Grønne Tænketank (GRO) har på møder i oktober og december 2019 drøftet temaet biodiversitet og herefter udarbejdet en række anbefalinger til Plan- og Miljøudvalget til videre behandling.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget godkender, at administrationen indarbejder GRO's anbefalinger i den kommende biodiversitetsstrategi.  

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

I budgetaftale 2019 har forligspartierne besluttet, at der skal udarbejdes en ambitiøs udviklingsplan, Naturplan 2020, for rekreative områder og naturen generelt.

Naturplan 2020 vil bestå af to strategier, hvoraf den ene er "Biodiversitetsstrategi - strategi for en rigere natur".

Udarbejdelse af biodiversitetsstrategien igangsættes med en række anbefalinger fra GRO og afsluttes med en politisk vedtagelse i Plan- og Miljøudvalget i 2020.

GRO behandlede temaet biodiversitet på to møder i henholdsvis oktober og december 2019.

Ved første møde var Plan- og Miljøudvalget inviteret med til at høre et oplæg, der handlede om, hvordan arealer kan indrettes, så de sjældne og uerstattelige dyre- og plantearter tilgodeses mest muligt.

GRO har herefter udarbejdet en række anbefalinger til den kommende biodiversitetsstrategi, der skal medvirke til, at Horsens Kommune får en rigere natur.

Sammendrag af anbefalinger fra GRO (se fuld tekst i bilag):

Formidling

GRO anbefaler, at biodiversitetsstrategien indeholder retningslinjer for at gøre biodiversitet mere forståeligt for forskellige grupper f.eks. børn, voksne, foreninger, industri og landbrug.

Kommunens egne arealer

GRO anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at biodiversitetsstrategien indeholder retningslinjer, om det kommunen selv kan gøre, for at øge biodiversiteten på arealer ejet af kommunen.

Sammenhængende urørt natur

GRO anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at biodiversitetsstrategien indeholder retningslinjer om, hvordan der i Horsens Kommune kan opnås mere sammenhængende "urørt" eller vild natur, gerne med udgangspunkt i eksisterende natur.

Samtænkning og synergi

GRO anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at biodiversitetsstrategien indeholder retningslinjer, der understøtter, at synergier omkring biodiversitet kan foregå både på private arealer og kommunale jorde.

Synergier kan opnås ved at lade et areal opfylde flere formål på samme tid ved at tilgodese biodiversiteten på et areal, der f.eks. også anvendes til håndtering af regnvand og rekreative aktiviteter.

Samarbejder

GRO anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at biodiversitetsstrategien indeholder retningslinjer om samarbejder.

Retningslinjerne kan omfatte, hvordan kommunen kan øge biodiversiteten gennem dialog og frivillighed samt erfaringsudveksling og samarbejde med andre kommuner.

Vision og målsætninger

GRO anbefaler Plan- og Miljøudvalget, at biodiversitetsstrategien indeholder en overordnet vision, der sætter retningen på den lange bane, og at strategien samtidig indeholder målsætninger, der kan realiseres på den korte bane.

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at GRO’s anbefalinger er sammensat af 6 temaer, der kan været med til at bevare og øge biodiversiteten i Horsens Kommune.

GRO beskriver i sine anbefalinger flere konkrete tiltag, som administrationen vil indarbejde i de handleplaner, der vil blive lavet på baggrund af biodiversitetsstrategien.

Den færdige strategi forventes fremlagt til politisk behandling på Plan- og Miljøudvalgsmøde i september 2020.

/FHL

Resume

Administrationen har modtaget en ansøgning om nedrivning af bygning 2 og 4 på ejendommen Agervej 16, 8700 Horsens, matr. 11a, Stensballe By, Vær.

Med ansøgningen er vedlagt et tilstandsnotat.

Bygning 2 er en tidligere svinestald, der er opført i ca. 1920 med pudsede vægge og ståltag. Bygningen er ikke bevaringsværdig, men omfattet af den bevarende Lokalplan 130 for landsbyen Gl. Stensballe.

Bygning 4 er et tidligere stuehus, der er opført i ca. 1700. Bygningen er opført som bindingsværk og fremstår nu med asbesttag. Bygningen er også omfattet af den bevarende Lokalplan 130.

