Oplysningspligt vedr. fast ejendom
Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med fast ejendom, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.
Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne købe og/eller sælge fast ejendom til dig, herunder eksempelvis byggegrunde.
Horsens kommune behandler dine personoplysninger efter følgende regler:
• Kommunestyrelsesloven §68 samt bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011
• Planloven kap. 11
• Vejloven kap. 10
• Reglerne om aktindsigt eller indsigt, fx forvaltningsloven kap. 4, offentlighedsloven kap. 2, databeskyttelsesforordningen art. 15.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger udgøres desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og litra e for så vidt angår de almindelige personoplysninger fx i forbindelse med tinglysning af skøde.
Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?
De kategorier af personoplysninger, der behandles er:
- Almindelige personoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, væsentlige sociale forhold
- Oplysninger om cpr.nr.
Horsens Kommune er dataansvarlig
Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig. Kommunen kan kontaktes på:
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: horsens.kommune@horsens.dk
Husk! Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.
Hvor har vi dine personoplysninger fra?
Horsens Kommune indsamler kun oplysninger fra dig eller din repræsentant.
Andre modtagere af dine personoplysninger
Horsens Kommune forventer ikke som led i sagsbehandlingen at videregive dine oplysninger til andre, medmindre du giver samtykke til det.
Hvis der anmodes om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven, kan Horsens Kommune være forpligtet til at videregive oplysninger om dig til den person, der har anmodet om aktindsigt.
Hvor længe opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.
Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.
Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:
• indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
• berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
• begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
• at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
• at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed, er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og har derfor kun i begrænset omfang adgang til at slette personoplysninger).
Databeskyttelsesrådgiver
Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen eller hvordan du bruger dine rettigheder.
Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76 29 42 26 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk
Husk! Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.
Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på Datatilsynets hjemmeside.