Byrådet - Referat, 27. januar 2020

Resume

Der er foretaget en periodisk revision af Horsens Kommunes kvalitetsstandarder på området for borgerstyret personlig assistance og kontanttilskud jf. servicelovens §95 §96. Indtil nu har begge paragrafområder været indeholdt i samme kvalitetsstandard. I revisionen har de to lovområder hver især fået en kvalitetsstandard, da praksis har vist, at dette giver et bedre overblik for borgerne. Ud over opdelingen og de generelle sproglige opdateringer i forhold til den tidligere kvalitetstandard er det endvidere blevet præciseret, at Horsens Kommune ikke tilbyder kontant tilskud efter servicelovens §95, stk. 3., men at muligheden kan tages i brug i særlige tilfælde, når det er nødvendigt, fordi borgerens støttebehov ikke kan dækkes på anden vis.

Jf. kommunens kompetencefordelingsplan sendes revisionen af kvalitetsstandarderne til godkendelse i Byrådet.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender revisionen af kvalitetsstandarderne på borgerstyret personlig assistance jf. vedlagte bilag.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Velfærds- og Sundhedsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Lisbeth Torfing, Enhedslisten, stemte imod.

Sagsfremstilling

Der er foretaget en revision af Horsens Kommunes kvalitetsstandarder på området for borgerstyret personlig assistance og kontanttilskud (SEL §95 og SEL §96), som jf. kommunens kompetencefordelingsplan skal til Byrådets godkendelse.

Indtil nu har begge paragrafområder været indeholdt i samme kvalitetsstandard. I revisionen har de to lovområder hver især fået en kvalitetsstandard, da praksis har vist, at dette giver mere klarhed for borgerne og for sagsbehandlerne.

Ud over opdelingen i to selvstændige kvalitetsstandarder og den sproglige opdatering er den væsentligste ændring i forhold til før, at det i kvalitetsstandarden vedr. kontanttilskud (§95) præciseres, at Horsens Kommune ikke tilbyder kontant tilskud efter servicelovens §95, stk. 3., men at muligheden kan tages i brug i særlige tilfælde, når det er nødvendigt, fordi borgerens støttebehov ikke kan dækkes på anden vis. Præciseringen skyldes, at administrationen i flere sager har set, at der er en risiko for at det kontante tilskud jf. §95, stk. 3 kommer til at stå i vejen for borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer m.v.  Præciseringen flugter i øvrigt fint med lovgivningen og den praksis, der er på området. Ankestyrelsens praksis har dog vist, at der er behov for en eksplicit præcisering i kvalitetsstandarden for at undgå, at sagerne hjemvises til fornyet behandling.

I 2019 forventes udgiften på de to ordninger at være 38,1 mio. kr. Der er aktuelt 32 borgere i ordningerne. 22 borgere er visiteret til borgerstyret personlig assistance jf. §96 svarende til en årlig udgift på 29 mio. kr., mens 10 borgere er visiteret til kontanttilskud jf. §95 svarende til en årlig udgift på 9,1 mio. kr.

Sagen har været til høring i Handicaprådet. Rådets høringssvar er vedlagt sagen som bilag. Administrationen har kommenteret Handicaprådets høringssvar i et selvstændigt notat, som også er vedlagt som bilag. 

Fakta:

Hvad er kontanttilskud og borgerstyret personlig assistance?

Kontanttilskud jf. §95

For voksne, som har et omfattende behov for pleje, men som ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder og instruere egne hjælpere, kan § 95 i serviceloven være en mulighed. Den hjælp, der kan tilbydes efter § 95, er almindelig hjemmehjælp, men hvis en borger har brug for mere end 20 timers ugentlig hjælp, kan kommunen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen skal gives som kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Og ifølge stk. 3 kan det kontante tilskud udbetales til en nærtstående, som passer den pågældende.

BPA jf. §96

Hvis en voksen borger har et omfattende behov for pleje, hjælp, ledsagelse og overvågning, så kan kommunen tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96. Med ordningen kan borgeren selv ansætte sine egne personlige hjælpere. Forudsætningen er, at borgeren er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og at disse behov ikke kan dækkes ved almindelig praktisk hjælp (hjemmehjælp). Herudover er det en forudsætning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det vil sige borgeren skal kunne instruere hjælperen i forhold til egne hjælpebehov og anvise hvilke opgaver, som hjælperen skal løse.

  

Der er store forskelle på §95 og §96. §95 kan ikke bruges til ledsagelse uden for hjemmet, og § 95 kan heller ikke medtages i udlandet, hvad § 96 kan. En anden væsentlig forskel er, at der kan leveres overvågning efter §96, hvilket ikke er en mulighed efter § 95.

Deltagelse under sagens behandling i Velfærds- og Sundhedsudvalgets møde

Chef for Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Lone B. Rodt.

  

/SG

Historik

Velfærds- og Sundhedsudvalget, 11. december 2019.

Velfærds- og Sundhedsudvalget tiltrådte indstillingen. Lisbeth Torfing (Enhedslisten) forbeholdt sin stillingtagen til Byrådets endelige behandling af sagen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

En lovændring, som trådte i kraft den 1. juli 2018, indebærer, at Børne- og Socialministeriet 1 gang årligt offentliggør et kommuneopdelt danmarkskort over omgjorte sager i Ankestyrelsen på socialområdet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at behandle Horsens Kommunes omgørelsesprocent på et kommunalbestyrelsesmøde.

Formålet er at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i den enkelte kommune og at sikre aktiv politisk drøftelse af, om kommunernes omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har den 1. juli 2019 udsendt en opgørelse over ankesager for det socialområde for 2018.

På baggrund af tal fra danmarkskortet fremgår det, at Horsens Kommune i 2018 havde en omgørelsesprocent på 40 % på det socialområdet, hvilket er lidt over den gennemsnitlige omgørelsesprocent på 36 % for alle Danmarks kommuner.

Sagen afsluttes i Byrådet

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet tager danmarkskortet over omgørelsesprocenter af klagesager i Ankestyrelsen på henholdsvis socialområdet, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet til efterretning.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Velfærds- og Sundhedsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med i ikrafttrædelse den 1. juli 2018. Ændringen indebærer, at Børne- og Socialministeriet hvert år inden den 1. juli offentliggør et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klager efter lov om social service. Danmarkskortet skal behandles i Byrådet inden udgangen af det år, hvor kortet offentliggøres. En eventuel opfølgning er et anliggende i den enkelte kommune, herunder i forhold til en beslutning om, hvorvidt mødebehandlingen giver anledning til iværksættelse af initiativer til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.

Danmarkskortet viser, hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocent på socialområdet fordeler sig på de enkelte kommuner. Med danmarkskortet skabes gennemsigtighed om, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen på socialområdet og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

  

Danmarkskortet viser omgørelsesprocenten på de klagesager, der har været behandlet i Ankestyrelsen.

Begrebet ”omgørelse” omfatter:

• Hjemvisning – kommunen skal genbehandle sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis være begrundet i væsentlige mangler i sagsoplysningen.
• Ændring- Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.

Sagen ”omgøres” altså, selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager. Realitetsbehandlede klagesager er en samlet betegnelse for de klagesager, som Ankestyrelsen enten har stadfæstet, ændret eller hjemvist. Klagesager som Ankestyrelsen har afvist, eksempelvis fordi borgeren ikke har overholdt klagefristen, indgår dermed ikke.

Bestemmelser der indgår i danmarkskortet

Kortet for socialområdet generelt:

Her indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen.

Herudover angiver danmarkskortet omgørelsesprocenten for udvalgte områder på henholdsvis børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet.

Danmarkskortet specifikt for børnehandicapområdet indeholder afgørelser vedrørende:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m.
• Merudgiftsydelse
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Personlig hjælp og ledsagelse

Danmarkskortet specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet:

• Kontant tilskud
• Borgerstyret personlig assistance
• Ledsageordningen
• Merudgiftsydelse

Klagesager omgjort i Ankestyrelsen

Socialområdet generelt

Det fremgår af danmarkskortet for 2018, at der på landsplan var en omgørelsesprocent på 36 % på servicelovens område, mens den var på 40 % for Horsens Kommune. Omgørelsesprocenten for Horsens Kommune er på baggrund af i alt 141 klagesager, som blev behandlet i Ankestyrelsen, hvoraf 31 % blev hjemvist til fornyet behandling, og 9 % blev ændret af Ankestyrelsen.

Til sammenligning behandlede Ankestyrelsen i 2017 146 klagesager fra Horsens Kommune på servicelovens område.

Omgørelsesprocenten var 38 %, hvoraf 29 % blev hjemvist til fornyet behandling, og 10 % blev ændret.