Bygningen er væsentligt ombygget og har senest været anvendt til lager/garage. Bygningen er ikke bevaringsværdig i lokalplanen.

I 2020 er bygning 4 vurderet med en SAVE-værdi på 6. (SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Enviroment" = Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).

Bevaringsværdien i forhold til SAVE angives på en skala fra 1-9. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget drøfter, om der kan meddeles nedrivningstilladelse til bygning 4 på Agervej 16, 8700 Horsens.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog, at der meddeles nedrivningstilladelse.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygning 2 og 4 på ejendommen Agervej 16, 8700 Horsens, matr. 11a, Stensballe By, Vær.

Ansøger har undersøgt mulighederne for at renovere bygningerne, men bygning 2 kan ikke anvendes til kommende formål som bolig, og bygning 4 er nedbrudt i et sådant omfang, at bygningen skulle udsættes for en gennemgribende og omkostningsfuld renovering. Det vil medføre en udgift, der skønnes langt at overstige den værdi, bygningen vil have i renoveret stand.

Der er derfor søgt om tilladelse til nedrivning af bygning 2 og bygning 4.

Administrationen forventer at meddele nedrivningstilladelse til bygning 2.

Til ansøgningen er vedlagt et tilstandsnotat med fotos af bygning 4. Af tilstandsnotatet fremgår det blandt andet, at bygning 4 ikke er tilfredsstillende vedligeholdt og er i kraftig forfald. Bygningen er opført i ca. 1700, og ejendommen er beliggende inden for den bevarende Lokalplan 130 for landsbyen Gl. Stensballe.

I 2020 er bygningen vurderet med en SAVE-værdi på 6.

Administrationen har, på baggrund af oprettelse af byggesagen, modtaget bemærkninger fra Horsens Museum i august 2019.

Horsens Museum har efterfølgende modtaget tilstandsnotatet. På den baggrund skriver Museet følgende i februar 2020:

”I rapportens afsnit Udbedring står

Hvis denne bygning skal udbedres, kræver det total udskiftning af bindingsværk og bjælkelag (tag konstruktionen omtales ikke i denne rapport). Herved skal alle tavlerne pilles ud og mures i igen.

Sokkelen burde rettes op og evt. hæves.

Terrænet og bevoksning burde graves lidt af/fjernes.

På baggrund af rapporten er det vanskeligt at opretholde ønsket om en bevaring af bygningen. Museet finder det imidlertid beklageligt, at bygningen ikke står til at redde, og fjernelsen af den vil uden tvivl have stor indflydelse på Agervejs, og dermed den historiske landsbys fremtræden.

Museet har tidligere foreslået bygningen bevaret med bibeholdelse af funktioner, der ikke kræver en fuldstændig udbedring af bygningens nedbrudte dele. Museet vil fortsat opfordre til, at denne løsningsmodel er forsøgt tænkt ind i det samlede projekt.

Gives der nedrivningstilladelse, vil Museet gerne have mulighed for at registrere bygningen, inden arbejdet påbegyndes. Desuden skal bygherre fortsat være opmærksom på, at der ved jordarbejder på ejendommen kan påtræffes væsentlige arkæologiske fortidsminder - også under bygning 4. Museet vil derfor gerne orienteres inden et evt. nedrivningsarbejde påbegyndes.”

Hvad taler for bevaring

Det taler imod en nedrivning, at bygning 4 ifølge Museets vurdering er medvirkende til at sikre en kulturhistorisk helhed. Ejendommen udgør en af de sidste af byens gårde, og det er Museets opfattelse, at gården udgør, hvad lokalplanen beskriver som ”karakteristisk bebyggelse med omgivelser samt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld bebyggelse”, og som ifølge Lokalplan 130 § 1 skal bevares.

Hvad taler for nedrivning

Det taler for en nedrivning, at bygningen, jf. tilstandsnotatet, er nedbrudt i et sådant omfang, at der ville skulle gennemføres en meget gennemgribende og omkostningsfuld renovering. Det vil medføre en udgift, der skønnes langt at overstige den værdi, bygningen vil have i renoveret stand.

