Vis emner under Forside

Kulturafdelingen har udarbejdet nogle bud på de udfordringer, som fremtidens kulturliv står overfor.

Udfordringerne gælder ikke kun for Horsens, men går også igen i andre byer. Udfordringerne er udarbejdet ud fra samtaler og fokusgruppeinterviews med kulturaktører fra hele landet.

Udfordringerne blev fremlagt på mødet om kulturstrategien d. 7. april 2011 på Horsens Kunstmuseum. De var sat op på en stor papkasseskulptur. Deltagerne i mødet havde mulighed for at skrive deres kommentarer på papkasserne, eller for den sags skyld komme med helt nye tanker og ideer.

Papkassenotater

Udfordringerne står nedenunder, kommentarerne fra papkasserne står allernederst på siden.

Midlertidig < > Institutionaliseret
Midlertidige projekter er populære. Den forladte industribygning bliver værksted for kunstnere. Byggepladsen bliver idrætsbane. 10 unge arrangerer via Facebook en fest i en park.
Hvordan skal kommunens kulturinstitutioner forholde sig til det? Kan de bidrage med noget? Har de tid i den daglige drift?

Unge: Individualisme < > Flygtige fællesskaber
Det individuelle efterspørges. Vi vil have specialiserede og autentiske oplevelser.
Hvis vi skal deltage i noget, skal vi hurtigt kunne se, hvad vi får ud af det. Det er en forandring, men det giver også muligheder.
Nogle mennesker er klar til at arrangere koncerter selv, hjemme i stuen, for deres venner og naboer.
Udnytter vi de muligheder, der er i den udtalte individualisering?
Men vi er ikke længere loyale overfor steder. Vi er loyale overfor interesser.
Vi kommer ikke på en kulturinstitution, fordi vi har gjort det før. Vi kommer der kun, så længe den lever op til vores interesser.
Til gengæld er der nu bedre end nogensinde muligheder for at danne fællesskaber om ens interesser. Via internettet og Facebook er det muligt at komme i kontakt med dem, der har samme interesser som en selv.
Derfor bliver fællesskaberne mere flygtige. De opstår og forsvinder. Man samles for eksempel kortvarigt om det, der begejstrer og overrasker.

Grænserne udviskes
Definitionen af hvornår noget er kunst eller kultur forandrer sig i de her år. Kunstnere samarbejder om projekter på tværs af genrer. Kunstmuseer og teatre laver projekter sammen. Nye samarbejdsrelationer opstår. Brancherne glider sammen. Grænserne udviskes.

I kortlægningen af Horsens Kulturliv har mange nævnt, at den kedelige midtby er noget af det dårligste ved kulturlivet i Horsens. Vi har hørt det fra både lokale gymnasieelever og konservatorieuddannede medarbejdere på nationale kulturinstitutioner.
Før var midtbyen et spørgsmål om byplanlægning og valg af belægningssten. Nu vedtager byrådet, at der skal være en ”Bylivspulje” under Kulturafdelingen. Grænserne udviskes.
Før var kulturinstitutioner placeret bag fire vægge i et hus. Nu arrangerer AROS Sculptures by the Sea. Grænserne udviskes.
Sculptures by the Sea er også et eksempel på, at etablerede kulturinstitutioner begynder at arranger deres egne festivaler. I Århus arrangerer fire teatre sammen ILT-festivalen. Kulturinstitutionerne har ambitioner om at række ud til nye grupper. Derfor bliver festivaler vor tids kulturinstitution. Grænserne udviskes.
Erhvervslivet hyrer kunstnere til at udvikle deres virksomhed. Det er ikke længere nok at have en skulptur stående i receptionen. Grænserne udviskes.

Pension < > passion
Antallet af pensionister stiger med 24 % fra 2011 til 2019. Fra knap 13.000 til næste 16.000. 
Det er gammel visdom, at det er nemmest at gøre folk interesserede i at bruge nye kulturtilbud, når de står i overgangen fra en livsfase til en anden. Som når man bliver voksne og flytter hjemmefra. Eller når børnene flytter hjemmefra. Eller når man går på pension.
Fremtidens pensionister er stadig unge – de forholder sig stadigt nysgerrigt og udforskende til omverdenen.
Fremover vil pensionister leve længere end de gør i dag, og de vil være raske og rørige i længere tid. Det kan blive til fordel for kommunens økonomi, hvis vi formår at tiltrække pensionister.
Alle taler om, hvordan vi kan få de unge til at bruge kulturtilbud. Få taler om, hvordan vi kan tiltrække pensionister. Måske fordi de fleste har prøvet at være ung, mens forholdsvis få har prøvet at være pensionist.