Link til Omgørelsesprocenter på socialområdet for 2018:  https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-2018/

Børnehandicapområdet

Danmarkskortet for børnehandicapområdet viser, at der i 2018 var en omgørelsesprocent på 47 % på landsplan. Horsens Kommunes omgørelsesprocent svarede til landsgennemsnittet på 47%, hvoraf 35% blev hjemvist og 12% ændret ud af i alt 49 klagesager, som blev behandlet af Ankestyrelsen.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Horsens Kommune i 2017 52% for i alt 45 behandlede klagesager, hvoraf 29% blev hjemvist og 18% ændret.

Link til Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2018: https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-2018/

Voksenhandicapområdet

I 2018 var omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet 32% på landsplan. Horsens Kommunes omgørelsesprocent var på 40%, hvoraf 36% blev hjemvist, og 4% blev ændret ud af de i alt 25, som blev behandlet af Ankestyrelsen.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten i 2017 på landsplan 21%. Horsens Kommunes omgørelsesprocent var i 2017 24% for i alt 34 behandlede klagesager, hvoraf 24% blev hjemvist og 0% ændret.

Der er sket stigning i omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet siden 2017. Dette gælder både på landsplan og for Horsens Kommune.

Link til Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2018: https://sim.dk/danmarkskort/2019/mar/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-2018/

I forbindelse med stigningen på Voksenhandicapområdet er det administrationens vurderinger, at nedenstående forhold har haft betydning for udviklingen:

Biler §§ 114 og 115.

Ankestyrelsen har gennem flere principafgørelser skærpet kravene for at kunne blive bevilget en handicapbil. Målgruppen er kort sagt blevet mere snæver. Samtidig er mulighederne for, at handicappede kan transportere sig uden bil blevet markant bedre. Det er blevet lettere at benytte kollektive transportmidler, vi har fået en bedre handicapkørsel, og der er etableret flextrafik. Derfor er behovet for handicapbil i lovgivningsmæssig forstand blevet mindre. 

Det har betydet at antallet af personer i hele landet, der bevilges en handicapbil, fra 2011 og til 2018 er faldet med 18%. I Horsens Kommune har faldet været på 45%.

En del borgere, der tidligere er bevilget handicapbil, får i dag afslag på bevilling af ny bil. Det har udløst mange klagesager, og relativt mange af disse sager er hjemvist til fornyet behandling i kommunen, fordi der er et betydeligt dokumentationskrav.

Antallet af klagesager er faldet markant i første halvår af 2019, og der forventes også i fremtiden et lavere antal klager end det antal, kommunen modtog i 2018.

Merudgifter § 100.

Ankestyrelsen har også på dette område skærpet kravene, så det nu er sværere at blive bevilget dækning af merudgifter. Ofte henvises borgerne til at søge praktisk hjælp i stedet for kontante ydelser.    

Det har betydet, at udgifterne i hele landet fra 2016 til 2018 er faldet med 29%. I Horsens Kommune har faldet været på 44%.

En del borgere har derfor mistet en kontant ydelse eller har fået reduceret det beløb, de tidligere har modtaget. Det har udløst mange klagesager, og relativt mange af disse sager er hjemvist til fornyet behandling i kommunen, fordi der er et betydeligt dokumentationskrav.

Antallet af klagesager er nogenlunde uændret i første halvår af 2019, men kommunen har ikke fået hjemvist sager til fornyet behandling.

Kontante tilskud § 95.

Vestre Landsret har ved dom i 2015 fastslået, at kommunerne ikke kan yde tilskud til overvågning efter servicelovens § 95. Horsens Kommune har flere borgere, der har modtaget tilskud til overvågning. Alle disse sager er taget op til fornyet vurdering, og det har for flere bevirket en betydelig nedsættelse af det tilskud, som forældre typisk har modtaget til pasning af et voksen handicappet søn eller datter.  Det har betydet forholdsvis mange klagesager, og flere af sager har været i Ankestyrelsen flere gange og tæller med det antal gange, de har været behandlet i Ankestyrelsen. Der er ingen tvivl om, at borgerne skal frakendes timer til overvågning, men der er store udfordringer i at udmåle den hjælp, de herefter skal have.

En vurdering fra en af kommunens visitationssygeplejersker er ikke tilstrækkelig dokumentation, hvis borgerne er uenig heri.

Antallet af klagesager i 2019 har ligget på et højt niveau. Der forventes et betydeligt nedgang i antallet af klagesager, når de eksisterende sager er afgjort endeligt.

    

Tabel 1: Oversigt over Danmarkskort for 2018

Omgørelser	På landsplan 2017	På landsplan 2018	Horsens Kommune 2017	Horsens Kommune 2018
Socialområdet generelt	38%	36%	38%	40%
- heraf ændrede	25%	9%	10%	9%
- heraf hjemviste	75%	27%	29%	31%
- antal afgørelser i alt	141 stk.
Børnehandicapområdet	52%	47%	47%	47%
- heraf ændrede	32%	14%	18%	12%
- heraf hjemviste	68%	33%	29%	35%
- antal afgørelser i alt	45 stk.	49 stk.
Voksenhandicapområdet	21%	32%	24%	40%
- heraf ændrede	17%	7%	0%	4%
- heraf hjemviste	83%	25%	24%	36%
- antal afgørelser i alt	34 stk.	25 stk.

Orientering Handicaprådet

Handicaprådet blev orienteret om sagen i sit møde den 28. november.

Fakta

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med ikrafttrædelse den 1. juli 2018, der giver anledning til denne sag.

Lovgrundlag: Retssikkerhedslovens §§ 79b og 84a

Deltagelse under sagens behandling på Velfærds- og Sundhedsudvalgets møde:

Chef for Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Lone B. Rodt.

/SG

Historik

Velfærds- og Sundhedsudvalget, 11. december 2019.

Velfærds- og Sundhedsudvalget tiltrådte indstillingen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Børne- og Uddannelsesudvalgets arbejdsgrundlag udmøntes hvert år i en etårig opgave- og projektplan.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 5. december 2019 opgave- og projektplanen for 2020.

Børne- og Uddannelsesudvalgets formand fremlægger den aktuelle opgave- og projektplan for udvalgets område for Byrådet.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet drøfter den aktuelle opgave- og projektplan for Børne- og Uddannelsesudvalgets område

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Som en del af kommunens overordnede styringskoncept skal hvert stående udvalg udarbejde og godkende et arbejdsgrundlag gældende for 2018-2021, som beskriver målsætningerne på udvalgets område. Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte udvalgets arbejdsgrundlag i august 2018.

Arbejdsgrundlaget udmøntes hvert år i en etårig opgave- og projektplan, som giver overblik over de indsatser, der skal indfri arbejdsgrundlagets mål. Formålet med opgave- og projektplanen er at give udvalget og Byrådet et overblik over, hvilke opgaver og projekter der er igangsat for at sikre opfyldelse af de politiske mål i udvalgets arbejdsgrundlag, i kommunens budgetaftaler og i de nationale mål på udvalgets område.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 5. december 2019 opgave- og projektplanen for 2020, som er vedlagt som bilag.

I opgave- og projektplanen er de ni målsætninger i Børne- og Uddannelsesudvalgets arbejdsgrundlag grupperet i fire centrale temaer, som karakteriserer udvalgets fokusområder. Temaerne er:

1. Læring, trivsel og personlig mestring.

2. Flere unge skal have en uddannelse.

3. Forebyggelse.

4. Sammenhæng for børn, unge og forældre. 

Projekternes status i opgave- og projektplanen markeres ved enten at være fortløbende (lysegrøn), afsluttet (grøn), i gang (gul) eller ikke opstartet (rød).

Børne- og Uddannelsesudvalgets formand fremlægger den aktuelle opgave- og projektplan for udvalgets område for Byrådet.

/TN

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Elevtallet i specialklasserne ved Højvangskolen og Hovedgård Skole er over de seneste 3 år steget med mere end 40 elever. Det bliver foreslået, at Byrådet giver en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til en midlertidig udvidelse af kapaciteten ved Højvangskolen.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender etablering af midlertidig kapacitet til specialklasserne ved Højvangskolen som beskrevet i sagsfremstillingen. 
2. Byrådet giver anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i 2020 finansieret af Børne- og Uddannelsesudvalgets anlægsramme.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Børne- og Uddannelsesudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Antallet af elever, der bliver visiteret til specialundervisning, er stigende. Både i Horsens Kommune og på landsplan. Stigningen berører især målgruppen for specialklasserne ved Hovedgård Skole og Højvangskolen, som omfatter børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder børn med ADHD og autisme.

