Udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund - Referat, 16. september 2020

Resume

Hvert år frem til 2030 skal Andelsboligforeningen Odinsgaard via Horsens Kommune fremsende en status for gennemførelsen af udviklingsplanen for Sundparken til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. Den første årlige statusrapport skal sendes til styrelsen senest den 1. oktober 2020.

Den årlige statusrapport skal godkendes af både boligorganisationen og kommunen, inden den fremsendes til styrelsen.

Andelsboligforeningen Odinsgaard har på et bestyrelsesmøde den 2. september godkendt statusrapporten for 2020.

Sagen afsluttes i § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tog orienteringen til efterretning.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Horsens Kommune og Andelsboligforeningen Odinsgaard udarbejdede i foråret 2019 en udviklingsplan for Sundparken, da Sundparken havde været på ghettolisten de seneste fem år og derfor kategoriseres som en hård ghetto. Udviklingsplanen blev i efteråret 2019 godkendt af Transport- og Boligministeriet.

Udgangspunktet for udviklingsplanen er, at andelen af almene familieboliger i Sundparken skal nedbringes til maksimalt 40 % inden 2030. Horsens Kommune og Andelsboligforeningen Odinsgaard har dog fået dispensation til at nedbringe andelen af almene familieboliger til op til 60 % i Sundparken inden 2030.

Den godkendte udviklingsplan baserer sig primært på en nedbringelse af andelen af almene familieboliger i Sundparken ved hjælp af salg og omdannelse af udvalgte boligblokke.

Efter ønske fra Andelsboligforeningen Odinsgaard skal udviklingsplanen dog revideres, så den primært omhandler nedrivning, nedrenovering og nybyg fremfor salg af boligblokke. Ønsket om en revideret udviklingsplan er kommet på baggrund af ønsker fra beboerne samt fordi det vurderes, at denne ændring vil kunne give den bedste udvikling af området.

Den reviderede udviklingsplan for Sundparken er i februar 2020 tiltrådt af § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund og blev godkendt af Odinsgaards repræsentantskab i marts 2020. Grundet situationen omkring COVID-19 er den videre behandling af udviklingsplanen dog blevet udskudt. Det forventes, at den reviderede udviklingsplan for Sundparken bliver behandlet i Byrådet ultimo 2020, hvorefter den sendes til godkendelse i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.

Årlig statusrapport for udviklingsplanens gennemførelse

Hvert år frem til 2030 skal boligorganisationen via kommunen fremsende en status for gennemførelsen af udviklingsplanen til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. Den første årlige statusrapport skal være styrelsen i hænde senest den 1. oktober 2020.

  

Hvis gennemgangen af den årlige statusrapport viser, at realiseringen af nedbringelse af andelen af almene boliger i et boligområde ikke følger milepæle og tidsplan i den godkendte udviklingsplan, vil styrelsen umiddelbart herefter gå i dialog med kommunen og boligorganisationen.

Opstår der behov for at ændre en udviklingsplan, skal boligorganisationen desuden via kommunen snarest ansøge styrelsen om en godkendelse af disse ændringer. Denne ansøgning skal indeholde en saglig begrundelse for behovet for en ændring og skal redegøre for de ændringer, der vurderes nødvendige.

Horsens Kommune og Andelsboligforeningen Odinsgaard er i løbende dialog med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om planerne vedrørende en revideret udviklingsplan for Sundparken. Det er i den forbindelse aftalt, at ændringer i udviklingsplanen skal indberettes i forbindelse med den årlige statusrapport, og at en ansøgning om ændring af udviklingsplanen indsendes til styrelsen snarest derefter.

Andelsboligforeningen Odinsgaard har på et bestyrelsesmøde den 2. september orienteret om den vedlagte statusrapport.