Såfremt man ønsker at hindre en nedrivning, skal der nedlægges forbud efter Planlovens § 14, med efterfølgende krav om udarbejdelse af lokalplan indenfor 1 år.

/CSP

Resume

Administrationen har modtaget en forespørgsel om nedrivning af stuehuset (byg. 1) og en staldbygning (byg. 4) på ejendommen Ellingvej 38, 8751 Gedved.

Ifølge BBR er stuehuset opført i 1860 og staldbygningen i 1900.

I 2020 er stuehuset vurderet til at være middel bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 5, og staldbygningen er vurderet til at være middel bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 6.

(SAVE er en sammenskrivning af ”Survey of Architectural Values in the Enviroment” = Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet)

Bevaringsværdien i forhold til SAVE angives på en skala fra 1-9. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Ejendommen er beliggende i Elling landsby, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Kommuneplan 2017.

I udpegningen står der blandt andet, at kulturmiljøet er særligt velbevaret og meget sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, hegn, diger, veje, fægang og omgivelser.

I dag findes der fire intakte firelængede gårde samt to trelængede med et veldefineret gårdrum. Gårdene er placeret langs Ellingvej, og bygningsmassen fremstår i meget forskellig stand.

Ellingvej 38 har været en firelænget gård, men Gedved Kommunalbestyrelse besluttede den 11. oktober 2005, at der kunne meddeles tilladelse til nedrivning af driftsbygningen placeret mod Ellingvej.

Ansøger ønsker at opføre et nyt stuehus placeret ca. 10 meter syd for det eksisterende.

For at sikre kulturmiljøet i Elling, agter administrationen at nedlægge et § 14-forbud efter Planloven mod nedrivning.

Ved nedlæggelse af et § 14-forbud mod nedrivning af bebyggelsen i kulturmiljøet – Elling Landsby, vil der efterfølgende blive sat gang i en planproces, med det formål at lave en bevarende lokalplan for hele landsbyen.

§ 14-forbud gælder 1 år og indenfor denne periode skal planprocessen startes op.

Planprocessen vil blive indledt med en dialog med borgerne i landsbyen.

En bevarende lokalplan vil både skulle fastlægge bevarende bestemmelser, og samtidig kan der angives mulighed for transformation og udvikling, under hensyntagen til landsbyens sårbarheder.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget vedtager, at der nedlægges § 14-forbud mod nedrivning af bygninger på Ellingvej 38 og, at der udarbejdes bevarende lokalplan for Elling landsby.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en forespørgsel om nedrivning af stuehuset (byg. 1) og en staldbygning (byg. 4) på ejendommen Ellingvej 38, 8751 Gedved, matr. 9a, Elling By, Østbirk.

Gården har været en firelænget gård, men der er tidligere meddelt tilladelse til at nedrive driftsbygningen placeret mod Ellingvej. Ansøger ønsker i stedet at opføre et nyt stuehus, der er placeret ca. 10 meter syd for det eksisterende.

Ifølge BBR er stuehuset opført i 1860 og staldbygningen i 1900.

I 2020 er stuehuset vurderet til at være middel bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 5, og staldbygningen er vurderet til at være middel bevaringsværdigt med en SAVE-værdi på 6.

Ejendommen er beliggende i Elling landsby, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Kommuneplan 2017.

I udpegningen står der blandt andet, at kulturmiljøet er særligt velbevaret og meget sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, hegn, diger, veje, fægang og omgivelser.

I dag findes der fire intakte firelængede gårde samt to trelængede med et veldefineret gårdrum. Gårdene er placeret langs Ellingvej.

Bygningsmassen i Elling fremstår i meget forskellig stand. Der findes flere velbevarede bygninger, som f.eks. hovedhuset på Ellingvej 24, Ellingvej 29 og Skovlyvej 9.

Administrationen har, på baggrund af oprettelse af byggesagen, modtaget bemærkninger fra Horsens Museum.

Horsens Museum anfører blandt andet, at:

"Elling regnes som en af kommunens bedst bevarede ikke udskiftede landsbyer og er udpeget, som værdifuldt kulturmiljø Kommuneplan 2017."