I skoleåret 2012/2013 var 352 elever visiteret til specialundervisning. I det efterfølgende år faldt antallet af børn i specialundervisning og var i skoleåret 2016/2017 faldet til 261 elever. Siden 2016/2017 er antallet af elever i specialundervisning steget igen, og i november 2019 er 332 børn i specialundervisning. Se tabel 1. Opgørelsen omfatter kun elever i Horsens Kommunes egne specialklasser og specialskoler, men ikke elever i Ungdomsskolens Heltidsundervisning og heller ikke elever fra andre kommuner.

Faldet i antal børn i specialundervisning fra 2012/2013 til 2016/2017 skete på trods af, at antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune samtidig steg med mere end 500 børn fra 11.232 børn i starten af 2012 til 11.758 børn i starten af 2016. Som konsekvens faldt andelen af børn i specialundervisning over perioden fra 31,3 elever i specialundervisning pr. 1.000 6-16 årige børn i 2012/2013 til 22,2 børn pr. 1.000 6-16 årige i 2016/2017. Siden er andelen af elever i specialundervisning steget igen og udgør i 2019/20 27,4 elever pr. 1.000 6-16 årige for de elevgrupper, der er omfattet af opgørelsen i tabel 1.

Udviklingen i elevtallet i specialundervisningen har ikke været ens for de forskellige målgrupper. Antallet af elever ved specialklasser for børn med generelle udviklingsvanskeligheder er faldet fra 110 elever i 2012/2013 til 68 elever i 2019/2020. Det har betydet, at specialklasserne for denne målgruppe nu er samlet på Horsens Byskole. De tidligere specialklasser ved Bankagerskolen er nedlagt, og lokalerne er ombygget til børnehave. Til gengæld er elevtallet i specialklasserne for børn med specifikke udviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme m.v.) i Hovedgård og Højvang samlet set steget fra 131 elever i 2012/2013 til 166 elever i 2019/2020. 

Udviklingen i børnetal og antal elever i specialundervisning er vist i tabel 1.

Tabel 1: Børnetal og elever i specialundervisning i Horsens Kommune, 2012/2013 til 2019/2020.

2012/2013	2013/2014	2014/2015	2015/2016	2016/2017	2017/2018	2018/2019	2019/2020
Antal 6-16 årige pr. 1/1	11.232	11.374	11.395	11.560	11.758	11.964	12.054	12.106
Børn i specialundervisning	352	297	283	259	261	271	291	332

Note: Elever i Horsens Kommunes egne specialklasser/specialskoler eksklusiv elever fra andre kommuner og elever i Ungdomsskolens Heltidsundervisning.

Antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune vil også stige i de kommende år, men ikke så meget som i perioden fra 2012 til 2016. Der forventes en stigning på ca. 70 6-16 årige fra 2019 til 2024. Hvis andelen af børn i specialundervisning forbliver på nuværende niveau, kan der forventes et stort set uændret antal børn i specialundervisning frem til 2024. Hvis andelen af børn i specialundervisning stiger til samme niveau som i 2012/2013, vil der i 2024/2025 være omkring 380 elever i specialundervisning og dermed 50 flere end i dag. Det er vurderingen, at stigningen på 50 elever fra 2019/2020 til 2024/2025 i givet fald vil berøre målgruppen til specialklasserne ved Hovedgård og Højvang.

Elevtallet ved specialklasserne i Hovedgård og Højvang er siden 2012/2013 steget med mere end 35 elever. Der er oprettet flere klasser i Hovedgård blandt andet ved indretning af den tidligere børnehave på Fruenshave til specialklasser, og ved at der generelt er flere elever i specialklasserne både i Hovedgård og i Højvang. Elevtallet har nu nået et niveau, så der ikke kan rummes flere elever i de eksisterende klasser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det vil være ønskeligt at få mulighed for at sænke klassekvotienterne i specialklasserne.

Som en løsning på den korte bane foreslås, at der bliver opstillet en midlertidig modulbygning ved Højvangskolen, som vil kunne rumme to lokaler med i alt 10-15 elever. Det vil anslået koste 0,5 mio. kr. i etablering og første års leje.

Der er på den længere bane behov for en permanent udvidelse af kapaciteten i specialklasserne for børn med ADHD, autisme m.v.

/SSN

Historik

Børne- og Uddannelsesudvalget, 16. januar 2020.

Børne- og Uddannelsesudvalget tiltrådte indstillingen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

I marts 2016 vedtog Byrådet kommunens veteranstrategi, der har haft til formål at anerkende veteranerne og deres pårørende, styrke kompetenceniveauet blandt kommunens medarbejdere, sikre en helhedsorienteret veteranindsats samt at forstærke samarbejdet med veteranernes faglige organisationer og frivillige foreninger.

På baggrund af dialog med veterancenteret, der er en del af forsvarsministeriet, og lokale veteranforeninger, har administrationen udarbejdet forslag til en revideret veteranstrategi.

Med den reviderede veteranstrategi udvides veteranindsatsen med en veterankoordinatorfunktion. Veterankoordinatoren vil fungere som veteraners og pårørendes samlede indgang til kommunen.

Derudover styrkes det interne samarbejde i kommunen ved at udvalgte medarbejdere fra forskellige kommunale fagområder får funktion som brobyggere, der skal understøtte koordinatoren og binde veteranindsatsen sammen med de eksisterende indsatser i kommunen.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender den reviderede veteranstrategi.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

I 2015 påbegyndte Horsens Kommune udarbejdelsen af en veteranstrategi med det formål at styrke anerkendelsen af veteranernes indsats for det danske samfund.

Byrådet godkendte i marts 2016 Horsens Kommunes veteranstrategi jf. bilag, som er baseret på følgende principper:

• Kompetenceudvikling blandt kommunens medarbejdere
• Anerkendelse af veteraners indsats
• Sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor veteraner og pårørende
• Styrket samarbejde med faglige organisationer og frivillige foreninger

Veteranstrategien har som formål at sørge for, at veteraner og deres pårørende får den bedst mulige støtte i kommunen, og at de bliver mødt med forståelse og værdighed.

Processen frem til nu

Det daværende Beskæftigelsesudvalg besluttede i februar 2016, at indsatsen over for veteraner bosiddende i Horsens Kommune skulle varetages ved, at relevante afdelinger i kommunen havde et bredt og overordnet beredskab blandt de af kommunens medarbejdere, som typisk ville være i kontakt med veteraner og deres pårørende.

Økonomi- og Erhvervsudvalget blev den 12. marts 2018 præsenteret for en opfølgning på veteranstrategien. Administrationen havde i den forbindelse været i dialog med foreningen Sammenslutningen af Soldaterforeninger i Horsens omkring veteranstrategiens implementering i kommunen. Foreningen udtrykte dengang tilfredshed med, at et bredt udvalg af kommunens medarbejdere havde deltaget i kursus om veteraner. Foreningen ønskede dog, at indgangen til kommunen blev samlet hos en enkelt person i form af en veterankoordinator.

Administrationen har også været i dialog med Veterancenteret, der er en enhed under forsvarsministeriet. Veterancenteret ønskede også, at veteraners og pårørendes indgang til kommunen blev samlet ved en veterankoordinator.

På baggrund af disse ønsker og anbefalinger, har administrationen udarbejdet et forslag til en revideret veteranstrategi, der udvider den eksisterende strategi med en veterankoordinatorfunktion samt en række brobyggere.

Veterankoordinator og brobyggere

Veteranindsatsen vil med revisionen af veteranstrategien særligt være samlet hos veterankoordinatoren og udvalgte brobyggere.

Veterankoordinatoren vil fungere som kommunens kontaktperson på veteranområdet og være veteranernes samlede indgang til kommunen.

Når en veteran retter henvendelse til veterankoordinatoren, er det koordinatorens opgave at sikre veteranen en grundig vejledning samt etablere kontakt til de relevante afdelinger i Horsens Kommune. Sammen med veteranen skaber koordinatoren et overblik for veteranen, så denne har et samlet overblik over sin kontakt med Horsens Kommune.

Veterankoordinatoren fungerer derudover som Horsens Kommunes vidensperson ift. øvrige tilbud til veteraner og kan formidle kontakten til Veterancentret samt øvrige foreninger.

Brobyggerne vil være udvalgte medarbejdere fra forskellige kommunale fagområder, der har kendskab til veteranområdet, og som i samarbejde med veterankoordinatoren skal hjælpe veteraner og pårørende frem til relevante tilbud i kommunen, der passer til den enkeltes behov. Brobyggerne udbreder kendskabet til veteranernes behov i egen afdeling og lokaliserer de tilbud i afdelingen, der kan understøtte den enkelte veterans eller pårørendes behov.