/ TN

Resume

En fælles udlejningsaftale er et værktøj til at sikre, at udlejningsredskaberne boligsocial anvisning og fleksibel udlejning anvendes strategisk på tværs af kommunens almene boligområder for at understøtte, at kommunens almene boligområder har en balanceret beboersammensætning.

Udlejningsaftalen skal indgås i et samarbejde mellem Horsens Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen.

Sagen afgøres af § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund godkender, at administrationen igangsætter en proces for udarbejdelse af en fælles udlejningsaftale i samarbejde med kommunens almene boligorganisationer.

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund vedtog indstillingen.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Som følge af parallelsamfundslovgivningen er det blevet endnu vigtigere end tidligere at styrke det forebyggende arbejde, som sikrer en fremtidig balanceret beboersammensætning i de almene boligområder.

Et element i det forebyggende arbejde er en fælles udlejningsaftale, som er et redskab til at sikre, at kommunens almene boligområder har en bæredygtig beboersammensætning. En fælles udlejningsaftale indgås imellem kommunen og kommunens almene boligorganisationer og tager højde for boligområdernes nuværende beboersammensætning.

Et styrket fokus på at forebygge, at der udvikles nye udsatte boligområder i kommunen er i tråd med forslaget til en strategi for udsatte boligområder og parallelsamfund, som § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund i juni 2020 besluttede at sende i høring i kommunens fagudvalg samt i de almene boligorganisationer.

Indhold i fælles udlejningsaftaler

En fælles udlejningsaftale tager udgangspunkt i udlejningsredskaberne boligsocial anvisning (almenboligloven § 59) og fleksibel udlejning (almenboligloven § 60). Ved at anvende disse udlejningsredskaber strategisk på tværs af kommunens almene boligområder kan det sikres, at der sker en bæredygtig udvikling af alle områderne i kommunen.

Fundamentet for den fælles udlejningsaftale er en analyse af beboersammensætningen i alle kommunens almene boligafdelinger. På baggrund af analysen laves en risikovurdering af de enkelte afdelinger, hvorefter der tages stilling til, hvilke udlejningsredskaber der skal tages i brug i de forskellige afdelinger. Et element i den fælles udlejningsaftale kan også være, at alle boligforeninger tager del i de genhusningsopgaver, der eksempelvis vil opstå i forbindelse med udviklingsplanen for Sundparken. Det vil både skabe et større boliggrundlag til at løse genhusningsopgaven samt gøre det lettere at tilbyde en passende bolig, der passer til den enkelte families behov.

Processen fremadrettet

Interesse- og brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger - kan bidrage med det indledende samarbejde om indgåelse af en fælles udlejningsaftale i kommunen.

Såfremt § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund godkender, at administrationen igangsætter en proces vedrørende fælles udlejningsaftale, vil administrationen efterfølgende gå i dialog herom med kommunens almene boligorganisationer samt BL.

/ TN

Resume

Siden etableringen af den fremskudte beskæftigelsesindsats i Sundparken i 2018 har ledigheden i området været faldende. Den positive udvikling betød, at indsatsen blev udvidet til at omfatte Sønderbro pr. 1 januar 2020. Den fremskudte beskæftigelsesindsats i Sønderbro var netop startet op, da indsatsen blev sat på pause af COVID-19.

En måling fra den 4. september 2020 viser, at ledighedsudviklingen i Sundparken og Sønderbro ikke har været særligt påvirket af COVID-19. I både Sundparken og i Sønderbro er ledighedsniveauet lavere end i januar.

Sagen afsluttes i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. §17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tog orienteringen til efterretning.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Sagen gør rede for den seneste ledighedsudvikling i Sundparken og i Sønderbro samt den fremskudte beskæftigelsesindsats i Sundparken og Sønderbro.