Museet uddyber desuden, at

"Nedrivninger er definitive, med indvirkning på det lokale kulturmiljø. I landsbyen Elling har der indenfor de seneste 10 år været flere nedrivninger, hvorved bygningsmassen i to af de store gårde er blevet reduceret. Museet vil gøre opmærksom på, at bygninger i kulturmiljøet ikke kan ses som et enkeltelement, men derimod som en del af en helhed.

Netop det velbevarede kulturmiljø i Elling var en væsentlig grund til, at Horsens Museum og Kulturmiljøet for Vejle Amt i 2005 begge henstillede til, at der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for Elling foranlediget af en nedrivningssag på samme adresse.

Der er ikke udarbejdet en bevarende lokalplan for Elling. Museet vil henstille til, at Horsens Kommune er opmærksom på, at nedrivningen vil betyde, at endnu et element i landsbyen Elling vil forsvinde og dermed svække kulturmiljøet."

Administrationen har modtaget en forespørgsel om mulighederne for nedrivning af den firelængede gård på ejendommen Ellingvej 23.

For at sikre kulturmiljøet i Elling, agter administrationen at nedlægge et § 14-forbud efter Planloven mod nedrivning, med efterfølgende krav om udarbejdelse af lokalplan indenfor et år.

Ved nedlæggelse af et § 14-forbud mod nedrivning af bebyggelsen i kulturmiljøet – Elling Landsby, vil der efterfølgende blive sat gang i en planproces, med det formål at lave en bevarende lokalplan for hele landsbyen.

Planprocessen vil blive indledt med en dialog med borgerne i landsbyen.

Landsbyer, hvor gårdene ikke er udflyttet, er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning f.eks. ved huludfyldning og bebyggelse, der overskrider toftegrænserne samt ændringer i arkitektur, vejforløb og kirkeomgivelser.

Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur samt de karakteristiske butiks- og servicefunktioners fortælleværdi.

En bevarende lokalplan vil altså både skulle fastlægge bevarende bestemmelser, og samtidig kan der angives mulighed for transformation og udvikling under hensyntagen til landsbyens sårbarheder.

  

/CSP

Resume

Administrationen har modtaget en forespørgsel om tilladelse, til nedrivning af samtlige bygninger på ejendommen Bygaden 87, 8700 Horsens, matr. 21c, Stensballe By, Vær.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 130, en bevarende lokalplan i Gl. Stensballe og er tidligere udpeget, som højt bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 3.

(SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Enviroment" = Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).

Bevaringsværdien i forhold til SAVE angives på en skala fra 1-9. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Bygningsmassen fremstår hårdt medtaget efter brand og der er derfor forespurgt om tilladelse, til nedrivning af samtlige bygninger på ejendommen samt efterfølgende nybyggeri.

Til ansøgningen er vedlagt en begrundet ansøgning om nedrivning, med fotos af skadernes omfang. Ansøger har desuden fremsendt forslag til et fremtidigt byggeri på ejendommen.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget drøfter og beslutter, om der skal meddeles tilladelse til nedrivning af Bygaden 87, Stensballe.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget vedtog, at der meddeles nedrivningstilladelse.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger på ejendommen Bygaden 87, 8700 Horsens, matr. 21c, Stensballe By, Vær.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 130, en bevarende lokalplan i Gl. Stensballe og er tidligere udpeget, som højt bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 3.

Bygningsmassen fremstår i dag hårdt medtaget efter brand, med en totalskade på alle vitale dele. Skadens omfang er opgjort til 75 %.

Til ansøgningen er vedlagt en begrundet ansøgning om nedrivning, med fotos af skadernes omfang. Ansøger har desuden fremsendt forslag til et fremtidigt byggeri på ejendommen.

Ansøger har undersøgt mulighederne for en genopførelse/renovering af bygningerne, men ejendommen er nedbrudt/skadet i et sådant omfang, at skaderne ikke kan udbedres, uden en meget gennemgribende og omkostningsfuld renovering af ejendommen.