Veterankoordinatoren og brobyggerne vil få et kompetenceløft, der vil kunne understøtte deres kontakt med veteranerne. Kompetenceudviklingen vil særligt være henvendt til veterankoordinatoren og brobyggerne, men den vil også være henvendt til en række medarbejdere fra beskæftigelses-, social- og familieområdet, der i deres daglige arbejde har kontakt til veteraner og pårørende. 

Den reviderede veteranstrategi, hvor de to funktioner veterankoordinator og brobyggere er inkluderet, og den samlede strategitekst er ajourført, er vedlagt. Vedlagt til orientering er også den oprindelige strategi fra 2016.

/TN

Historik

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, 10. december 2019.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tiltrådte indstillingen.

Esben Hedeager Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter den aktuelle opgave- og projektplan for udvalgets område.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet drøfter den aktuelle opgave- og projektplan for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Som en del af kommunens overordnede styringskoncept skal hvert stående udvalg udarbejde og godkende et arbejdsgrundlag gældende for 2018-2021, som beskriver målsætningerne på udvalgets område. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte på udvalgsmødet den 12. juni 2018 udvalgets arbejdsgrundlag.

Arbejdsgrundlaget skal udmøntes i en opgave- og projektplan, som giver overblik over de indsatser, der skal indfri arbejdsgrundlagets mål. Formålet med opgave- og projektplanen er at give udvalget og Byrådet et overblik over, hvordan der administrativt arbejdes med at sikre målopfyldelse.

Administrationen har udarbejdet en status over opgave- og projektplan 2019 samt et oplæg til en opgave- og projektplan 2020 for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område. Begge er vedlagt som bilag. Arbejdsgrundlagets målsætninger danner struktur for planen.

Aktuelt afventer administrationen svar på en række projektansøgninger. Hvis der modtages tilsagn og dermed også midler til nye projekter på beskæftigelsesområdet, vil opgave- og projektplanen blive opdateret.

En række af de projekter, der fremgår af opgave- og projektplan 2020, er fra tidligere års planer og dermed allerede igangsat. Overordnede konkrete politiske initiativer, der er vedtaget i forbindelse med ny lovgivning, Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udmøntning af puljemidler, budgetaftaler mv. er ligeledes inkluderet i opgave- og projektplanen.

Projekternes status i opgave- og projektplanerne markeres ved enten at være afsluttet, fortløbende, i gang eller ikke opstartet.

Administrationen vil i løbet af 2020 arbejde med projekterne i opgave- og projektplan 2020.

Udvalget drøfter på mødet den aktuelle opgave- og projektplan 2020, som efterfølgende sendes til drøftelse i Byrådet.

/TN

Historik

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, 10. december 2019.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tiltrådte indstillingen.

Esben Hedeager Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

I forlængelse af budgetaftalen 2020 ansøges der om 0,5 mio. kr. i anlægsbevilling til forprojektering i forbindelse med udviklingen af Kulturstationen.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender, at der afsættes 0,5 mio. kr. i 2019 til forprojektering vedrørende udvikling af Kulturstationen.
2. Byrådet giver anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i 2019, som finansieres af Kultur- og Civilsamfundsudvalgets anlægspulje.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

I løbet af det seneste år har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ejendomscentret, forvaltningen på kultur- og skoleområdet samt de tre kulturskoler og Horsens Byskole afd. Kildegade arbejdet på mulige scenarier for udviklingen af Kulturstationen. Som resultat af denne proces, blev der udarbejdet et skitseprojekt over fremtidens Kulturstation. Et skitseprojekt, der nu er klar til at blive realiseret.

Med vedtagelsen af budgetaftalen for 2020 sættes der gang i arbejdet med, at "Kulturstationen i endnu højere grad skal være byens åbne børnekulturhus, og at det skal ske i et stærkt samarbejde mellem de tre kulturskoler og Horsens Byskole."

I forlængelse af budgetaftalen for 2020 foreslår administrationen, at forprojekteringen af udviklingsprocessen for Kulturstationen påbegyndes allerede i 2019. Der ansøges derfor om at få frigivet 0,5 mio. kr. fra Kultur- og Civilsamfundets anlægspulje i 2019 til dette formål.

Det samlede anlægsbudget for udviklingen af Kulturstationen er på 12 mio. kr. Der er i budgetaftalen for 2020 afsat 8,0 mio. kr. til formålet. Der ansøges om yderligere 0,5 mio. kr. fra Kultur- og Civilsamfundsudvalgets anlægspulje 2019. De resterende 3,5 mio. kr. forventes finansieret via eksterne fonde. Driftsudgifterne forventes at forblive uændrede som følge af projektet.

/LASC

Historik

Kultur- og Civilsamfundsudvalget, 7. oktober 2019.

Kultur- og Civilsamfundsudvalget tiltrådte indstillingen.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen dog med den ændring, at bevillingen meddeles i 2020 i stedet for 2019.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Der er blevet udarbejdet en helhedsplan for Endelave. I udviklingen af planen har der været et stort fokus på borgerinddragelse, så helhedsplanen afspejler beboernes ønsker.

Administrationen har under arbejdet med helhedsplanen løbende været i dialog med øens beboerforening.

Helhedsplanen er lavet for at danne et overblik over de forskellige potentialer og problemstillinger på Endelave og skal fungere som rettesnor for kommende initiativer og projekter.

Helhedsplanen har været i høring, og der er kommet fire høringssvar.

Høringssvarene handler hovedsageligt om prøve– og ferieboliger, vandreruter og stier, Aktiv Ø, skole, shelters, arrangementer og genbrugsplads.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen følgende ændringer af helhedsplanen:

Justeringer og præciseringer i teksten vedrørende vandreruterne, Aktiv Ø, skolen, shelters, musikarrangementer og genbrugsplads i forhold til de nuværende forhold.

Derudover er der lavet mindre redaktionelle rettelser.

  

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet vedtager Helhedsplan for Endelave endeligt med de ændringer, der fremgår af notat om høringssvar.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Plan- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 26. august 2019 at offentliggøre forslaget til Helhedsplan for Endelave.

Planen har været i offentlig høring i 8 uger, og der er kommet fire høringssvar.

Høringssvarene handler hovedsageligt om temaerne: Prøve– og ferieboliger, vandreruter og stier, Aktiv Ø, skole, shelters, arrangementer og genbrugsplads.

Administrationen har taget stilling til høringssvarene, hvilket fremgår af notatet om høringssvar.

Baggrund og formål

Det fremgår af kommissoriet for § 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Endelave.

  

I udviklingen af helhedsplanen har der været et stort fokus på borgerinddragelse, så helhedsplanen afspejler beboernes ønsker.

Under arbejdet med helhedsplanen har administrationen løbende været i dialog med øens beboerforening.

Der er afholdt borgermøder samt interessegruppemøder mellem administrationen og øens pendlere, landmænd og erhvervsdrivende.

Indhold

Planen er lavet for at danne et overblik over de forskellige potentialer og problemstillinger på Endelave og skal fungere som rettesnor for kommende initiativer og projekter.

En helhedsplan er ikke et juridisk og/eller bindende dokument, men skal forstås som en vision, der tager udgangspunkt i borgernes ønsker og ideer.

Dermed er en helhedsplan et nedskrevet fælles fremtidsmål uden bindinger.

Planen beskriver et historisk tilbageblik, eksisterende forhold som fysiske forhold og demografisk udvikling. Under de forskellige emner er der formuleret eventuelle potentialer, problemstillinger samt hvilke initiativer, der kan indarbejdes i fremtidige planer og projekter.

Det er planens formål at:

• skabe et overordnet billede af de eksisterende forhold, potentialer og problematikker på Endelave
• formulere retningslinjer for en ønsket fremtidig udvikling af øen samt belyse mulighederne for udvikling og eventuel omdannelse

Helhedsplanen skal ses som en vision for øen og være retningsgivende for øens fremtidige udvikling.

  

Administrationen foreslår følgende ændringer af helhedsplanen i forhold til forslaget:

Justeringer og præciseringer i teksten vedrørende vandreruterne, Aktiv Ø, skolen, shelters, musikarrangementer og genbrugsplads, i forhold til de nuværende forhold.

Derudover er der foretaget mindre redaktionelle rettelser.

Tidligere anbefaling fra § 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund

I forbindelse med en tidligere drøftelse af sagen har § 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund anbefalet Plan- og Miljøudvalget, at der i direkte forlængelse af helhedsplanen bliver prioriteret i forhold til ideer/ønsker i en konkret handlings- og aktivitetsplan, udarbejdet i tæt samarbejde med Endelave Beboerforening.

Sammen med borgerforeningen er der blevet valgt og prioriteret mellem de ideer og ønsker for udvikling af øen, der fremgår af helhedsplanen. En del af disse ønsker er med i den ansøgning om at få del i midlerne til områdefornyelsen i landsbyer og lokale centerbyer, som Endelave Beboerforening har sendt.