Ledighedsudviklingen i Sundparken

Siden den fremskudte beskæftigelsesindsats blev etableret i 2018 er antallet af ledige i Sundparken faldet med 90 borgere. Faldet i ledigheden antages at have flere forskellige årsager. Dels er det gået godt på arbejdsmarkedet, hvis man ser bort fra COVID-19. Dels har Jobcentrets fremskudte beskæftigelsesindsats hjulpet flere borgere i beskæftigelse. Derudover har udlejningskriterier betydet, at tilflyttere har været i beskæftigelse.

I januar 2020 var der 185 ledige i Sundparken (eksklusiv ungdomsboliger på Hybenvej 131 og 133). Under den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 steg ledigheden, men ved sidste måling den 4. september 2020 var der 172 ledige i Sundparken, hvilket er lavere end målingen i januar. Ledighedsudviklingen er vist mere detaljeret i vedlagte bilag.

Ledighedsudviklingen i Sønderbro

Den fremskudte beskæftigelsesindsats blev udvidet til at omfatte Sønderbro pr. 1. januar 2020. Indsatsen kom godt i gang inden den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med COVID-19. Den 1. januar var der 232 ledige borgere i Sønderbro. I en måling af ledigheden i Sønderbro den 4. september 2020 var der 221 ledige borgere. Et fald på 11 ledige siden januar. Ledighedsudviklingen er vist mere detaljeret i vedlagte bilag.

Indsatsstrategien - den fremskudte beskæftigelsesindsats

I begge områder er der etableret en fremskudt beskæftigelsesindsats, der skal bringe flere borgere i uddannelse eller i arbejde. Beskæftigelsesindsatsen er placeret fysisk i Sundparken og i Sønderbro, så indsatsen er tydelig og synlig i dagligdagen. Indsatsen er tværfaglig, og alle sager vurderes af et tværfagligt team, som koordinerer kontakten til alle indsatser i kommunen.

Den fremskudte beskæftigelsesindsats i Sundparken kører parallelt og i samarbejde med en lang række andre aktører og indsatser. Det betyder, at der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats for borgerne i Sundparken. I bilag 1 er der vedlagt eksempler på aktiviteter, der er gennemført eller som er i gang i Sundparken.

I Sønderbro vil et fokus i indsatsen være at få etableret et lige så stærkt samarbejde mellem aktører og indsatser som i Sundparken.

Den fremskudte beskæftigelsesindsats er efter genåbningen af beskæftigelsesindsatsen ved at være godt i gang i både Sundparken og Sønderbro. Som beskrevet ovenfor har COVID-19 ikke ført til stigende ledighed i Sundparken og i Sønderbro. Det betyder, at der ikke iværksættes særlige initiativer som følge af COVID-19. Derudover har erfaringerne fra Sundparken vist, at den fremskudte beskæftigelsesindsats har en positiv effekt på antallet af offentligt forsørgede.

Indsatsstrategien i form af den fremskudte beskæftigelsesindsats fastholdes derfor både i Sundparken og i Sønderbro.

/TN

Resume

Folketinget vedtog den 14. marts en lovændring til folkeskoleloven. Lovændringen betød, at der for bestemte skoler indførtes obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen og 1.-9. klasse. De obligatoriske sprogprøver er gældende for skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 % af eleverne bor i et boligområde, der mindst én gang inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

De obligatoriske sprogprøver blev i skoleåret 2019/2020 afholdt på Langmarkskolen og Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej.

Skolerne oplever sprogprøvernes indhold som praksisnært og udtrykker begge, at det understøtter en systematisk afdækning af elevernes sproglige færdigheder. Langt størstedelen af eleverne blev vurderet sprogparate ved sprogprøverne.

Sagen afsluttes i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

1. § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tog orienteringen til efterretning.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 14. marts en lovændring til folkeskoleloven. Lovændringen betød, at der indførtes obligatoriske sprogprøver for henholdsvis 0. klasse og 1.-9. klasse for skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 % af eleverne bor i et boligområde, der mindst én gang inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder. I Horsens Kommune er boligområderne Sundparken og Sønderbro karakteriseret som udsatte boligområder.

