Vis emner under Forside

Styrelsesvedtægten er Byrådets ”grundlov” – her fastsættes hvor mange medlemmer der er i Byrådet, hvilke opgaver de forskellige udvalg skal tage sig af, hvor mange medlemmer der skal være i hvert udvalg og hvordan udvalgsformændene honoreres. Styrelsesvedtægten gælder som udgangspunkt for en valgperiode.

I den styrelsesvedtægt der gælder nu blev antallet af medlemmer sat ned til 27 byrådsmedlemmer og der blev nedsat et økonomiudvalg og 6 stående udvalg. Antallet af medlemmer og formændenes honorar er fastsat ud fra at de udvalg med mange (drifts)opgaver har flere medlemmer end de udvalg, hvor arbejdsbyrden er knap så stor.

 

Forretningsordenen for Byrådet vedtages af Byrådet ved starten af hver valgperiode og indeholder spillereglerne for hvordan byrådets møder afvikles. Borgmesteren har en central rolle som den der forbereder byrådets møder, udsender dagsorden og leder møderne. Visse af reglerne i forretningsordenen henviser til bestemmelser i den kommunale styrelseslov, og indeholder bestemmelser om mindretalsrettigheder, der ikke kan fraviges.

Principperne i Forretningsordenen er udviklet gennem mere end 150 år kommunalt selvstyre og er langt hen af vejen brugt som udfyldningsregler for andre mødeformer, f.eks. i foreningslivet.

 

Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014 for Horsens Kommune
Indholdsansvarlig Gitte Mouritzen, bygmo@horsens.dk