Historik

§ 17 stk. 4 udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund har den 12. december 2019 godkendt Helhedsplan for Endelave med de ændringer, der fremgår af notat om høringssvar.

/ASA

Historik

Plan- og Miljøudvalget, 14. januar 2020.

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Formålet med planlægningen er at skabe flere byggegrunde i Hatting samt sikre en afslutning af Hatting by mod øst.

Planområdet er et eksisterende landbrugsareal på ca. 34 ha, der gennemskæres af de øst-vestgående veje Østerhåbsvej og Hattingvej.

Planlægningen fastlægger områdets anvendelse til boligbebyggelse i form af åben-lav og/eller tæt-lav boligbyggeri samt tilhørende friarealer. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen for området.

Lokalplanen vil desuden sikre et dige langs områdets østlige skel og giver mulighed for på sigt at nedrive den bevaringsværdige ejendom Østerhåbsvej 80.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet vedtager forslag til Lokalplan 337, Boliger, Hatting Øst, Horsens.
2. Byrådet vedtager at offentliggøre lokalplanforslaget og sende det i 8 ugers høring.
3. Byrådet vedtager at offentliggøre forslag til vejnavne og sende dem i 8 ugers høring.
4. Byrådet vedtager, at lokalplanforslaget åbner mulighed for, at den SAVE 5 registrerede ejendom Østerhåbsvej 80 på sigt kan rives ned. 

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingens pkt. 2-4. Indstillingens punkt 1 udgår.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Formålet med planlægningen er at skabe flere byggegrunde i Hatting samt sikre en afslutning af Hatting by mod øst.

Planområdet er et eksisterende landbrugsareal på ca. 34 ha, der gennemskæres af de øst-vestgående veje Østerhåbsvej og Hattingvej.

Planlægningen fastlægger områdets anvendelse til boligbebyggelse i form af åben-lav og/eller tæt-lav boligbyggeri samt tilhørende friarealer. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen for området.

Området er i dag landbrugsjord og er udlagt til boligformål i Kommuneplan 2017.

En del af lokalplanområdet er i dag i drift som maskinstation, og der har før i tiden været en forurening af en del af området. Derfor er en stor del af området omkring maskinstationen udlagt til rekreativt område og friholdt for ny bebyggelse i lokalplanforslaget.

Indhold

Lokalplanen giver mulighed for udstykning og byggeri af åben-lav og tæt-lav boliger. Bebyggelsen må maks. opføres i to etager og i en højde på 8,5 meter, der er de almindelige regler i byggeloven.

Tre steder i lokalplanområdet etableres der regnvandsbassiner i forbindelse med de grønne arealer. Denne inddeling gør det muligt at udstykke lokalplanområdet etapevis.

Grunde til åben-lav boliger skal have et areal på 700 -1.100 m². Grunde til tæt-lav boligbebyggelse skal have et areal på 250- 600 m².

Områdets resterende arealer udlægges til veje, stier og fællesarealer. Inden for disse områder skal der anlægges regnvandsbassiner.  

Lokalplanområdet vil være afslutningen af Hatting by mod øst, da det åbne landområde mod Horsens er indvindingsområde til drikkevand og på sigt vil blive udlagt til skov for at beskytte grundvandet i området.

Alle boliger i lokalplanområdet har tæt kontakt til rekreative arealer, let adgang til E45, ligger tæt på skole, institutioner og indkøb i Hatting samt har kun få kilometer til Horsens midtby.

Delområde 2 fastholdes i landzone.

Området er udlagt til rekreativt område i Kommuneplan 2017 og vil blive udformet som et rekreativt område, der indeholder rekreativt udformede regnvandsbassiner. Denne løsning vil bidrage til biodiversiteten i området.

Langs med lokalplanområdets afgrænsning mod øst er der desuden et beskyttet jord- og stendige. Diget fremstår som et markant landskabstræk med høje træer.

Lokalplanens bestemmelser sikrer, at diget bevares.

I delområde 1 lige syd for maskinstationen er der i dag en naturbeskyttet sø, der vil blive bevaret. Søen kommer til at indgå som et rekreativt element centralt i boligområdet.

Ejendommen Østerhåbsvej 80 er registreret som en SAVE 5 ejendom og er oprindeligt opført i 1844.

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Horsens Kommune sker på grundlag af en SAVE-registrering, der er en metode til at kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger.

SAVE-metoden bygger på fem forskellige parametre: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Værdierne 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 er middel bevaringsværdi og 7-9 er lav bevaringsværdi.

Ejendommen er i dag maskinstation, og virksomheden vil fraflytte ejendommen ved endelig vedtagelse af lokalplanen.

Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af ejendommen, hvis det viser sig nødvendigt i fremtiden. Denne mulighed vil dog først kunne udnyttes ved den offentlige bekendtgørelse af en endeligt vedtaget lokalplan.

Vejnavne

Efter Horsens Kommunes retningslinjer for nye vejnavne har administrationen haft kontakt til Hatting Sogns Lokalhistoriske Forening, som har sendt tre forslag til vejnavne til området.

Forslagene er Kvistvænget, Biegårds Alle og Valborgs Vænge.

Alle navne har tråde tilbage til historiske personer fra lokalplanområdet og Hatting By.

Kvist og Bie er navne på familier, som har haft gårde i Hatting i generationer.

Valborg var en meget markant kvinde fra Hatting, som gjorde et stort arbejde for husholdningsforeningen og derudover var en drivende kraft i det årlige dyrskue i Horsens.

Vejnavnene vedtages først ved en eventuel endelig vedtagelse af lokalplanen, da høringen kan give mulighed for andre forslag.

/ASA

Historik

Plan- og Miljøudvalget, 14. januar 2020.

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

I forbindelse med renoveringen af Søndergade er der skabt mulighed for at arbejde med klimatilpasningsløsninger, der kan håndtere større mængder vand i forbindelse med skybrudssituationer.

Samtidig skal arbejdet med udviklingen af Åkvarteret, og udarbejdelsen af udviklingsplanen for området understøttes.

Der søges derfor tillæg til anlægsbevilling vedr. renoveringen af Søndergade og tillæg til anlægsbevilling vedrørende udviklingen af Åkvarteret/omlægning af Bygholm Å.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender igangsætning af klimatilpasning ved Torvet samt det videre arbejde med udviklingen af Åkvarteret.
2. Byrådet giver tillæg til anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr., til renovering af Søndergade. Rådighedsbeløbet finansieres af budget afsat til områdefornyelse i Horsens midtby.
3. Byrådet giver tillæg til anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på -0,25 mio. kr., til renovering af Søndergade. Rådighedsbeløbet finansieres af budget afsat til områdefornyelse i Horsens midtby.
4. Byrådet giver tillæg til anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr., til Åkvarteret/omlægning af Bygholm Å. Rådighedsbeløbet finansieres af budget afsat til områdefornyelse i Horsens midtby.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Plan- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i december 2016 et program for områdefornyelse i Horsens midtby.

Som en del af områdefornyelsen skal der arbejdes med LAR-løsninger og klimatilpasning, der leder f.eks. skybrudsvand mod fjorden.

Klimatilpasning ved Torvet

I forbindelse med renoveringen af den østlige del af Søndergade og Torvet er der mulighed for at lave klimatilpasninger, der kan håndtere større mængder vand i forbindelse med skybrudssituationer.

Anlægsprojektet vil i fremtiden kunne håndtere en del af det skybrudsvand, der af og til generer midtbyen. Det omhandler vand, der ved skybrud løber på Søndergade og ender i området omkring Løvenørnsgade og Levysgade, hvor det er til gene for trafikken og beboerne.

Administrationen ønsker at lede skybrudsvandet mere hensigtsmæssigt mod Åboulevarden og på sigt videre ud til fjorden. 

For at kunne lede vandet fra Søndergade til Åboulevarden, skal anlægget krydse en privat ejendom. I skybrudssituationer vil Horsens Kommune få en forpligtelse til drift og vedligehold af de berørte, private arealer.

Administrationen er i dialog med lodsejeren om projektet. Herudover er der mindre afledte driftsudgifter forbundet med anlægget. Disse afholdes af Plan- og Miljøudvalgets driftsbudget.

Udvikling af Åkvarteret

I juni 2019 gav Byrådet 2,0 mio. kr. til at sætte gang i arbejdet med udviklingsplanen for Åkvarteret.

I forbindelse med den kommende konkurrence om en samlet udviklingsplan for Åkvarteret (Åen tilbage til byen), skal der afsættes yderligere midler til at afvikle konkurrencen.