Langmarkskolen og Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej har gennemført de obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen og 1.- 9. klasse i skoleåret 2019/2020. Langmarkskolen var derudover med i afprøvningen af sprogprøverne i børnehaveklassen i prøveåret 2018/2019.

Sprogprøverne for eleverne i børnehaveklassen gennemføres ikke som prøver i klassisk forstand, men har karakter af sproglege, hvor hele klassens elever deltager i alle sprogprøveforsøg. Børn, der er vurderet sprogparate ved sprogprøven i et tidligere sprogprøveforsøg, indgår således i efterfølgende sprogprøveforsøg. Det er dog kun de elever, der tidligere er vurderet ikke-sprogparate, der vurderes. Sprogprøverne for eleverne i 1.-9. klasse er for de elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og er en test af de dansksproglige færdigheder i mere klassisk forstand.

 

Skolernes erfaring med sprogprøverne

Både Langmarkskolen og Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej har været positive omkring det undervisningsmateriale, der er udarbejdet i forbindelse med sprogprøverne. Tilbagemeldingen fra skolerne har været, at materialet for børnehaveklasserne er gennemarbejdet og giver mening i børnehaveklassernes praksis. Det er skolernes erfaring, at det ikke kun er de børn, der har sproglige udfordringer, der løftes af arbejdet med sprogprøverne og af den målrettede sprogstimulering der følger med, men at det er til gavn for alle elever. 

Begge skoler oplever, at materialet fra 1.-9. klasse tilbyder et redskab, som skolerne har manglet til at vurdere danskkundskaberne hos elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Materialet har givet skolerne en øget mulighed for at skabe systematik omkring afdækning af elevernes sprog samt et styrket datanedslag, som kan danne baggrund for at understøtte elevernes sprog ud fra elevens ressourcer og fokusområder i den supplerende dansk som andetsprog-undervisning samt i den almindelige undervisning. 

Begge skoler beskriver at sprogprøverne giver et godt afsæt til en styrket dialog med forældre til børn med sproglige udfordringer, idet prøverne har været med til at orientere forældre om deres barns behov for sprogstøtte systematisk. Ifølge skolerne udgør prøverne gode materialer til at understøtte lærernes rådgivning til forældre om, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling derhjemme.  

Resultater fra prøverne

Resultaterne af de obligatoriske sprogprøver for skoleåret 2019/20 fremgår af tabel 1 og tabel 2. For de tilfælde, hvor resultatet angiver en population på mellem en og fem elever, er resultatet ikke angivet.

Hver elev har fire sprogprøveforsøg til at bestå den obligatoriske sprogprøve i løbet af skoleåret. Resultaterne af tabel 1 og tabel 2 er angivet som det samlede resultat for alle fire sprogprøveforsøg.

Tabel 1 - Lindvigsvej

0. klasse		1. – 9. klasse
Sprogparat	Ikke Sprogparat	Sprogparat	Ikke Sprogparat
Elever i alt	22	-	5	0

Tabel 2 - Langmarkskolen

0. klasse		1. – 9. klasse
Sprogparat	Ikke Sprogparat	Sprogparat	Ikke Sprogparat
Elever i alt	37	-	14	0

For de elever i 0. klasse, der ikke har bestået det tredje sprogprøveforsøg, skal der tilbydes frivillig sommerskole inden det fjerde sprogprøveforsøg, som også er frivilligt. Der blev dog ikke afholdt sommerskole i forbindelse med sprogprøverne i Horsens Kommune for skoleåret 2019/20.

/TN

Resume

Et politisk flertal i Folketinget vedtog den 13. december 2018 forslag til lov om ændring af dagstilbudsloven, der blandt andet bestod af en lov om bedre fordeling i daginstitutioner. Loven indebar at der fra 2020 maksimalt må nyoptages 30 % børn fra udsatte boligområder i en daginstitution eller i en enhed i daginstitutionen på et kalenderår.