Dette vil medføre en udgift, der skønnes langt at overstige den værdi, bygningen vil have i renoveret stand. En renovering er estimeret til en pris på mellem 8 og 10 mio. kr.

Ansøger ønsker at opføre et nyt hus med en ændret placering, der understøtter vejforløbet.

Ansøgningen har på den baggrund været i høring hos Bedre Bymiljø i Horsens og Horsens Museum. De har begge fremsendt høringssvar.

I forhold til nedrivningen har Horsens Museum blandt andet anført, at:

"Ifølge ansøger er bygningen af forsikringsselskabet vurderet som totalskadet og står ikke til at redde. På denne baggrund har Museet med beklagelse taget dette til efterretning. Museet vil dog opfordre til, at det undersøges nøje, hvorvidt bygningsdele kan inddrages i det kommende byggeri." 

I forhold til nedrivningen har Bedre Bymiljø blandt andet anført, at:

"Husejer gør i ansøgningen opmærksom på, at en renovering eller nybyggeri i oprindelig stil ikke vil være økonomisk bæredygtig for husejeren. Dette har foreningen verificeret ved den nævnte rådgiver. Det understreger vigtigheden af, at de forsikringsmæssige forhold for bevaringsværdige og fredede bygninger er i orden.

Ejendommen er omfattet af en bevarende lokalplan for Gl.  Stensballe. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om genopførelsen i forbindelse med ildsvåde. Der kan derfor ikke stilles særlige krav til en renovering eller genopførelsen af den skadede ejendom. Det peger på, at det er vigtigt fremadrettet, at der i udarbejdelsen af nye bevarende lokalplaner tages højde for sådanne hændelser.

Bedre Bymiljø vil, på trods af ovennævnte, opfordre til, at bygningen renoveres eller genopbygges. Vi anerkender dog problematikken, hvis der ikke kan skaffes eksterne eller kommunale midler."

/CSP

Resume

Martin Ravn (Venstre) har ønsket at drøfte et forslag, til at etablere et grundvandssamarbejde for kommunens almene vandværker.

Sagen afgøres af Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Martin Ravn (Venstre) indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget drøfter sagen. 

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget drøftede sagen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Martin Ravn (Venstre) har via mail anmodet om, at følgende behandles af Plan- og Miljøudvalget:

"Som jeg har forstået det, så kan vi politisk beslutte, at der skal etableres et grundvandssamarbejde? Jeg mener også, at det er af overordentlig stor betydning, at det bliver etableret hurtigst muligt, så finansieringen til grundvandsbeskyttelse kommer på plads. Det kommer til at gå stærkt med nye fund af pesticider i de kommende år.

Jeg vil gerne have belyst mulighederne for at etablere et grundvandssamarbejde, herunder de politiske. Ud fra den analyse, skal der hurtigst muligt iværksættes en handlingsplan. Det er af afgørende betydning, at vi kan skabe et økonomisk grundlag, der kan sikre grundvandet i hele kommunen. Også i de områder, hvor vandværkerne er mindre og uden den nødvendige økonomiske slagkraft."

En beskrivelse af mulighederne for etablering af et grundvandssamarbejde er vedlagt som bilag.

/FHL 

Resume

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i fire tilfælde, hvor der er blevet klaget over kommunens afgørelse.

I ét tilfælde blev kommunens afslag ophævet, mens de øvrige tre kommunale afgørelser blev stadfæstet.

Sagen afsluttes i Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Ifølge kommunens delegationsplan skal administrationen orientere udvalget, når en klageinstans har truffet afgørelse i en klagesag, hvor der er klaget over en afgørelse fra Horsens Kommune.

Sag 1 - ophævet

I denne sag havde Horsens Kommune meddelt afslag efter vandløbsloven, til en ansøgning om at rørlægge en 37 meter lang grøft. Grøften ligger i skel mellem klagers ejendom og Horsens Kommunes jord.

På ansøgers grund var der problemer med ophobning af vand, og derfor blev det foreslået, at dette kunne løses ved at lægge et dræn i haven og rørlægge grøften med en faskine ovenpå. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at en rørlægning vil medføre en øget mængde drænvand til ledningsnettet, ligesom ledningsnettet har begrænset kapacitet og ikke vil kunne rumme mere vand.