Der afsættes yderligere 0,8 mio. kr., til udvikling af Åkvarteret. Midlerne skal anvendes til honorering af deltagere i konkurrencen.

Tidsplan

Arbejdet med renoveringen af Søndergade og Torvet pågår nu, og klimatilpasningen vil blive indarbejdet i den overordnede tidsplan for projektet.

Konkurrencen omkring udviklingsplanen for Åkvarteret starter den 31. januar 2020 og løber et år frem.

Økonomi

I budgettet er der under områdefornyelsen samlet afsat 2,0 mio. kr. til klimatilpasning og LAR-løsninger.

De 1,2 mio. kr. vil gå til klimatilpasning ved Torvet og 0,8 mio. kr. til udvikling af Åkvarteret.

Staten bidrager til områdefornyelsen Horsens midtby med refusion. Ved udarbejdelse af Klimatilpasning/LAR-løsninger ved Torvet opnås der 0,25 mio. kr. i refusion.

Klimatilpasning ved Torvet udarbejdes sammen med renoveringen af Søndergade.

Der søges derfor tillæg til tidligere givet anlægsbevilling til renovering af Søndergade på 1,2 mio. kr. samt -0,250 mio. kr. i forhold til refusionsindtægt fra Staten.

Det skal bemærkes, at der i Søndergadeprojektet i forvejen er afsat 1 mio. kr. til klimatilpasning.

Af de 2,2 mio. kr., der samlet set skal anvendes til klimatilpasning ved Torvet, er der afsat 0,050 mio. kr. til intern projektledelse samt 0,110 mio. kr. til ekstern rådgivning.

/ASA

Historik

Plan- og Miljøudvalget, 14. januar 2020.

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Byrådet godkendte den 28. oktober 2019 Horsens Kommunes Ressourceplan for 2019 -2030.

Et af initiativerne i ressourceplanen er ”Oplag af byggematerialer til genbrug”.

Der søges anlægsbevilling forud for igangsætning af anlægsprojektet.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet giver en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. til oplag af byggematerialer til genbrug. 

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Plan- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Jakob Bille, Liberal Alliance, stemte imod.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 28. oktober 2019 Horsens Kommunes Ressourceplan for 2019 -2030.

Et af initiativerne i planen er ”Oplag af byggematerialer til genbrug”.

Initiativet handler om at etablere en plads til oplag af byggematerialer. Disse materialer kan indgå i nye byggerier f.eks. ved udvidelse og renovering af Brædstrup Genbrugsplads og senere ved etablering af det bæredygtige hus ”Stablen” (initiativ i Ressourceplan 2019-2030).

Administrationen foreslår, at der bliver opført en stor, langtidsholdbar teltlagerhal, der bliver placeret umiddelbart nord for omlastehallen på Endelavevej i Horsens.

Desuden skal der etableres bedre faciliteter til at modtage byggematerialer til genbrug på genbrugspladserne.

Tidsplan

Udbud, anlæg: 1. kvartal 2020.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten afsat 2,6 mio. kr. i 2020, til oplag af byggematerialer til genbrug.

I anlægsudgifterne indgår der udgifter til intern projektering på ca. 0,150 mio. kr. og til ekstern rådgivning på ca. 0,075 mio. kr.

I forbindelse med vedtagelsen af Horsens Kommunes Ressourceplan, er der afsat midler til afledt drift til pladsen vedr. oplag af byggematerialer (0,150 mio. kr. årligt fra 2021 og frem).

/ALYHA

Historik

Plan- og Miljøudvalget, 14. januar 2020.

Plan- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen.

Esben Hedeager (Det Konservative Folkeparti) forbeholdt sig sin stillingentagen.

Dennis Hansen deltog ikke i mødet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2019 at udarbejde en ny bosætningsstrategi for perioden 2020-2023.

Ambitionen med bosætningsstrategien er at sikre fortsat høj befolkningstilvækst og dermed et stærkt grundlag for at skabe en god kommune for alle.

Udkast til strategien fremsendes til godkendelse.  

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender Horsens Kommunes Bosætningsstrategi 2020-2023.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2019 at udarbejde en ny bosætningsstrategi for perioden 2020-2023, som sætter en langsigtet kurs for de kommende års arbejde med at sikre en fortsat høj befolkningstilvækst – og dermed et stærkt grundlag for at skabe en god kommune for alle.

Med det afsæt fremsendes udkast til Horsens Kommunes nye bosætningsstrategi, der er vedlagt som bilag 1.

Metode

Strategien er en videreudvikling og fokusering af kommunens nuværende bosætningsindsats. Den er udarbejdet af Horsens Kommune og står på et grundlag af statistisk data, som via interviews, workshops og onlineinitiativer er kvalificeret af horsensianernes egne erfaringer.

Forudsætninger

Rigtig mange elementer arbejder positivt for Horsens som en stærk bosætningskommune. Hver for sig og sammen er de en del af forklaringen på, hvorfor så mange vælger at leve deres liv i Horsens Kommune, og hvorfor mange overvejer at flytte hertil. Det gælder eksempelvis Horsens stærke brand som kultur- og oplevelseskommune, det varierede boligudbud, fællesskaberne, geografien, den smukke natur osv.

De mange års positive udvikling betyder, at ambitionen med den nye bosætningsstrategi er, at den skal stå på det, som Horsens Kommune allerede kan og har – og bygge videre på det.

Målgrupper

I Horsens Kommune skal der være plads til alle, men for at give den videre bosætningsindsats de bedste forudsætninger peger strategien på de konkrete målgrupper, der rummer det største potentiale for at tiltrække flest mulige tilflyttere i de kommende år.

Det drejer sig dels om "De unge" og "40+'erne" samtidig med, at der er fokus på at fastholde flere af dem, der hvert år rykker ud af kommunen samt at få de unge fraflyttere, der rejser ud for at studere eller arbejde, til at vende hjem igen.  

Initiativer

Med afsæt i de konkrete målgrupper peger strategien på initiativer og budskaber, som kan styrke Horsens som bosætningskommune – både hos potentielle tilflyttere og hos herboende og fraflyttede horsensianere.

Initiativerne falder inden for temaerne:

• Rammen om det gode liv
• Boliger og boligområder
• Byernes muligheder
• Naturoplevelser
• Den gode velkomst  
• Horsensianerne som ambassadører
• Kommunikation og branding

For et samlet overblik over alle initiativerne henvises til strategiens side 38 og 39.

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Lejerbo Horsens ansøger om godkendelse af skema C vedrørende opførelsen af 14 almene familieboliger på Fussingsvej 19. I forhold til skema B er grundkapitallånet steget med 14.500 kr.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender skema C vedrørende opførelsen af 14 almene familieboliger med en samlet udgift på 18.820.000 kr.,
2. Byrådet godkender optagelsen af et støttet lån på 16.561.600 kr. til delvis finansiering af udgifterne,
3. Byrådet godkender ydelse på 59,96 % kommunal garanti, svarende til 9.930.335 kr.,
4. Byrådet giver anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb til budget 2020 på 14.500 kr. til ydelse af et kommunalt grundkapitallån på i alt 1.882.000 kr. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen vedrørende indskud til Landsbyggefonden, og
5. Byrådet godkender huslejefastsættelsen og huslejefordelingen.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Lejerbo Horsens har sendt ansøgning om godkendelse af skema C og dermed den endelige anskaffelsessum vedrørende opførelsen af de 14 familieboliger beliggende på Fussingsvej 19.

Byggeregnskabet udviser, at den endelige udgift kan opgøres til 18,820 mio. kr., fordelt med 2,336 mio. kr. til grundudgifter, 14,200 mio. kr. til håndværkerudgifter og 2,323 mio. kr. til omkostninger og gebyrer. Der har været lejeindtægter i byggeperioden på 0,039 mio. kr.

Horsens Byråd godkendte den 23. august 2016 skema A med en samlet anskaffelsessum på 18,675 mio. kr. og den 28. februar 2017 skema B med den samme anskaffelsessum.

I forhold til skema B kan udgifterne opgøres således:

Skema B	Skema C	Forskel
Opførelsen af 14 almene familieboliger	Inkl. moms	Inkl. moms
Anskaffelsessum	18.675.000	18.820.000	145.000
Støttet lån	16.434.000	16.561.600	127.600
Kommunal garanti	9.854.182	9.930.335	76.153
Grundkapitallån	1.867.500	1.882.000	14.500
Beboerindskud	373.500	376.400	2.900
Husleje i kr./m2/år	1.027	1.033	6

Den samlede anskaffelsessum udgør 18.820.000 kr. og ligger 145.000 kr. højere end ved skema B. Anskaffelsessummen ligger dermed 57 kr./m2 under maksimumsbeløbet. Boligorganisationen oplyser, at forhøjelsen skyldes uforudsete udgifter, herunder rådgivningsomkostninger og højere renteomkostninger.