Administrationen har fulgt udviklingen i nyoptag i kommunens dagtilbud og kan konstatere, at flere børn fra udsatte adresser er indmeldt eller på venteliste til en plads i Daginstitution Søndermark end forventet ved årsskiftet 2020.

Der er derfor iværksat en række initiativer, der skal sikre, at nyoptaget ikke overstiger 30 % ved udgangen af 2020.

Sagen afsluttes i Børne- og Uddannelsesudvalget

Indstilling

Direktionen indstiller, at

 1. § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tager orienteringen til efterretning

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tog orienteringen til efterretning.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Et politisk flertal i folketinget vedtog 13. december 2018 forslag til lov om ændring af dagstilbudsloven, der blandt andet bestod af en lov om bedre fordeling i daginstitutioner.

Loven indebar, at der fra 2020 maksimalt må nyoptages 30 % børn fra udsatte boligområder i en daginstitution eller i en enhed i daginstitutionen på et kalenderår. I Horsens Kommune er de udsatte områder Sundparken og Sønderbro. Med lovændringen blev der åbnet op for, at kommunalbestyrelsen kunne søge om dispensation fra reglerne om bedre fordeling i dagtilbud.

I forbindelse hermed behandlede Børne- og Uddannelsesudvalget den 22. august 2019 en dispensationsansøgning for Daginstitution Rytterkilden, der optager mange børn fra Sundparken, og som på daværende tidspunkt så ud til at blive udfordret på reglerne om nyoptag. Horsens Kommunes ansøgning blev godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet den 26. februar 2020.

De samme udfordringer vedrørende optag sås på daværende tidspunkt ikke for Dagtilbud Søndermark, der optager mange børn fra Sønderbro (se tabel 1). Forventningen var, at nyoptaget af børn fra udsatte boligområder i Daginstitution Søndermark kunne holdes under 30 % via Pladsanvisningen. Der blev derfor ikke udarbejdet dispensationsansøgning for Daginstitution Søndermark.

Tabel 1*

Daginstitution	Andel børn fra udsatte boligområder
Rytterkilden	52 %
Søndermark	34 %

* Fra sagsfremstillingen 22. august 2019. Det skal bemærkes, at tabel 1 viser den aktuelle andel af børn fra Sundparken og Sønderbro, mens reglen om bedre fordeling i dagtilbud er gældende for det maksimale nyoptag i daginstitutionen.

Den aktuelle situation for Dagtilbud Søndermark

Administrationen har fulgt udviklingen i nyoptag i dagtilbuddene og kan konstatere, at flere børn fra udsatte adresser er indmeldt eller på venteliste til en plads i Daginstitution Søndermark end forventet ved årsskiftet 2020.

Samtidig har det vist sig, at mange af de børn, der er omfattet af lovgivningen vedr. obligatoriske læringstilbud, grundet manglende indmeldelse i almindeligt dagtilbud, er bosat på Sønderbro. Den gruppe har ønsket plads i vuggestue i Daginstitution Søndermark, når forældrene er blevet varslet om det obligatoriske læringstilbud. Derved er andelen af nyoptaget af børn fra udsatte områder steget i Daginstitution Søndermark.

Administrationens beregninger viser, at nyoptag af børn fra udsatte boligområder vil lande på ca. 40 %, hvis der ikke ændres strategi for Daginstitution Søndermark.

Lovgivningen giver dog mulighed for, at de lokale retningslinjer for anvisning af plads kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30% børn fra et udsat boligområde i en konkret daginstitution eller en enhed til denne.

Forventet udvikling (nyeste status)

Daginstitution Søndermark har i 2020 til og med indskrivningen i september optaget 16 børn fra Sønderbro. På nuværende tidspunkt udgør disse 40 % af det samlede nyoptag. Administrationen vurderer, at det er en udfordring at nå de 30 % inden udgangen af 2020. Der arbejdes dog systematisk med at ramme eller komme under 30 % nyoptag ved årets udgang, og der er iværksæt nedenstående initiativer for at forsøge at komme i mål.