Unge: X-factor < > 10.000 gange
For at blive en god håndværker, skal man gøre det samme 10.000 gange.
Ifølge X-factor-programmet kan man blive sangstjerne natten over.
Der er to tendenser i ungdomskulturen.
Dem der godt ved, at det kræver hårdt arbejde at blive en succes. Som knokler i eliteklasser eller på MGK.
Dem som tror, at det hele skal være nemt, og som forventer, at deres forældre fjerner enhver sten på vejen.
Begge gruppers forventninger vil påvirke fremtidens kulturtilbud.
Nogle vil kræve convenience-tilbud, som er lette at gå til.
Andre vil kunne fordybe sig i deres helt specielle interesse.

Drift < > projekter
De enkeltstående projekter giver opmærksomhed. De kan oven i købet finansieres af eksterne fonde, hvad er godt i en sparetid.
Tidligere var drift og udvikling modsætninger. Nu er kravet om udvikling blevet så konstant, at det nærmest er en del af driften.
Sætter de mange udviklingsprojekter sig varige spor eller forsvinder de, når der ikke er flere fondsmidler?
Mister vi fokus på det daglige arbejde, der gentages år efter år?

Konkurrere < > finde en niche
I dag pendler folk rask væk mellem Randers og Kolding. Byerne i Østjylland smelter sammen.
Samtidig får de jyske byer i stærkere og stærkere grad et brand.
Skal vi konkurrere om at opføre kunstmuseer, lave store koncerter og komme i superligaen?
Skal vi begræde at de unge tager til Århus, eller er det naturligt, når Århus har et universitet?
Er det overhovedet muligt at finde en succesfuld niche, uden at andre byer begynder at kopiere den?

Det designede < > det autentiske
Vi er i dag meget bevidste om vores ønsker og behov, og vi er vant til at italesætte dem. F.eks. vidner begreber som ”lyserød film” og ”tudefilm” om, at vi kan sætte ord på, hvilke følelser vi forventer at opnå ved en bestemt kulturoplevelse. Flere og flere tilbud bliver designet specielt til vores følelsesmæssige krav og forventninger.
Som kontrast efterspørger vi derfor også oplevelser, der er unikke og autentiske. Vi vil have det helt særlige once-in-a-lifetime i en tid, hvor næsten alt er tilgængeligt for de fleste.

Økonomisk smalhans
Alene den demografiske udvikling gør, at kommunerne vil have en stram økonomi de næste mange år. Der vil sjældent være råd til at igangsætte noget nyt. Oftest vil det være nødvendigt at lukke eller effektivisere noget gammelt for at få råd til det nye. Eller overveje om private eller frivillige kan tage over?
Hvad kan vi undvære?

De store strategier < > de små hjælpere
En kunstner fortæller om vigtige punkter i hans talentudvikling som barn:
”Kommunen havde ikke nogen øvelokaler. Men skolens pedel gav os lov til at låne skolens musiklokale i weekenden. Vi fik udleveret en A-nøgle og fik koden til skolens alarmsystem. Eneste betingelse var, at nøglen skulle være i postkassen mandag morgen”.
Ofte er de små hjælpere vigtigere end de store strategier. Og omvendt kan man nemt kvæle et engagement i starten til trods for gode intentioner.
Er du selv en lille hjælper eller en stor strateg?

På mødet d. 7. april var det muligt at skrive kommentarer til udfordringerne og i det hele taget skrive ideer ned. Nogle af kommentarerne og ideerne er her:

Flere midlertidige installationer i stedet for skulpturer.

Unges fællesskaber er ofte ekskluderende og ikke inkluderende – lav det om!

Kollegier for unge ind til bymidten.

Vigtigt i fremtidens globalisering, at vi ikke er rodløse. Vi kan kun tage dele af subkulturen, da det er en mindre gruppe. At takle alle små kulturer er der ikke penge til.

Fælles kultur er hvem vi er (den danske kultur) giver forståelse og identitetsfølelse.

Man kan samarbejde om nogle kulturarrangementer, evt. også at låne fra hinanden.
Plads til de små pudsige?

Vi har en lokal TV-station. Tv-Horsens og et borgermedie er på vej. Lad borgerne komme til orde.

At det går på omgang, hvor flere små eller store kommuner samarbejder om disse projekter. Det giver flere arrangementer for færre penge i disse sparetider.

Evaluering skal indeholde bud/udblik på implementering i drift.

Forankring. Rum til eksperimenter. Dristig.