Det maksimale lån til dækning af byggeudgifterne er 16.561.600 kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med et kommunal grundkapitallån på 1.882.000 kr. og et beboerindskud på 376.400 kr.

Realkreditinstituttet har oplyst, at der bliver tale om en kommunal garanti på 59,96 %, som svarer til 9.930.335 kr.

Boligorganisationens driftsbudget viser, at den endelige husleje er på 1.033 kr./m²/år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig udgør 5.595 kr./måned. Hertil kommer skønnede udgifter til vand, varme og el, som kan anslås til 725 kr./måned.

Boligorganisationen oplyser, at byggeriet er forløbet tilfredsstillende, og udlejningen af afdelingen foregik problemfrit. Alle boliger er udlejet på nuværende tidspunkt.

Ifølge almenboliglovens § 29 skal optagelse af realkreditlån godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens § 127.

Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelsen og fordeling ved afdelingens ibrugtagelse, jf. almenlejelovens § 9, stk. 3.

Cly/anfo

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Lejerbo Horsens ansøger om godkendelse af skema C vedrørende opførelsen af 33 almene familieboliger på Ryesgade 4. I forhold til skema B er grundkapitallånet steget med 64.406 kr.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender skema C vedrørende opførelsen af 33 almene familieboliger med en samlet udgift på 64.046.000 kr.,
2. Byrådet godkender optagelsen af et støttet lån på 56.360.480 kr. til delvis finansiering af udgifterne,
3. Byrådet godkender ydelse på 56,28 % kommunal garanti, svarende til 31.719.678 kr.,
4. Byrådet giver anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb til budget 2020 på 64.406 kr. til ydelse af et kommunalt grundkapitallån på i alt 6.404.600 kr. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen vedrørende indskud til Landsbyggefonden, og
5. Byrådet godkender huslejefastsættelsen og huslejefordelingen.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Lejerbo Horsens har sendt ansøgning om godkendelse af skema C og dermed den endelige anskaffelsessum vedrørende opførelsen af de 33 familieboliger beliggende på Ryesgade 4 (2. fase Vestergade projektet).

Byggeregnskabet udviser, at udgiften kan opgøres til 64,046 mio. kr., fordelt med 15,851 mio. kr. til grundudgifter, 42,730 mio. kr. til håndværkerudgifter og 5,465 mio. kr. til omkostninger og gebyrer.

Horsens Byråd godkendte den 23. august 2016 skema A med en samlet anskaffelsessum på 63,400 mio. kr. og den 28. februar 2017 skema B med den samme anskaffelsessum.

I forhold til skema B kan udgifterne opgøres således:

Skema B	Skema C	Forskel
Opførelsen af 33 alm. familieboliger	Inkl. moms	Inkl. moms
Anskaffelsessum	63.400.000	64.046.000	646.000
Støttet lån	55.792.000	56.360.480	568.480
Kommunal garanti	31.396.964	31.719.678	322.714
Grundkapitallån	6.340.000	6.404.600	64.406
Beboerindskud	1.268.000	1.280.920	12.920
Husleje i kr./m2/år	930	936	6

Den samlede anskaffelsessum udgør 64.046.000 kr. og ligger 646.000 kr. højere end ved skema B. Anskaffelsessummen ligger dermed lige under maksimumsbeløbet. Boligorganisationen oplyser, at forhøjelsen kan begrundes med bl.a. øgede udgifter til byggelånsrenter, rådgivningsomkostninger og ekstraarbejder til entreprenøren.

Det maksimale lån til dækning af byggeudgifterne er 56.360.480 kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med et kommunal grundkapitallån på 6.404.600 kr. og et beboerindskud på 1.280.920 kr.

Realkreditinstituttet har oplyst, at der bliver tale om en kommunal garanti på 56,28 %, som svarer til 31.719.678 kr.

Boligorganisationens driftsbudget viser, at den endelige husleje er på 936 kr./m²/år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig udgør 87.984 kr./år, svarende til 7.332 kr./måned. Hertil kommer skønnede udgifter til vand, varme og el som kan anslås til 1.112 kr./måned.

Boligorganisationen oplyser, at byggeriet er forløbet tilfredsstillende, og udlejningen af afdelingen foregik problemfrit. Næsten alle boliger var udlejet ved ibrugtagning.

Ifølge almenboliglovens § 29 skal optagelse af realkreditlån godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens § 127.

Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelsen og fordeling ved afdelingens ibrugtagelse, jf. almenlejelovens § 9, stk. 3.

Cly/anfo

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 ansøger om rettelse af det tidligere godkendte skema C vedrørende opførelsen af 39 almene familieboliger, beliggende på Rylevej 1-52. I forhold til det allerede godkendte skema C er anskaffelsessummen forhøjet med 518.687 kr.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet godkender skema C vedrørende opførelsen af 39 familieboliger med en samlet udgift på 79.635.000 kr.,
2. Byrådet godkender optagelsen af et støttet lån på 70.078.800 kr. til delvis finansiering af udgifterne,
3. Byrådet godkender ydelse på 58,33 % kommunal garanti, svarende til 40.876.964 kr.,
4. Byrådet giver anlægsbevilling og tillæg til rådighedsbeløb til budget 2020 på 51.868 kr. til ydelse af et kommunalt grundkapitallån på i alt 7.963.500 kr. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen vedrørende indskud til Landsbyggefonden, og
5. Byrådet godkender huslejefastsættelsen og huslejefordelingen.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 har sendt ansøgning om rettelse af allerede godkendt skema C og dermed den endelige anskaffelsessum vedrørende opførelsen af de 39 familieboliger, beliggende på Rylevej 1-52. Boligorganisationen har ikke været opmærksom på, at der manglede den sidste faktura for teknisk rådgivning i byggeprojektet.

Byggeregnskabet udviser nu, at udgiften kan opgøres til 79,635 mio. kr., fordelt med 17,323 mio. kr. til grundudgifter, 53,530 mio. kr. til håndværkerudgifter og 8,782 mio. kr. til omkostninger og gebyrer.

Horsens Byråd godkendte den 26. april 2016 skema A med en samlet anskaffelsessum på 79,443 mio. kr., den 24. januar 2017 skema B med 79,747 mio. kr. og den 26. august 2019 skema C med 79,116 mio. kr.

I forhold til det tidligere godkendte skema C kan udgifterne opgøres således:

Skema C (1)	Skema C (2)	Forskel
Opførelsen af 39 almene familieboliger	Inkl. moms	Inkl. moms
Anskaffelsessum	79.116.000	79.635.000	519.000
Støttet lån	69.622.080	70.078.800	456.720
Kommunal garanti	40.610.559	40.876.964	266.405
Grundkapitallån	7.911.600	7.963.500	51.868
Beboerindskud	1.582.320	1.592.700	10.380
Husleje i kr./m2/år	876	880	4

Den samlede anskaffelsessum udgør 79.635.000 kr. og ligger dermed 519.000 kr. højere end det tidligere godkendte skema C.

Det maksimale lån til dækning af byggeudgifterne er 70.078.800 kr. Den resterende del af anskaffelsessummen bliver finansieret med et kommunal grundkapitallån på 7.963.500 kr. og et beboerindskud på 1.592.700 kr.

Realkreditinstituttet har oplyst, at der bliver tale om en kommunal garanti på 58,33 %, som svarer til 40.876.964 kr.

Boligorganisationens driftsbudget viser, at den endelige husleje er på 880 kr./m²/år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig udgør 88.880 kr./år, svarende til 7.406 kr./måned. Hertil kommer skønnede udgifter til vand, varme og el som kan anslås til ca. 968 kr./måned.

Ifølge almenboliglovens § 29 skal optagelse af realkreditlån godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån, jf. almenboliglovens § 127.

Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelsen og fordeling ved afdelingens ibrugtagelse, jf. almenlejelovens § 9, stk. 3.

Cly/anfo

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Transport- og Boligministeriet udgiver årligt den 1. december ghettolisten og listen over udsatte boligområder. Sundparken optræder på begge lister, mens Sønderbro optræder på listen over udsatte boligområder.

Task forcen for udsatte boligområder og parallelsamfund laver en løbende monitorering af kommunens boligområder og kommer med anbefalinger, der skal vende udviklingen i kommunens ghettoområder og udsatte boligområder samt hjælpe med at bringe områderne af listerne.

For at vende udviklingen i Sønderbro har task forcen foreslået, at der indføres en aftale om kombineret udlejning, der betyder et forbud mod indflytning i Sønderbro for boligsøgende, der har modtaget kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp i 6 sammenhængende måneder.