Tiltag

Administrationen har siden udgangen af maj 2020 arbejdet målrettet med tiltag, der skal bringe andelen af nyoptag ned på de tilladte 30 %, og følgende initiativer er derfor iværksat:

• Der er etableret faste månedlige møder med tæt koordinering mellem dagtilbudslederen i Daginstitution Søndermark, dagtilbudschefen samt stabskonsulenter og medarbejdere fra pladsanvisningen. På møderne drøftes den aktuelle status på optaget.

• For børn bosat på en adresse, der figurerer på listen over udsatte boligområder, gælder, at de så vidt muligt tilbydes plads i dagplejen i distriktet, alternativt en vuggestueplads i et andet distrikt.

• Forældre med adresse i et udsat boligområde, der kun ønsker vuggestueplads, kontaktes af ledelsen i Daginstitution Søndermark omkring mulighederne for at få barnet skrevet op til en dagplejeplads også.

• Forældre med bopæl på en ”ikke udsat” adresse, der kun ønsker dagplejeplads, kontaktes af ledelsen fra Daginstitution Søndermark med henblik på en dialog omkring muligheden for at få en vuggestueplads i Daginstitution Søndermark.

• Forældre, der ønsker plads i institutionen, og som har adresse i et ”ikke udsat område”, tilbydes plads så tidlig som mulig.

• Pladsanvisningen informerer ved kontakt med forældrene om de muligheder/begrænsninger, der er på at få henholdsvis en institutionsplads eller dagplejeplads i distriktet.

• Der er udarbejdet et skema, hvori dagtilbudsledelsen og dagtilbudschefen kan følge udviklingen i procent, når der optages henholdsvis børn fra udsatte adresser og ”ikke udsatte” adresser.

Herudover tilrettes Horsens Kommunes retningslinjer for anvisning af plads således, at den beskriver de aktuelle særlige vilkår for at få en plads i henholdsvis vuggestue og dagpleje i distrikt Søndermark.

/AB

Resume

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund skal drøfte, om der skal arrangeres en studietur for udvalget i efteråret 2020, og/eller der skal arrangeres et inspirationsoplæg for udvalget med en eller flere relevante forskere inden for udsatte boligområder og parallelsamfund.

Sagen afgøres af § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund tager stilling til, om der skal planlægges en studietur og/eller et inspirationsoplæg for udvalget i efteråret 2020 samt drøfter forslag til udflugtsmål og oplæg.

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund besluttede, at studieturen for 2020 afholdes som inspirationsoplæg, mens den videre drøftelse af en studietur ud af Horsens Kommune udskydes til foråret 2021.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen fremsætter nedenfor forslag til relevante studieture samt inspirationsoplæg for § 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund. En studietur og inspirationsoplæg har til formål at give udvalgets medlemmer ny indsigt og inspiration i tilknytning til udvalgets arbejde med kommunens udsatte boligområder.

Forslag 1: Gellerup og Toveshøj, Aarhus Kommune

Formål:

• Inspiration til den fysiske omdannelse af boligblokke og udendørsarealer i Sundparken.

Indhold:

• Udflugt til Gellerup og Toveshøj, som er under en omfattende renovering, der bl.a. omhandler nedrivning af boligblokke, integrering af området med den omkringliggende by, anlæg af ny infrastruktur, etablering af nye funktioner i området samt blanding af ejerformer.

Forslag 2: Rosenhøj, Aarhus Kommune

Formål:

• Inspiration til den fysiske omdannelse af boligblokke og udendørsarealer i Sundparken.  

