Vis emner under Forside

Efter at have kortlagt udfordringerne for idræt og motion i Horsens Kommune, har Horsens Kommunes Kulturafdeling udarbejdet nogle overvejelser om en ny idrætspolitik for Horsens Kommune.

5. december 2011

I forbindelse med udarbejdelsen af en ny idrætspolitik har vi undersøgt udfordringerne for idræt og motion i Horsens Kommune. Vi har blandt afholdt en stor SWOT-workshop, hvor en bred kreds af interessenter inden for idrætsverdenen var inviteret. Det har ført til, at vi har identificeret følgende udfordringer for idræt og motion i Horsens Kommune.


  • Idrætsudøvelsen falder blandt unge i alderen 12 – 18 år
  • Idrætsudøvelsen er lav blandt de 30 – 39-årige
  • Der er brug for større ”lighed i sundhed”, så mennesker har lige mulighed for at dyrke idræt under hensyn til fysiske, psykiske, sociale og andre forskelle.
  • Mangel på samarbejde mellem foreningerne
  • Mangel på samarbejde mellem foreningerne og kommunale instanser
  • Mangel på samarbejde mellem foreninger, kommunen og private aktører
  • Mangel på frivillige
  • Mangel på overblik over muligheder/tilbud, f.eks. i form af en fælles webportal/hjemmeside, hvor man kan få information om og adgang til idrætsaktiviteter
  • Faciliteterne er ikke fleksible nok, der mangler en fleksibel booking og en bedre planlægning, så de kan udnyttes bedre og man undgår kapacitetsmangel.
  • Mange hal/banefaciliteter er ikke udviklet så de giver plads til nyere idrætsaktiviteter
  • Fordele og ulemper ved brugerbetaling bør overvejes


Ud fra disse udfordringer har vi foreløbig formuleret følgende tanker til en ny breddeidrætspolitik.

Idræt i bevægelse

Horsens Kommunes idrætspolitik skal være et svar på ovennævnte udfordringer. Den skal pege på nogle hovedoverskrifter for de kommende års arbejde i Kulturudvalget og Forvaltningen og på den relevante prioritering af midlerne på idrætsområdet.

Samtidig skal den være inspiration for de mange ikke-kommunale aktører på området. Visionen er, at vi skal være et samfund med sunde, fysisk aktive borgere og byrum og natur, der indbyder til fysisk aktivitet. Vi skal være ”superliga” i flere idrætsgrene – i såvel bredde som elite.

Allerede i dag er der mange ting, der fungerer rigtig godt på idrætsområdet. Næsten alle børn dyrker motion. Vi har mange gode faciliteter og anlæg og en dejlig natur. Vi har mange velfungerende idrætsforeninger, der sikrer en stor diversitet i idrætstilbuddet.

Samtidig er der grøde og udvikling på idræts- og motionsområdet. Ude i hallerne står stepbænkene i store stabler som et tydeligt bevis på, at nye idrætsformer finder ind i hallerne. Lokale idrætsforeninger har nu ikke blot fodbold, håndbold og badminton, men også spinning og fitness på programmet.

Det afspejler, hvordan idræts- og motionsområdet i disse år og i disse årtier er i bevægelse. Idræt dyrkes nu af alle aldersgrupper, ligesom langt flere kvinder dyrker idræt end tidligere. Nye idrætsgrene skyder op, nogle bliver en permanent del af danskernes idrætsvaner, andre er kun moderne i få sæsoner. Den uorganiserede idræt og idræt organiseret af private virksomheder vinder frem, og udfordrer dermed de traditionelle idrætsforeninger, som kommunerne yder tilskud til.

Samarbejde

Idrætsområdet er præget af forandring og nye forventninger fra borgerne. Flere foreninger har f.eks. et naturligt behov for at kombinere den almindelige træning med styrketræning i et fitnesscenter. Andre foreninger vil gerne tilbyde ”forældretræning”, hvor forældre træner én idrætsgren, samtidig med deres børn træner en anden idrætsgren osv.

Et øget samarbejde kan være en dynamo i foreningernes udvikling og tiltrækning af flere idrætsudøvere. Samarbejdet kan fx etableres på tværs af foreninger, mellem foreninger og forskellige dele af det kommunale system, og mellem foreninger og private aktører.

Dette peger i retning af understøttelse af en udvikling, hvor klubbernes samarbejde intensiveres. Dette kan indgå i overvejelserne, når kommunens ressourcer fordeles.

Samarbejder mellem idrætsforeninger og SFO’er eller idrætsforeninger og ældrecentre er en anden mulighed, som giver mulighed for at afprøve nye samarbejdsmodeller.

