Vis emner under Forside

Almindelige bestemmelser om tavshedspligt findes i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.

Efter straffeloven straffes den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Bestemmelserne i straffelovens § 152 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af eget eller andres tarv.

Efter forvaltningsloven gælder der tavshedspligt, når det er nødvendigt for at varetage væsentlige hensyn bl.a. til:

  • Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
  • Gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.
  • Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
  • Enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske forhold.
  • Enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.
  • Også hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces kan efter omstændighederne begrunde tavshedspligt.

Oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, f.eks. oplysninger i Folkeregisteret og tingbogen, vil normalt ikke være fortrolige. Det er karakteristisk for ikke-fortrolige oplysninger, at der normalt kan gives aktindsigt for enhver i henhold til offentlighedsloven.

Efter forvaltningsloven kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser. Tavshedspligten kan således ikke udvides ved tjenestebefaling, medmindre der foreligger særlig hjemmel herfor. Dog kan en tjenestebefaling uden særlig hjemmel præcisere tavshedspligten. Det forhold, at et møde holdes for lukkede døre, er ikke i sig selv afgørende for, om oplysninger fra mødet er undergivet tavshedspligt.

Forvaltningsloven sætter nærmere grænser for offentlige myndigheders adgang til at udveksle oplysninger om borgerne. Særligt følsomme oplysninger kan kun videregives til anden myndighed med samtykke, når det er bestemt i loven eller til varetagelse af meget afgørende offentlige eller private interesser. Øvrige fortrolige oplysninger kan videregives, når de er af væsentlig betydning for en anden myndighed.

Forvaltningsloven indeholder ikke detaljerede bestemmelser om, hvornår der kan ske videregivelse af fortrolige oplysninger til andre end forvaltningsmyndigheder, f.eks. til private. Sådanne videregivelsessituationer må som udgangspunkt bedømmes efter straffeloven og forvaltningsretlige regler.

Oplysninger om rent private forhold er oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, og interne familieforhold er særligt følsomme.

Videregivelse af sådanne særligt følsomme personoplysninger til andre end forvaltningsmyndigheder kan kun foretages på grundlag af samtykke fra den person, oplysningen vedrører. Samtykket bør være skriftligt og indeholde oplysning om, hvilke oplysninger der må udleveres til hvem. Endvidere bør samtykke ikke have gyldighed længere end 1 år.

Hvis en privatperson offentligt fremsætter kritik af en forvaltningsmyndighed, kan det ikke i sig selv anses for et stiltiende samtykke til, at forvaltningen offentliggør et modindlæg, der indeholder oplysninger om rent personlige forhold. Myndigheden må i givet fald afvise at svare offentligt under henvisning til tavshedspligten. Der er dog ikke noget til hinder for, at forvaltningen i et modindlæg omtaler personlige oplysninger, som i forvejen er offentligt kendt, f.eks. fordi den pågældende selv offentligt har omtalt sine personlige forhold.

Når det drejer sig om udtalelser på Kommunens eller en kommunal institutions vegne, er det ledelsen, der bestemmer, om en kommunalt ansat må udtale sig, og hvad der må siges.

For ledere af relativt selvstændige institutioner med særlig fagkundskab, eller som varetager særlige tekniske eller driftsmæssige funktioner, gælder, at de har en i det væsentlige fri adgang til offentligt at fremlægge synspunkter både på egne vegne og på institutionens vegne. Men Kommunens ledelse kan fastsætte nærmere regler om, hvem der udtaler sig på institutionens vegne i en bestemt sag, der afgøres centralt.

Der er ikke centralt fastsatte regler om udtalelser til borgere eller pressen for medarbejderne i Horsens Kommune. Medarbejderne er opfordret til at besvare alle forespørgsler, som den enkelte medarbejder har tilstrækkelig viden om og naturligvis med respekt af tavshedsreglerne. Såfremt medarbejderen ikke ved nok om sagen, henviser han eller hun til en kollega, der kan besvare forespørgslen. Forespørgsler vedrørende politiske overvejelser eller temaer besvares som regel af politikere eller ledende tjenestemænd.


Indholdsansvarlig Jesper Langkjær, byjl@horsens.dk