Indhold:

• Rosenhøj har i 2014-2017 gennemgået en omfattende renovering med bl.a. nye vinduer, nye ventilationsanlæg og altaner.
• Boliger i stueetagen og i nyetablerede rækkehuse har egen have, og der er anlagt fælles gårdhaver til 11 blokpar.
• I forbindelse med renoveringen er der i afdelingens store friarealer anlagt to kvarterstorve og flere udendørs aktiviteter, herunder en multibane.  

Forslag 3: Myretuen, Randers

Formål:

• Inspiration til fælleshus med fælles faciliteter/aktiviteter, der både har formået at tiltrække beboere fra udsatte boligområder og beboere i resten af byen.

Indhold

• Myretuen er et partnerskab mellem Randers Kommune, den boligsociale indsats, Randers produktionshøjskole og Naturstyrelsen Kronjylland.
• Myretuen er omdrejningspunkt for diverse aktiviteter arrangeret af de boligsociale medarbejdere, hvor bl.a. løb hver lørdag har haft succes med at tiltrække folk udefra til området samt bidraget til at øge sundheden blandt beboere i de udsatte boligområder.

Forslag 4: Finlandsparken, Vejle Kommune

Formål:

• Inspiration til omdannelsen af Sundparken samt arbejdet med boligsocial monitorering.

Indhold:

• Finlandsparken: Finlandsparken er en hård ghetto på størrelse med Sundparken og har i forbindelse med udviklingsplanen for området fået dispensation til at nedbringe andelen af almene familieboliger til 68 % inden 2030. I udviklingsplanen for Finlandsparken er der fokus på bl.a. nybyggeri samt at ombygge boliger til erhverv og ældreboliger.
• Boligsocial monitorering: Vejle Kommune laver en løbende monitorering af den sociale udvikling af geografisk afgrænsede områder i Vejle by, bl.a. med henblik på at understøtte arbejdet med Folketingets parallelsamfundspakke samt kommunens forebyggende arbejde.

Forslag 5: Udenlandske erfaringer med omdannelsen af udsatte boligområder

Formål:

• Inspiration i forhold til større omdannelser af udsatte boligområder.

Indhold:

• De fleste erfaringer med omfattende omdannelser af udsatte boligområder kommer fra udlandet, hvor man i eksempelvis England, Frankrig og Holland tidligere har gennemført nogle gennemgribende omdannelser af udsatte boligområder. En inspirationstur til et af disse områder kan derfor give indblik i deres erfaringer på kort og lang sigt, med en større omdannelse af et udsat boligområde.

Forslag 6: Oplæg af forfattere bag VIVE-rapport om jobrettet integration

Formål:

• Indsigt i resultaterne fra en nylig undersøgelse af, hvilke redskaber der virker for at få indvandrere og flygtninge i arbejde.

Indhold:

• Oplæg af forfattere bag VIVE-rapporten 'Jobrettet integration - Vigtige redskaber til at få ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte i arbejde' fra 2020.
• Rapporten omhandler evalueringer af to projekter 'I mål med integration' og 'Brancheorienteret tilgang', som begge har haft til formål at få flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandrere ud på det danske arbejdsmarked.

Forslag 7: Oplæg om "Balladen om blokken"

Formål:

• Indsigt i eksisterende viden om og erfaringer med fysisk omdannelse af udsatte boligområder.

Indhold:

• I sommeren 2020 udkom podcast-serien ”Balladen om blokken”. Podcastserien er støttet af Realdania og belyser de udsatte boligområder fra flere vinkler. Eksempelvis i forhold til, hvordan det er at bo i områderne, hvorfor nogle boligområder bliver udsatte, og hvorfor boligblokken ikke (længere) bliver anset som en attraktiv boform af de fleste danskere. Et inspirationsoplæg kunne være fra værten eller medvirkende i serien.

 / TN

Beslutning

§ 17.4-udvalget vedrørende udsatte boligområder og parallelsamfund godkendte beslutningsprotokollen.

Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi, og Lisbeth Torfing, Enhedslisten, deltog ikke i mødet