Mere street art. Music-dance-performanceart.

One-in-a-lifetime-oplevelser: Det uventede, stemningen, intimkoncerter, følelsesbetonet. Eksempler: Landsstævnet. Musik og sejl.

Bekæmpe regler og tyranni.

Giv mulighed for at rykke kulturinstitutioner ind i de forladte bygninger.

”Unge” vært/værtinde – hvad har/kan vi gøre for jer?
- Tro på det gode/tillid. Ansvar.
- Ældre kan bidrage. Bland aldersgrupper.

”Less is more”

Samarbejde på tværs af forvaltninger.

Slank kommuneadministrationen.

Lav en 24-7 åben linje for borgere, der gerne vil lave et ”sport” aktivitet, men mangler en tilladelse/en sportshal eller lignende.

Spar kommunepenge og -ressourcer ved at lægge initiativer ud til almindelige borgere. Tillade at man beskriver sit projekt/ide og søge penge til at virkeliggøre det, eksempelvis på rådhustorvet. Tilbyd evt. Sundparken at lave kulturtorv.

Projekter kræver ekstra udover driften.
- Nej – ikke hvis interessen er der.

Hvis alle byer/steder kun fokuserer på deres helt unik(ke) ting. Horsens fængsel/historie. Så har alle noget hver især der tiltrækker.

Plads til de små pudsige indslag.

Hvad skal unge lave en kedelig tirsdag aften?

Der kunne laves meget kultur for det beløb der bruges til ansøgning.

Fondsmidler er at fjerne demokratisk bestemmelse over skatten.
Lettere midlertidige løsninger for unge uden regler. Kom i dag og udtryk det du har lyst til, og ikke hver torsdag det næste halve år!

Giv teknik og miljø lov til udfoldelse?

Gør rådhustorvet levende. Lav et mini Montmartre hvor kunstnere arbejder og med plads til spise- og caféoplevelser. Mad kan bestilles på ”mad ud af huset”-sedler (folk har jo mobilen med).

Flere markeds ”bazar”dage.

Det offentlige (Staten + kommunen) bestemmer ikke hvad der er god og dårlig kunst.

Unge vil gerne lave real-life events. Også med kant.

Jeg giver gerne 500 kr. til en ung.

Fængselshistorien skal fortælles.

Fængslet er unikt!

Folk prøver at flygte fra virkeligheden, dvs. sig selv. Hele tiden noget nyt, nyt, nyt. Nog-le folk har ikke balance/roen i sig selv, fx til at være i nuet og nyde de små øjeblikke som der er mange af.

Kør gratis oplæg for Horsens-borgere med spændende inspirationer for at sætte gang i idé generering, virkelyst og engagement.

Bakke op om ildsjæle og markedsføre/synliggøre ”de mange små ting”. - Billigere end kommunen selv producerer.

Vi har rigtig mange kreative talenter, der mangler et fællesskab i Horsens. Hvis man holder og bevarer den kreative del af befolkningen, vil nye initiativer naturligt opstå – og man vil ikke søge andre steder hen.

Det er naturligt at de unge tager til Aarhus. De unge i Aarhus tager til Kbh. osv. Unge søger altid væk fra de trygge rammer mod større byer og udfordringer. Horsens skal stoppe med at konkurrere, for på nogle punkter kan vi bare ikke leve op til Aarhus. Vi skal se indad og arbejde med byen Horsens i sig selv, og ikke i forhold til andre byer.

Drop papirarbejdet, og frigør rum til kreativ udfoldelse.

Det gamle skaber det nye. De etablerede institutioner har ekspertisen til at udvikle det nye.

Luk tit institutioner, og skab nye. Saml fritidsaktiviteter i ét hus. Luk bibliotek x uge/måned. Luk kommunen.

Åben biblioteket til kl. 22.

Bogcafé i midtbyen.

Aktiver de midlertidige tomme byrum og bygninger.

Provokerende kunstakademi på Slottet.

Mere spændende bymiljøer.

Mødesteder.

Omstillingsparathed.

X-factor dræber al kreativ tankegang.

Bevar Halinspektørerne.

”Kasse” hvor man kan melde sig med bidrag. ”facebook”-hjemmeside.
- Øjenkontakt er vigtig!

Plads til skaterne i den blå hal.

Idé: mindre lokale kulturskoler.

Idé: et folkeligt kreativt hus (park).

Foreninger skal anerkende individers ønske om selv at definere egne aktiviteter. Individet skal acceptere foreningernes fællesskaber.


Indholdsansvarlig Iben Høgh Grøftehauge, ig@horsens.dk