Derudover anbefaler task forcen, at der indføres udlejningskriterier i både Sundparken og Sønderbro, således at boligsøgende, hvor alle medlemmer af husstanden over 18 år enten er i job eller uddannelse, får mulighed for at springe ventelisten over.

Sagen afgøres af Byrådet. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

1. Byrådet beslutter, at boligsøgende til en bolig i Sønderbro (Arbejdernes Andelsboligforening af 1938’s afd. 1 Sønderport og afd. 14 Axelborg samt Andelsboligforeningen Odinsgaards afd. 1 Mimersgade) skal afvises, hvis den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

2. Byrådet godkender, at der indgås en aftale med de berørte boligorganisationer om at undlade at udleje boliger i Sønderbro, som ikke kan udlejes til andre boligsøgende på ventelisten, i op til 12 måneder efter, at boligerne er blevet ledige,

og at

3. Byrådet – såfremt Byrådet godkender indstilling nr. 2 – godkender, at udgifter til eventuel tomgangsleje i Sønderbro afholdes af Horsens Kommune.

4. Byrådet godkender forslag til fleksible udlejningskriterier i Sundparken og Sønderbro, så boligsøgende, hvor alle over 18 år i husstanden enten er i job eller uddannelse, får forrang til en bolig i Sundparken eller Sønderbro. 

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Lisbeth Torfing, Enhedslisten, stemte imod.

Sagsfremstilling

Boligministeren offentliggør hvert år den 1. december ghettolisten og listen over udsatte boligområder. Boligområdet Sundparken fremgår af begge lister, mens boligområdet Sønderbro fremgår af listen over udsatte boligområder.

Sundparken består af Andelsboligforeningen Odinsgaards afdeling 8, mens Sønderbro består af Arbejdernes Andelsboligforening af 1938’s afd. 1 Sønderport og afd. 14 Axelborg samt Andelsboligforeningen Odinsgaards afd. 1 Mimersgade.

Fælles for begge områder er, at de opfylder parametrene for, at andelen af beboere i alderen i 18-64 år overstiger 40% og at andelen af 30-59 årige, der alene har en grunduddannelse overstiger 60%. Sundparken opfylder yderligere to kriterier, da mere end 50% af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, og da gennemsnitindkomsten for skattepligtige i alderen 15-64 eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55% af den gennemsnitlige indkomst for regionen.

Task forcen for udsatte boligområder og parallelsamfund, som pr. 1. januar 2020 er konstitueret som et §17.4-udvalg, kommer med løbende forslag til udviklingen af kommunens udsatte boligområder. I task forcen er bl.a. Andelsboligforeningen Odinsgaard og Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 repræsenteret.

Efter gældende almenboliglov §51b kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp (også kaldet kombineret udlejning).

For at styrke beboersammensætningen i Sønderbro, foreslår task forcen for udsatte boligområder og parallelsamfund at indføre kombineret udlejning i Sønderbro.

Da Sundparken er karakteriseret som et hårdt ghettoområde, er det i forvejen obligatorisk for Andelsboligforeningen Odinsgaard at afvise boligsøgende til en familiebolig i Sundparken, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Med den nye lovgivning på almenboligområdet, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte særlige udlejningskriterier for almene boliger, der er beliggende i et udsat boligområde (fleksibel udlejning). Kriterierne skal være knyttet på uddannelse og beskæftigelse og være fastsat med henblik på at styrke beboersammensætningen i området.

Task forcen har på den baggrund lavet et forslag til en aftale om fleksibel udlejning, der skal være gældende for både Sundparken og Sønderbro. Dette fremgår af bilag 2.

Kombineret udlejning i Sønderbro

For at styrke beboersammensætningen i Sønderbro foreslår task forcen for udsatte boligområder og parallelsamfund, at der indføres regler om kombineret udlejning efter almenboliglovens §51 b. Reglerne betyder, at boligsøgende, der har modtaget kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp i 6 sammenhængende måneder, ikke kan tilbydes en bolig i området.

Såfremt en boligsøgende afvises og var registreret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om indførelse af reglerne, skal kommunalbestyrelsen anvise en anden passende bolig til den boligsøgende. Dette skal så vidt muligt ske senest 6 måneder efter den boligsøgende modtager meddelelse om afvisningen. En passende bolig har enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal som den bolig, den boligsøgende er blevet afvist fra, medmindre denne bolig ville være blevet beboet af mere end to personer pr. beboelsesrum.

Hvis en bolig i det pågældende boligområde ikke kan lejes ud til andre på ventelisten, kan boligen udlejes til boligansøgere, der har modtaget ydelserne. Her kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen dog aftale, at boligerne skal stå ledige i op til 12 måneder efter, at de er blevet ledige. I denne forbindelse skal der dog iværksættes en ekstraordinær indsats for at udleje boligerne.

Såfremt boligerne holdes ledige i op til 12 måneder, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftale, om den ene part eller parterne i forening afholder udgifterne til lejetab i den periode, hvor boligerne står ledige. Afdelingen, hvori de tomme boliger ligger, må dog ikke belastes af lejetabet.

Task forcen for udsatte boligområder og parallelsamfund anbefaler, at Horsens Kommune indgår aftale med de berørte boligorganisationer om at holde boliger i Sønderbro ledige i op til 12 måneder, hvis der ikke er andre på ventelisten, der opfylder betingelserne for tildeling af bolig. Dette for at sikre, at flest mulige ressourcestærke familier flytter ind i Sønderbro, og at området ikke udvikler sig til en hård ghetto.

For at afdelingerne ikke belastes af et eventuelt lejetab, anbefaler task forcen derudover, at der indgås aftale om, at kommunalbestyrelsen dækker eventuelle udgifter hertil (jf bilag 1).

Andelsboligforeningen Odinsgaard og Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 anslår, at det ikke bliver nødvendigt at holde boliger tomme som følge af denne aftale, da begge boligforeninger oplever stor søgning til afdelingerne i Sønderbro.

Fleksibel udlejning i Sundparken og Sønderbro

Som følge af den nye lovgivning på almenboligområdet, der indebærer et krav om særlige udlejningskriterier for kommunens udsatte boligområder, foreslår task forcen en aftale om fleksible udlejningskriterier knyttet på kriterier vedr. beskæftigelse og uddannelse gældende for Sundparken og Sønderbro.

Kriterierne betyder, at boligsøgende, hvor alle beboere i husstanden over 18 år enten er i job eller uddannelse, får forrang til boliger i de to boligområder og dermed mulighed for at springe den regulære venteliste over. Målet med udlejningskriterierne er at tiltrække ressourcestærke familier, hvor alle beboere tæller positivt ift. at bringe Sundparken og Sønderbro af henholdsvis ghettolisten og listen over udsatte boligområder.

Boligerne tilbydes i prioriteret orden. Hvis flere husstande opfylder kriterierne ved den fleksible udlejning, vil det således være den af husstandene med længst anciennitet fra den normale venteliste, der får tildelt boligen.

Boligsøgende, der ikke opfylder kriterierne for enten den fleksible eller kombinerede udlejningsaftale, får tildelt en bolig efter den normale venteliste.

/TN

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Resume

Som følge af ændring af ankenævnsstrukturen på skatteområdet skal Horsens Kommune indstille kandidater til det nye skatteankenævn Østjylland samt det nye vurderingsankenævn Østjylland.

Sagen afgøres af Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at

1. Byrådet indstiller Holger Pedersen som medlem af skatteankenævn Østjylland og Helle Frost som personlig suppleant for Holger Pedersen.
2. Byrådet indstiller Evan Herrig som medlem af skatteankenævn Østjylland og Lars Vissing Andersen som personlig suppleant for Evan Herrig.
3. Byrådet indstiller Knud Erik Kristensen som medlem af vurderingsankenævn Østjylland.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelserne skal senest den 31. januar 2020 indstille kandidater til medlemmer og suppleanter til de nye skatteankenævn samt kandidater til medlemmer af de nye vurderingsankenævn.

Horsens Kommune skal indstille

• 2 kandidater til skatteankenævn Østjylland
• 1 personlig suppleant for hver af de to kandidater til skatteankenævn Østjylland
• 1 kandidat til vurderingsankenævn Østjylland

Funktionsperioden er den 1. juli 2020 til den 30. juni 2022 for det nye skatteankenævn og 1. januar 2020 til den 30. juni 2022 for det nye vurderingsankenævn.

Betingelser, forhold og hensyn ved indstilling af personer til medlemsskab af skatte- og vurderingsankenævn fremgår af det vedhæftede bilag.

Historik

Økonomi- og Erhvervsudvalget, 20. januar 2020.

Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltrådte indstillingen.

Jakob Bille deltog ikke i mødet.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Byrådet vedtog indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.