Fleksible faciliteter

Mange idrætsfaciliteter er opført i 60’erne og 70’erne. Siden da har vores måde at dyrke idræt ændret sig væsentlig. En udvikling der uden tvivl vil fortsætte, og vi må fortsat imødese nye krav til både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter. Faciliteterne skal kunne bruges i mange forskellige sammenhænge i løbet af en ganske almindelig dag. Dagplejemødre, skoler, SFO’er, pensionisthold og idrætsforeninger og uorganiserede har hver især deres behov.

Ved renovering og nyopførelse af faciliteter bør der derfor i øget omfang lægges vægt på en fleksibel indretning, der spiller sammen med de ændringer i idrætsmønster, der er indtruffet og forventes fremover.

Ambitionen må derfor være, at der et varieret udbud af faciliteter, der tager hensyn til de mange forskelligartede ønsker, der er på området, både inden for organiseret og uorganiseret idræt og indenfor både indendørs og udendørs motion.

For eksempel kan der ved anlæg af stier tages hensyn til, at der både er behov for stier, der er trygge og tilgængelige for personer med dårligt bevægeapparat, og behov for trampestier med et præg af vild natur. Af samme årsag kan det være hensigtsmæssigt at arbejde for, at der inden for de næste 10 år etableres specialfaciliteter indenfor nogle idrætsgrene.

Det bør vurderes, om de eksisterende faciliteter kan udnyttes bedre. I den sammenhæng kan det overvejes at skabe en model, der giver incitamenter til en mere optimal udnyttelse af faciliteterne, f.eks. gennem indførelse af et udeblivelsesgebyr, hvis man ikke anvender en reserveret tid. Samtidig kan det gøres muligt at framelde brug af idrætsfacilitet med få dages varsel, hvorefter andre kan booke lokalerne i sidste øjeblik.

Fleksible tilbud

For at få flere til at dyrke idræt er det nødvendigt, at der etableres mere fleksible tilbud.

De kommunale ressourcer kan anvendes til at understøtte disse tilbud. Det kan for eksempel være klippekortsordninger, hvor børn og unge får mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene. Det kan også være tilbud, hvor børn og forældre eller børn og bedsteforældre veksler mellem at træne sammen og hver for sig og meget andet.

Motion for alle

Idræt og motion skal være muligt og tilgængeligt for alle. Målet er, at flere dyrker motion end i dag, både for at fremme sundheden og for at fremme det sociale fællesskab.

Det kan overvejes at støtte projekter, der når ud til grupper, der i dag er mindre fysisk aktive. For at nå disse grupper kan klubberne opfordres til at samarbejde og iværksætte projekter, der når ud til en bredere kreds end i dag. Der vil eventuelt kunne prioriteres midler til sådanne aktiviteter.

Det kan i så fald kunne være projekter, hvor skoler eller specialskoler samarbejder med idrætsforeninger. Det kan også være projekter, der fokuserer på sindslidende, psykisk handicappede eller fysisk handicappede, f.eks. ved samarbejde mellem handicapidrætsforeninger og almindelige idrætsforeninger. Eller det kan være projekter, der henvender sig til socialt svage grupper. Det kan også være projekter, der understøtter integration af personer med anden etnisk baggrund i den danske foreningskultur.

Tilgængelighed er på flere måder et kodeord. Geografisk skal der være nem adgang til at udøve motion. Aktiviteterne skal være mulighed på hensigtsmæssige tidspunkter på dagen/døgnet. Økonomi må ikke være en hindring for fysisk udfoldelse og motion. Motion skal være en mulighed for alle befolkningsgrupper.

Deling af viden

En række grupper efterspørger mere information om idrætstilbuddene i Horsens Kommune, f.eks. tilflyttere og studerende på VIA. Hvis det bliver nemmere at finde information om idrætstilbuddene i Horsens Kommune, vil flere benytte sig af dem.

Det vil være naturligt at anvende elektroniske medier til dette. Dette bør ske i en løsning, der samtidig matcher udviklingen i motionsformer. Der er brug for udvikling af elektroniske medier, der tilbyder let og hurtig adgang til spontan idrætsudøvelse, så man f.eks. kan finde et hold, der mangler en mand, hvis man ønsker at spille fodbold om to timer.

Der kan overvejes samarbejdsprojekter med henblik på at udvikle sådanne elektroniske løsninger.

Som et led i et øget samarbejde mellem idrætsforeninger er der brug for, at de frivillige i idrætsforeningerne løbende har mulighed for uddannelse. Uddannelsen skal både gøre det let og attraktivt at være aktiv i foreningerne og samtidig bidrage til at gøre foreningernes aktiviteter attraktive for flere.

Det kan overvejes at prioritere yderligere midler til kompetenceudvikling på motions- og idrætsområdet.


Indholdsansvarlig Anders Helledi, anoh@horsens.dk