layoutelementlayoutelement

Hvem kan blive netværksfamilie?

Alle kan blive netværksfamilie, uanset om man er en familie på fire, to eller enlig.

Det handler om at have tid og lyst til at åbne sit hjem og knytte kontakt til et psykisk sårbart medmenneske.

Kontakten foregår gerne et par gange om måneden og altid efter aftale.

Hvad går det ud på?

Det handler først og fremmest om at være sammen.

I kan dele interesser og få fælles oplevelser. Få en god snak, gå en tur eller lave aktiviteter til fælles glæde.

Netværksfamilien støtter med interesse og omsorg.

Hvad kan en netværksfamilie?

For et medmenneske med psykisk sygdom kan det være utroligt opløftende. Netværk er en vej ud af
ensomhed – og et frirum fra sygdom og handleplaner

Kontakt til en netværksfamilie kan være med til at styrke selvtilliden og måske give mod på at søge ud i andre sociale sammenhænge som f.eks. fritidsaktiviteter og job.

Hvor kan man hente støtte og vejledning?

Som netværksfamilie tilbydes du fast kontakt til en koordinator fra kommunes socialpsykiatri.

Koordinatoren sikrer, at familien og den psykisk sårbare passer sammen. Der skal være et gensidigt ønske om at mødes.

Netværksfamilieprojektet

Netværksfamilieprojektet er et samarbejde mellem Horsens, Ikast-Brande, Randers og Skanderborg kommuner og CFK ▪ Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, samt Center for Psykiatrisk Forskning, Region Midtjylland.

Formålet med projektet er at bedre psykisk sårbares sociale funktion og social inklusion i samfundet.

Forskere følger projektet.

Projektet er støtte af Social-, Børne- og Integrationsministeriet i perioden 2013-2016.

Efter projektafslutning fortsætter Netværksfamilietilbuddet i de fire involverede kommuner.

Er I en familie, der vil ...

  • Gøre en forskel?
  • Lære et andet menneske at kende?

Så bliv netværksfamilie for et psykisk sårbart menneske


Det kræver mindre end du tror, og betyder alverden for den person, du lukker indenfor. 

Mere information

Vil du være netværksfamilie eller høre mere om, hvad det indebærer, kan du i Horsens Kommune kontakte:


Koordinator Helle T. Snedker
E-mail: frivillighps@horsens.dk 

Tlf.: 21 40 22 95

Tordenskjoldsgade 23, Horsens

 

layoutelementlayoutelement