Horsens Kommune vurderede efter en besigtigelse, at en oprensning af en rendestensrist var tilstrækkelig, til at genoprette afvandingen og meddelte derfor afslag til det ansøgte.

Kommunens afgørelse blev påklaget af ejendommens ejer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at kommunen ikke havde sikret, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, så kommunen kunne tage hensyn til alle afvandingsinteresser.

Nævnet bemærkede endvidere, at sagen bør behandles som en reguleringssag, hvor der skal redegøres for, hvor stor afvandingen er fra det ansøgte projekt, og hvilke konsekvenser det har for vandløbet, hvis det gennemføres.

Kommunen er i øjeblikket i dialog med ansøgeren.

  

Sag 2 - afvisning af klage

I denne sag havde Horsens Kommune i 2019 meddelt et påbud til ejeren af en landejendom, om tilslutning af spildevand fra ejendommen til den fælles hovedkloakledning. Ejeren klagede derfor over kommunens påbud.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, idet det ikke er muligt at klage over kommunens påbud om kloaktilslutning.

Forholdet er et mellemværende mellem forsyningen og borgeren, der forventes afklaret mellem parterne uden kommunens indblanding. Såfremt borgeren ikke tilslutter ejendommen til det fælles kloaknet, inden udløb af fristen i påbuddet, vil sagen blive overgivet til politiet.

Sag 3 - stadfæstet

Denne sag vedrører udtagelse af et område, der er en del af fredningen af Bjergene ved Stensballe.

Området "Bjergene" er på ca. 300 ha og blev i forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i 2016 fredet. Samtidig blev der tilkendt erstatninger til de berørte lodsejere.

Tre lodsejere klagede til Taksationskommisionen over den tilkendte erstatning.

Taksationskommissionen forhøjede ved en kendelse i 2017 den tilkendte erstatning.

Miljøstyrelsen fandt, at forhøjelsen var principiel og anmodede derfor Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen og samtidig se på afgrænsningen af fredningen. Nævnet besluttede herefter at genoptage sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse om fredningen, så arealerne, der er omfattet af byudviklingsområdet i Horsens Kommunes Kommuneplan 2009 på matr. nr. 4a Stensballe By, Vær (lb.nr. 15), en del af matr.nr. 3h Stensballe By, Vær (lb.nr. 12) og en del af matr.nr. 4c Stensballe By, Vær (lb.nr. 13), udtages af fredningen.

Det betyder, at den samlede erstatning for arealerne bliver mindre.

Samtidig stadfæster nævnet afgørelsen, for så vidt angår området omfattet af matr. nr. 13c Haldrup By, Vær (lb. nr. 3).

Den største del af erstatningen til lodsejerne er betalt i 2019. Kommunen mangler at betale et mindre restbeløb på kr. 30.000 ekskl. moms. Udgiften afholdes af anlægsbevilling under Natur og Miljø. Bevillingen blev givet i 2017, til betaling af erstatningssagen samt til etablering af stier m.v. ved Bjergene ved Stensballe.

Sag 4 - stadfæstet

I denne sag havde en lodsejer etableret grøfter omkring en beskyttet mose, der ligger i forbindelse med Traneholm Mose nær Døde Å, der er en del af Gudenåsystemet.

Kommunen meddelte den 15. februar 2018 afslag på efterfølgende dispensation, til at opretholde den allerede udførte dræning samt påbud om, at dræningen af mosen skal ophøre. Kommunens afgørelse blev påklaget af lodsejerens rådgiver, som anførte, at der ikke er tale om en beskyttet mose og, at kommunen derfor ikke havde hjemmel til at påbyde, at dræningen skal ophøre.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 10. januar 2020 stadfæstet Horsens Kommunes vurdering af, at mosen er beskyttet og oplyser, at kommunen skal fastsætte en ny frist for at efterkomme påbuddet.

Lodsejer har endnu ikke fået en ny frist for efterkommelse af påbuddet.

/FHL 

Resume

Orientering fra formanden.

Sagen afsluttes i Plan- og Miljøudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Plan- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.